Biblioteker kan noget særligt for en by og dens borgere, alligevel har vejen til et tidssvarende bibliotek i Vejle været lang. Nu sættes turbo på planerne. Aktuelt er vi gået fra visionen til arbejdet med dialogoplægget. Jeg er mangeårig kulturudvalgsformand i Vejle Kommune, valgt til formand første gang i 2010 som en meget ung og håbefuld konservativ politiker. Nu er jeg bare håbefuld, og det er også meget godt at være i politik.
Her i Vejle som er landets femtestørste kommune med knap 114. 000 indbyggere, sker der rigtig meget. Vi vokser med mellem 1.500 og 2.000 indbyggere om året. Tingene går rigtigt, rigtigt stærkt på alle områder på nær et – hovedbiblioteket.
Hvorfor tager det 14 år at komme frem til målstregen for et nyt bibliotek? Vi skal tilbage til 2010, hvor jeg lige var blevet valgt, og der blev holdt nytårskur i biblioteket, dengang 40 år gammelt, og jeg sagde: Nu synes jeg, det er på tide, nu vi skal åbne debatten om bibliotek og kulturhus. Så gik der 14 år, hvor jeg sagde det rigtigt mange gange, og heldigvis var der også andre, der sagde det en gang imellem; men i kommuner går tingene nogle gange langsomt.
Skal jeg prøve kort at fortælle hvorfor, starter vi ved kommunesammenlægningen tilbage i 2007. Den nye Vejle Kommune er skabt af fire landkommuner, en bykommune og så et enkelt sogn. Vi fik fra starten en ret voldsom land-by diskurs i en del år. En decentraliseringstendens, der betød, at vi gik i gang med at lave kulturhuse i alle centerbyerne; de gamle rådhuse blev lavet om til biblioteker og kulturhuse. Og vi har nogle fantastiske biblioteker og kulturhuse, der næsten uden undtagelse stadig kører godt. Og så havde vi betonbygningen i Vejle By. Jeg kom engang til at sammenligne den med STASI hovedkvarteret i Dresden fra 1968, for der er en vis lighed, og sådan byggede man nu en gang i 1970.
Bygningen har fungeret fint, men er nu både slidt og utidssvarende. Faktisk knuselsker jeg biblioteket her. Jeg er ikke rundet af idrætshaller, jeg er rundet af biblioteket og voksede op to kilometer herfra og gik to eller tre gange om ugen forbi med en sportstaske – lige forbi Vejle Idrætshaller og over i biblioteket. Fyldte tasken med bøger, og så hjem igen og læse dem. Det var vigtigt for mig. For mig er biblioteket nærmest de hellige haller, og det har det været altid. Jeg kan stadig huske den dag, hvor jeg turde at gå ind på voksenbiblioteket. Det er en af de vigtigste dage i mit liv.
Heldigvis var vi nogle politikere og partier, Socialdemokraterne, SF og Konservative, som altid har været enige om hvad vi skulle. De Radikale var også med – men vi var aldrig helt nok. At gå ud at sige, at vi skal have et nyt bibliotek og kulturhus flyttede ikke stemmer. Så skulle man få ting til at ske var det gennem reelt, hårdt arbejde og politisk håndværk – og så tager det altså tid.
Vi har en midtby med mange kulturbygninger, store og mindre. Ligesom i alle provinsbyer, så er kulturbygninger hvad andre ikke længere har brug for. Der er ikke ret meget af det, der er bygget til formålet, det er noget, der har været til overs, og så rykkes kulturen ind. Det vil sige, at kulturen har en hel masse lejemål og bygninger, som ikke rigtigt er 100% egnede til formålet. De er da meget hyggelige at være i, men de er svære at varme op og svære at vedligeholde og besværlige at drive.
Tanken var dengang, lad os få færre kvadratmeter og færre adresser, prøve at samle tingene et sted og tænke så økonomisk som muligt. Lad os samle musikskolen og biblioteket – og lad os prøve samtidig at lave et kulturhus. Sådan kom vi i gang, og vi fik også over tid afsat nogle penge til opgaven.
Vi har haft en rigtig lang placeringsdebat. Har vel diskuteret placering i nærmest 12 år. Det kan give god mening, men her har også været et forsøg på at udskyde processen fra modstandere.
Der er ikke et virksomhedsprojekt, bolig- eller butiksprojekt, hvor biblioteket ikke har været tænkt ind i. Biblioteket har jo sådan en pæn volumen af mennesker og besøgende, og så kan biblioteket være med til at betale husleje.
Dét har jeg personligt altid kæmpet imod, fordi jeg synes, at biblioteker kan og skal stå i egen ret. Bibliotekerne skal ikke med som sådan en eftertanke.
I dag er vi ved at lave en ny stor bydel i området med 5.000 boliger og andre aktiviteter, med idræt og natur lige i nærheden. Her vil biblioteket ligge midt i det hele.
Byrådsbeslutningen kom op til valget i 2021 og et oplæg om ”Vi stopper placeringsdebatten. Vi bruger bygningen som skal og arbejder videre med den placering.” Alle partier på nær borgmesterpartiet Venstre var med i forliget et år før valget. Her fik vi trukket den nødvendige streg i sandet, det lykkedes os at komme videre, og jeg var glad. På et eller andet tidspunkt skal man uanset hvad, hamre søm i. Det gjorde vi der. Det var en god dag.
Vi står i kommunen fast på, at biblioteker kan noget særligt og bidrager med noget særligt. I virkeligheden er den eneste realistiske placering også her på Willy Sørensens Plads, hvor hovedbiblioteket ligger. Med et uddannelsesstrøg og omkring 7.000 studerende lige i nærheden, med 800 meter til gågaden og 1.200 meter til banegården. Og som sagt en helt ny bydel lige her i nabolaget.
Vi har pladsen, og vi bygger til lige her på plænen. Vi går ikke efter mange flere ekstra kvadratmeter, men efter klogere og bedre kvadratmeter. Noget med lidt mere højt til loftet, mere lys og luft og noget, der er nemmere at indrette.
Funktionalitet er centralt, og det skal være bæredygtigt.
Nogle gange kan man godt spise en elefant i små bidder. Første år fik vi afsat en beskeden sum på 1/2 mio. kroner, nu er vi på ca. 120 mio. kroner. Vi er ikke i mål endnu og kommer til at finde flere penge til projektet på et tidspunkt. Vi er i dag gået fra visionen til arbejdet med dialogoplægget, og vi er i fuld gang med at tale med alle interessenterne i området. Vi er inde i en slags afskalningsproces og prøver at finde ud af, hvem skal være her, og hvem skal ikke. Én bygning kan ikke løse alt. Vi prøver at fokusere på nogle ting – og det bliver bibliotek og kulturhus, og musikskole og kulturskole.
Vi vil godt være et samlingssted i Vejle, også for dem ikke bruger biblioteket i dag. Et sted der kan ses, og en bygning som tiltrækker folk.
Med Verdens bedste børnebibliotek. Vi har en ambition i udvalget lige nu om at gå all-in på børnebiblioteket: At give børn den helt rigtige biblioteksoplevelse, kan på mange måder være afgørende for dem resten af livet. Dermed ikke være sagt, at der ikke skal være plads til andre målgrupper, men børnebiblioteket er der, det starter. Noget andet vi gerne vil kigge nærmere på er lyd og stillebibliotek – lidt old school måske. Vi har talt om at lave et sted, hvor algoritmerne ikke kan fange dig. Tænk hvis der var zoner uden internet og netadgang (techfaste, red).
Tidshorisonten lige nu. Udbud omkring efterår og slutning af 2024, og så skal der gerne bygges i 2025 og 2026. Vi har økonomisk mulighed for at fremrykke og finde flere penge. Der er noget at forhandle om det kommende år. Også med eksterne parter. DGI, som rykker deres hovedkvarter fra Vingsted til Vejle, har været på tale i forhold til at bygge ved siden af, så man kunne dele bl.a. mødelokaler og køkkenfaciliteter – men har fundet lokaler ved banegården. Ærgerligt, men det sætter os ikke langt tilbage, så meget fælles var der heller ikke. Nu fortsætter vi alene.
Det har været en hård og lang sej kamp. På kryds og tværs af andre lokale politiske alliancer. Det her har vi formået at holde liv i, fordi det var vigtigt for os. Af en eller anden mærkelig årsag er biblioteker og kulturhuse ikke sexede i politik, derfor er det fantastisk, at der er bygget så mange flotte biblioteker og kulturhuse rundt omkring i kommunerne i de senere år, og borgerne elsker at komme der.
Det siger noget om den betydning, biblioteket har i borgernes liv. Folk er glade for dem, når de er der og er attraktive. Det må vi så som politikere sørge for, at de er.
■ At projektet bliver til noget nu, det kan man godt regne med, og det hænger sammen med vores vedholdenhed. Der kommer et nyt bibliotek og kulturhus – og bygningen skal være markant og kunne ses fra vejen. Et nyt kraftcenter for hele byen.
mmune.
