Skrevet af
Hvordan bruges bibliotekerne? Det er ti år siden, at Tænketanken Fremtidens Biblioteker udkom med sin første brugeranalyse, og der er sket meget i biblioteksverdenen siden. Ti år med forandringer kalder på et opdateret vidensgrundlag til biblioteksudvikling, og derfor udkommer Tænketanken med en ny segmenteringsundersøgelse af danskernes biblioteksbrug den 8. november 2023.
Inden offentliggørelse af rapportens materiale introduceres her generelle tendenser i bibliotekernes service og udvikling og i borgernes brug.
Fra 2013 til 2023
Den første store segmenteringsundersøgelse om danskernes biblioteksbrug, Fremtidens biblioteker – målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling, fra 2013 gav sektoren ny viden om borgerne og er blevet brugt i store dele af landet til biblioteksudvikling. Meget er sket siden, også på bibliotekerne.
Arrangementer og formidling er i vækst og har for eksempel ændret karakter. Efter Corona har det digitale tilbud bidt sig fast, flere biblioteker servicerer ungdomsuddannelser, der er et styrket samarbejde med skoler, dagtilbud og SFO’er om børns læse-glæde og mange tilbyder verdensmålsaktiviteter. Bibliotekerne sørger altså for høj grad af lokal involvering og engagement.
Den nye undersøgelse viser blandt andet, at borgerne stadig vil bibliotekernes kerneopgave og tillægger bibliotekerne stor samfundsværdi, at brugerandelen stadig ligger på lidt over 50% som helt sikkert blandt andet kan tilskrives den digitale udvikling. Alligevel ser vi, at der stadig er stor forskel på, hvem der bruger folkebiblioteket, og at der mangler viden om, hvad det moderne folkebibliotek tilbyder.
Det kalder på ny viden og nye greb, særligt i en tid, hvor kulturen og bibliotekerne i særdeleshed, skal være med til at løse samfundets store og komplekse udfordringer. Den nye undersøgelse giver netop dette vidensgrundlag.
Fra bog- og lånerrum til kulturhus
I branchen er der dog ingen tvivl om, at det moderne folkebibliotek er så meget mere end bogsamlingen.
Der er mange veje ind til litteraturen, og det viser rapporten også, selvom folkebiblioteket i borgernes øjne stadig er lig med den traditionelle kernefunktion, nemlig udlån af bøger, informationssøgning og vidensdeling. For mange danskeres vedkommende gælder det også, at potentialet for at ændre deres brug går igennem et øget kendskab til bibliotekernes tilbud. Undersøgelsen viser, at det gælder for det fysiske såvel som det digitale bibliotek.
Fremadrettet ser det altså ud til, at bibliotekernes arbejde går på to ben, når kerneopgaven skal sikres og udvikles og brugerne fastholdes, alt imens der ligger et formidlingsarbejde og øget brugerpotentiale i at formulere og åbne befolkningens øjne for de mange øvrige tilbud på landets biblioteker. Arbejdet med fremtidens biblioteker er altså kun lige begyndt.
Hvem er brugerne/ikke-brugerne?
Undersøgelsen identificerer ni segmenter af biblioteksbrugere og ikke-brugere – tre unge segmenter, tre segmenter midt i livet og tre ældre segmenter. Undersøgelsen afdækker forskellige aspekter af segmenternes forhold til folkebibliotekerne. Herunder deres brugsmønstre, holdninger, præferencer samt de drivers og barrierer, der er forbundet med deres brug af bibliotekerne.
Ved at bryde undersøgelsens resultater ned og anskue biblioteksbrugerne i relevante og genkendelige segmenter får bibliotekerne et værktøj til at omsætte indsigterne til handling og initiativer målrettet de forskellige brugergrupper. Netop det at arbejde systematisk, metodisk og strategisk med at forstå sine brugere og potentielle brugere er essentielt i opmærksomhedsøkonomiens publikumsudvikling, for det at involvere sig betyder noget forskelligt for alle mennesker, og derfor er det vigtigt som kulturinstitution at gå på opdagelse i, hvad der betyder noget for dem, man gerne vil nå.
Debatten om bibliotekernes berettigelse kalder på viden
Det kan føles, som om folkebiblioteket i dag står i en brydningstid. Institutionens relevans og berettigelse skaber overskrifter, når landets politikere diskuterer, om en regulær nedlukning er svaret på folkebibliotekernes fremtid, eller om bibliotekerne i virkeligheden aldrig har været vigtigere end netop nu for at sikre dannelse, troværdig information, fællesskab og en stærk læsekultur hos både voksne, børn og unge. Sådanne diskussioner kalder på opdateret viden om, hvor biblioteket står netop nu – i samfundet og hos borgerne.
For er bibliotekerne en overset kulturinstitution? Hvordan ser danskerne anno 2023 på folkebibliotekerne, bibliotekernes rolle, funktion og værdi, og hvordan afspejler deres forståelse af institutionen sig i deres biblioteksbrug?
”Segmenteringsundersøgelsen er af stor betydning for os som bibliotekschefer, fordi det giver os indsigt til at træffe afgørende beslutninger i forhold til bibliotekernes fremtidige udvikling. Vi kan potentielt identificere væsentlige ændringer, der danner grundlaget for at træffe målrettede beslutninger, og som kan styrke de områder, jeg ønsker at fremme som bibliotekschef. Det gør undersøgelsen til et yderst værdifuldt værktøj.” – Jens-Ole Winther, Bibliotekschef for Skanderborg Kommunes biblioteker og del af undersøgelsens følgegruppe.
”Vi står i Vejle overfor at skabe et nyt kulturhus med biblioteket som bærende element. Her kan vi i høj grad bruge undersøgelsen – formentlig både til at fortælle om borgernes ‘traditionelle’ brug af biblioteket, men også til at sætte fokus på de områder, det ofte er sværere at forklare f.eks. beslutningstagere om: Biblioteket som samlingssted, studiested, inspirationskilde og rum for kulturelle oplevelser.” – Stefan Nüchel, Udviklingskonsulent, Vejle Bibliotekerne, og del af undersøgelsens følgegruppe.
”Jeg håber meget, at de nye indsigter fra undersøgelsen bliver taget alvorligt, og at vi som væsen tilretter vores strategier efter de tendenser, der viser sig i undersøgelsen. At den kan give os et fælles afsæt, så vi i hele biblioteksverdenen har et fælles udgangspunkt for, i hvilken retning vi skal udvikle os. – ”Stine Brandt Hermannsson, Leder af projekt og udvikling, Næstved Bibliotek og Borgerservice, og del af undersøgelsens følgegruppe.
■ Formålet med den nye segmenteringsundersøgelse er netop at skabe en dybdegående forståelse af danskernes oplevelse af og brug af de danske folkebiblioteker, hvilket giver bibliotekssektoren et opdateret og praksisanvendeligt vidensgrundlag til biblioteksudvikling lokalt og nationalt. Rapportens indsigter giver dermed bibliotekerne mulighed for at arbejde systematisk, metodisk og strategisk med forskellige målgrupper bredt i befolkningen, herunder både eksisterende og potentielle brugere.
Læs mere på FremtidensBiblioteker.dk/biblioteksbrug.
Om segmenteringsundersøgelsen 2023
Segmenteringsundersøgelsen Biblioteksbrug i dag og i morgen – en målgruppebaseret kortlægning er en selvstændig opfølgning til Tænketankens segmenteringsundersøgelse fra 2013.
Undersøgelsen af danskernes oplevelse af og brug af danske folkebiblioteker er en mixed-method segmenteringsundersøgelse, der kombinerer både kvalitative og kvantitative datakilder med 2.000 repræsentativt fordelte spørgeskemasvar og mere end 50 respondenter til kvalitative interviews/ fokusgruppeinterviews.
Undersøgelsen er gennemført af analyse- og konsulentfirmaet Moos-Bjerre A/S, og projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre.
Lancering af segmenteringsundersøgelsen 8. november 2023 i Vartov, København.
