På den store klinge er det på mange måder fremtiden, der skal tages stilling til i 2024. Fra massive klimaproblemer til digitale udfordringer omkring kunstig intelligens og misinformation. Og der skal stemmes. Og tænkes i kultur og biblioteker.
Supervalgåret 2024
2,6 billioner mennesker skal til valgurnerne. I Europa, Rusland, Indien, Mexico, Sydafrika, USA og i mange andre lande – derfor tales der om supervalgåret. Ifølge Time Magazine skal halvdelen af jordens befolkning stemme. Også i Danmark skal vi til valgurnerne. I juni skal der stemmes til Europa-Parlamentet. Selvom der mange steder ikke er demokrati i vores forstand, er det fremtiden og hvilken vej, man ønsker sig at gå, der groft sagt er på verdenens dagsorden.
Misinformation ses som en klar udfordring i valgsammenhængen. På verdenstopmødet i Davos i januar hvor klimaspørgsmål, krig og ufred, og bæredygtig global udvikling var på tapetet blev Fake News mødets “Top Worry in the Year of elections”. Også i Danmark ses markant frygt for, at mis- og desinformation kan præge de demokratiske valg. Knap to ud af tre af adspurgte i en ny undersøgelse fra Danmarks nye Tech-center under Slots- og Kulturstyrelsen udtrykker bekymring for, at de får et skævt billede af aktuelle begivenheder i Danmark, når det indhold, de præsenteres for, er bestemt af algoritmer. To ud af tre er enten enige i eller overvejende enige i, at samtaler online er polariserende.
Hvad er udfordringerne, hvorfor er det vigtigt for os og hvem mener hvad? Som altid, når der er valg og skal stemmes, har man som borger behov for reel viden og information om udviklingen og samfundets centrale spørgsmål. I mange kommuner har biblioteket de senere år dannet ramme om oplysning op til et valg, nogle steder om egentlige valgaftener.
Med blot fire måneder til valget til Europa-Parlamentet er tendenserne i undersøgelsen et problem, mener kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M). Og “udfordringen med mis- og disinformation på nettet er massiv, og det er tydeligt, at danskerne tager det enormt alvorligt”, påpeger ministeren ved undersøgelsens offentliggørelse. “Vi har behov for langt mere kontrol med tech giganterne, men også langt mere viden til at tøjle udviklingen og sikre, at magten fortsat ligger i hænderne på os danskere.”
Her kan forhåbentlig EU AI ACT (Artificial Intelligence) på sigt også bidrage til at skabe større transparens, den er lige om hjørnet. Også i biblioteksregi har man taget fat på AI – og drøfter i nationale mødefora både muligheder og mindre heldige udviklingstendenser. Et helt nyt tværgående AI-biblioteksprojekt under Tænketanken Fremtidens Biblioteker skal i partnerskab med blandt andre Tænketanken Mandag Morgen og dens store Algoritmer, Data og Demokrati-initiativ klæde landets elever og studerende på i spørgsmålet om AI, se mere side 6.
Kultur og biblioteker
Ifølge onlinemediet Søndag Aften har kommunerne valgt at øge kulturudgifterne. Især i Midtjylland er kommunerne aktive, lyder det. I 2024 bruges samlet 6,3 mia. kroner til kultur, en stigning på 250 mio. kroner i forhold til 2023, svarende til en stigning på 4,2%. Ifølge nyhedsmediet ses den væsentligste stigning på ’Andre kulturelle opgaver’. I alt 2,7 mia. kroner bruges på bibliotekerne. Her ses en stigning på 94 mio. kroner svarende til +3,6% fra 2023. Reelt er der imidlertid tale om en mindre besparelse da pris- og lønskøn if. KL har en stigning på 4,1%. I enkelte kommuner ses pæne stigninger på 8 til 15%, mens andre decideret har sparet.
Regeringen er inde i sit andet år, og mange opgaver presser sig på. Også på kulturfronten. At regeringen ønsker et kulturliv, som alle danskere er en del af, ved vi fra regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark. “Både den smalle og den brede kultur skal ud i hele landet. Kulturen er ikke forbeholdt en speciel alder, postnummer eller økonomisk formåen. Kulturlivet i bredeste betydning – fra fodboldlandskampe over musikfestivaler til biblioteker og kunstmuseer – skaber fælles oplevelser, understøtter vores udsyn og modvirker fordomme og snæversyn. Det skal vi værne om.”
Dilemmaet er, hvordan gør regeringen det? På lovfronten trækker forslaget til en ny museumslov ud. Arbejdsgruppen om mu-seumsreformen blev nedsat i april 2023 i forlængelse af regeringsgrundlagets ønsker om at “reformere forældet lovgivning, rydde op i tilsandede strukturer og styrke kulturlivet i hele landet”. Som en del af dette arbejde vil regeringen blandt andet gennemføre en museumsreform, der åbner for flere statsanerkendte museer og skaber en mere retfærdig og gennemsigtig fordeling af museumstilskud. Museernes opgaver har dertil ændret sig markant de seneste år, og der er behov for nytænkning. Aktuelt virker det, som om der er lang vej endnu til en ny lov i en noget rodet proces.
Kulturen skal prioriteres – og vi vil se på loven. Er der en forældet lovgivningsramme, et ønske om at kigge på biblioteksloven, så skal der kigges på loven, lød udmeldingen fra kulturministeren på Det Bibliotekspolitiske Topmøde i 2023. Ude i sektoren ses en vilje til at rykke på bibliotekspolitikken og på opdatering af opgaven i Lov om biblioteksvirksomhed fra år 2000. Lovens formålsparagraf afspejler ikke hele biblioteksvirkeligheden i Danmark anno 2024. Men giver det mening f.eks. blot at se på formålet, hvis den øvrige del qua løbende justeringer hænger sammen, kan man spørge. Svaret er ja. Der er brug for det, mener Danmarks Biblioteksforening. Uligheden i kommunernes biblioteksindsats er voksende.
Kommunerne har i anerkendelse af bibliotekerne som lokal katalysator og akse for informationsformidling inddraget folkebibliotekerne i tunge samfundsopgaver – nogle gange gennem uheldig beskæring af bibliotekets kerneopgaver.
Behovet for bibliotekets aktive understøttelse af en læsekultur under pres vokser for eksempel. Ligesom behovet for inddragelse af borgerne i en bæredygtig udviklingsagenda lokalt. For slet ikke at tale om brugen af biblioteket som samfundets demokratiske kit – det fælles mødested, hvor alle er velkomne i en tid karakteriseret af øget polarisering.
■ Skal regeringens kulturambitioner realiseres, skal der satses meget mere målrettet på at styrke landets biblioteker og bibliotekssektoren.
