POLITISK KOMMENTAR
Det var titlen på en debat på årets Bogforum i Bellacentret, arrangeret af Danmarks Biblioteksforening med lektor på DPU ved Århus Universitet, Simon Skov Fougt, og mig som byrådspolitiker. Det er børn og unge, som ikke læser. Deres læselyst er dalende, og op mod hver fjerde elev i 4. klasse læser usikkert, hvilket er en markant tilbagegang fra tidligere undersøgelser.
Gruppen med svage læsere i folkeskolen er vokset og har aldrig før været så stor. Det er det dårligste danske læseresultat nogensinde. Det viser den seneste PIRLS undersøgelse i Danmark lavet af DPU, Aarhus Universitet, sammen med Børne- og Undervisningsministeriet.
Anden forskning fra Center For Anvendt Skoleforskning udarbejdet for Tænketanken Fremtidens Biblioteker peger på, at brugen af sociale medier hænger sammen med mindre fritidslæsning og svagere opmærksomhed. Så er det svaret på, hvorfor de ikke læser?
Det interessante er, at vi aldrig har brugt så mange penge på folkeskolen, som vi gør i dag. Trods flere politiske tiltag med en styrkelse af fagene, en omfattende reform af folkeskolen og efter mere end 2.000 klokketimer undervisning i dansk, kommer hver 7. elev ud med dårlige læse- og skrivefærdigheder.
Hver 6. ung vælger ikke en ungdomsuddannelse eller falder fra. I Finansloven for 2021 blev afsat 25 mio. kr. til at styrke børns møde med litteraturen i projektet BOGglad. De fleste folkeskoler har udviklet skolebibliotekerne til supertjekkede Pædagogiske Læringscentre. Der er ligeledes investeret mange penge i digitale læringsmidler, som er skræddersyet til fagene og årgangens behov. Og børnene læser ikke nok. Det kan jeg bekræfte som folkeskolelærer, at de ikke gør. I hvert fald ikke frivilligt.
Aldrig har det været så svært som folkeskolelærer at navigere i feltet mellem på den ene side at være nærværende og i øjenhøjde med eleverne og fremstå som autoritet. De seneste 20 år er der sket en forværring af danskernes mentale helbred. Sundhedsstyrelsen Sundhedsprofil viser, at vi har et trivselsproblem. Særligt viser det sig at personer med kortere uddannelser har dårligere mental sundhed, højere stressniveau og er oftere uønsket alene.
I Skolebørnsundersøgelsen svarer op mod hver 5. elev i udskolingen, at de ikke oplever god trivsel. Til gengæld er der en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede trivsel i skolen, hvorfor jeg drager parallellen mellem god trivsel og læselyst, ligesom guidet fælleslæsning bruges på mange folkebiblioteker som en indgang til litteraturen og terapi for det mentale helbred.
Derfor hilser jeg regeringens oplæg til en ny folkeskole velkommen. Et enkelt greb til at styrke børn og unges trivsel og læsefærdigheder løser ikke det hele. Men med 1.080 bindende fagmål fra politisk hold til fagene i folkeskolen og mere end 3.000 vejledende mål, kan det som lærer være svært at prioritere tiden til fordybelse i læsning og nærvær med eleverne, som bør prioriteres højt, hvis kurven for mistrivsel og dalende læseevne skal knækkes.
Styrket læseindsats kræver både et nationalt og lokalpolitisk klart strategisk fokus. Og her spiller folkebibliotekerne en kæmpe stor rolle.
I Roskilde Kommune er vi i gang med en ny kulturstrategi, hvor en stærk læsekultur prioriteres højt politisk. Vi prioriterer netop at understøtte og fremme en stærk læsekultur gennem et tydeligt strategisk fokus i de kommende års arbejde. Dette gør vi bl.a. ved at sikre bemanding af vores seks biblioteker spredt i kommunen. For mødet med bibliotekaren er vigtig for udlånstallet. Personalet efteruddannes desuden i mødet med borgeren og formidling af litteratur, og så har vi en bogbus, som står for kommunens næsthøjeste udlånstal.
Tilgængelighed betyder nemlig ligeledes noget for læsningen. Møder man ikke bøgerne, læser man jo heller ikke. Som noget helt nyt arbejder Roskilde Bibliotek med partnerskaber om formidling og litteratur. Guidede fælleslæsninger er gode eksempler på, hvordan bibliotekerne forlader deres rum og møder borgerne der, hvor de er. Som kommende forsøg tænkes der i oprettelsen af satellitbiblioteker i en svømmehal, idrætshal eller fritidsklubber, hvor mennesker opholder sig. Her vil de i fremtiden møde Roskilde Bibliotek. Fremtidens biblioteker bliver ikke kun rum med udlån af bøger, men bibliotekarer som formidler viden og litteratur til borgerne, der hvor de er, målrettet deres livssituation.
Den svenske regering har i finansloven for 2024 foreslået en læsesatsning på ca. ½ mia. svenske kr. afsat årligt til flere investeringer, der skal styrke elevernes læsefærdigheder samt lignende beløb i årene fremover. Læsesatsningen består bl.a. i en større investering i bemandede skolebiblioteker og penge til at indkøbe bøger. På et besøg på Göteborg Stadsbibliotek stødte jeg på begrebet “En god bogstart”, hvor førstegangsforældre undervises i, hvorfor og hvordan de skal læse med deres baby. For forældrene spiller en afgørende rolle i, hvilke forudsætninger børnene får for læsning.
■ Så hvorfor fanden læser de ikke? Måske kan regeringens tanker om en ny og forenklet folkeskole med færre abstrakte lov-bundne faglige krav være én løsning?
En anden kunne være en større investering i en national læsesatsning med en genindførelse af bemandede skole- og folkebiblioteker samt en guide til forældrene være svaret på, hvordan vi får børn og unge til at læse.
FILIZ THUNØ (A), folkeskolelærer, byrådsmedlem Roskilde Kommune (A) og forperson for Danmarks Biblioteksforenings Læringsudvalg
