Faglitteratur er et absolut nødvendigt element i vores fælles viden om verdenen, som den er og var. Den er forudsætningen for, at vi kan deltage i den demokratiske samtale, den hjælper os med at forstå os selv i forhold til andre og til at indrette os i vores dagligliv. Faglitteratur er den mest diversive litteraturform, der findes, en litteraturform, der dækker det hele.
Stor Christiansborg høring sidst i 2023 satte fokus på en særlig del af den danske litteratur. Faglitteraturen, der er under pres. Henrik Poulsen, formanden for De faglitterære forfattere rapporterer om udfordringerne.
Det bør derfor vække stor bekymring, når man læser Bogpanelets årsrapport 2023, der kom i november måned 2023. Her fremgår det nemlig sort på hvidt, at faglitteraturen er på retræte.
Forlagene udgiver færre titler på original dansk, og bibliotekernes indkøb af faglitteratur er markant faldende i forhold til andre litteraturformer. Hertil kan jeg tilføje, at nye platforme som e-bog og især net-lydbog er i hastig fremgang, men det er en fremgang, som faglitteraturen ikke har glæde af. Den er ofte mindre egnet til lyd. Illustrationer, diagrammer og statistikker skal kunne ses. Mens der er cirka lige mange udgivelser af trykte bøger inden for skøn- og faglitteratur, udgives der dobbelt så mange skønlitterære titler som e-bog og mere end tre gange så mange som net-lydbøger.
Det er dystre tal, som kræver politisk handling. Det er nemlig svært at se, hvad der skal til for at vende udviklingen, en udvikling der også skal ses i lyset af den øgede brug af SoMe.
På bibliotekerne er det især unge under uddannelse og kulturforbrugende pensionister, der låner faglitteratur, men som det også fremgår af rapporten Biblioteksbrug i dag og i morgen (Tænketanken Fremtidens biblioteker 2023), så finder de unge informationer på SoMe medier som Instagram, TikTok og Facebook, når de ikke kan finde bøgerne på bibliotekerne. SoMe er medier, der ikke er kuraterede og ofte viderebringer konspirationsteorier og anden informationsforurening.
Vi ved, at tilgængelighed er afgørende. Et klik til Wikipedia eller en søgning på Google er nemmere end at opsøge biblioteket. Især når faglitteraturen er gemt væk. Tilgængelighed er nemlig også afgørende for biblioteksbrugerne. Bøgerne skal stå på hylderne eller udstillingen. Det nytter ikke noget, som man åbenbart praktiserer i Københavns biblioteksvæsen, at flytte det meste af faglitteraturen til – som det så smukt hedder – et ”“materialehotel”. Enkelte andre biblioteker er til gengæld begyndt at styrke denne del af formidlingen gennem særlige faglitterære festivaler, bl.a. i Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk.
Faglitteraturen er udfordret. Som faglitterær forfatter skal du ofte medbringe ekstern finansiering til forlaget, medmindre du skriver en bestseller, er politiker eller sportsstjerne, og på biblioteket skal du bestille den fagbog, du tror, du vil læse, og afvente levering senere. Hertil kommer, at en faglitterær forfatter optjener færre point i biblioteksafgift end andre forfattere, så når antallet af indkøbt faglitteratur falder, ja så mindskes muligheden for at leve af at skrive faglitteratur.
Den 4. december 2023 blev der afholdt en høring på Christiansborg, der adresserede disse udfordringer. Høringen var arrangeret af den Faglitterære Styrelse i Dansk Forfatterforening, der arbejder for en øget politisk opmærksomhed. Helt konkret på oprettelse af en faglitterær forfatterskole og på en fokuseret forskning omkring faglitteratur, indsatser der gerne skulle medvirke til, at vi fortsat har en levende, troværdig, original og aktuel faglitteratur i Danmark.
HENRIK POULSEN, gymnasielærer, forfatter og formand for de faglitterære forfattere Dansk Forfatterforening.
