EU lovgivning om AI
Uanset om man er superfan af AI – kunstig intelligens – eller bekymret over teknologien, regulering er på vej. EU’s længe ventede Artificial Intelligence Act kom det afgørende skridt videre i december med politisk enighed mellem Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd.
Nye teknologier som kunstig intelligens og robotteknologi kommer til at sætte dagsordenen for innovation i den nærmeste fremtid og er allerede i gang. AI-lovgivning ses derfor som et kolossalt vigtigt skridt for både samfund, virksomheder og økonomi – og dermed det enkelte menneske og borger.
EU’s AI-Forordning skal regulere brug af AI i hele EU og ses efter flere års arbejde som omtalt undervejs her i bladet som det afgørende skridt mod en fælles forståelse af ansvarlig brug af kunstig intelligens i EU’s medlemslande.
Målet er at sikre mulighed for både udvikling og anvendelse af kunstig intelligens, men også at sikre mod forskellige former for misbrug. Forordningen omfatter harmoniserede regler for markedsføring, ibrugtagning og brug af kunstige intelligenssystemer i EU. Herunder også forbud mod visse former for kunstig intelligens og f.eks. specifikke krav til såkaldte højrisiko AI-systemer og forpligtelser for operatører af disse systemer mv.
Et historisk skridt, som Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen, fastslog – som ”gør EU til frontløber inden for AI-regulering, som det allerførste kontinent, der fastsætter klare regler for brugen af AI”. I starten af februar blev EU’s AI Act så vedtaget på det såkaldte COREPER-udvalgsmøde, bestående af repræsentanter fra medlemslandenes ambassader i EU.
Nu skal EU AI ACT’s detaljer færdiggøres med henblik på at blive endeligt godkendt senest i juni i år.
Fremtidens informationskompetencer i en tid med AI – er et nyt tværgående biblioteksprojekt
Skønt danske unge, elever og studerende er dygtige til at anvende digitale ressourcer, er de ikke tilstrækkeligt kritiske eller reflekterede i deres anvendelse. De har vanskeligt ved at oversætte deres digitale instinkt til en faglig sammenhæng – og en tendens til at overvurdere egne evner. Med lancering af chatGPT i slutningen af 2022 er forudsætningerne for både søgning og opgaveskrivning ændret. Og bruger de studerende f.eks. chatGPT uden at forholde sig kritisk, tilegner de sig reelt ikke de nødvendige faglige kompetencer.
Informationskompetencer på tværs af uddannelsestrin, et litteratur-review udgivet i 2023 af Tænketanken Fremtidens Biblioteker, peger på, at mange elevers og studerendes vidensgrundlag og informationskompetencer tilsyneladende er mangelfulde. Et nyt tværgående projekt i tænketanken undersøger unges faktiske informationssøgningspraksis vil se nærmere på problematikken og give bud på metoder og greb til fremadrettet indsats.
Det nye projekt om Fremtidens informationskompetencer i en tid med AI omfatter fire dele og gennemføres nu af Tænketanken Fremtidens Biblioteker. En vigtig samarbejdspartner er Tænketanken Mandag Morgen (TMM) og dens ADD-projekt/Algoritmer, Data og demokrati-initiativet.
Først gennemfører TMM en reel kortlægning i hhv. grundskolen, på en ungdomsuddannelse og på en videregående uddannelse i form af en videoetnografisk og/eller mobiletnografisk undersøgelse i forbindelse med eleverne og de studerendes opgaveskrivning.
Dernæst følger en kvalitativ undersøgelse ved TMM, som skal identificere relevansmarkører i forhold til undervisning i informationskompetence; den består af fokusgruppe-interviews med unge – hvordan mener de selv undervisningen kan gøres relevant og attraktiv.
Hvorefter får et ekspertpanel af centrale aktører og videnspersoner til opgave at identificere nødvendige informationskompetencer samt de strategiske pejlemærker, som fremover kræver ny indsats på såvel organisatorisk som politisk plan.
I projektets fjerde og sidste del identificerer endelig eksperter fra undersøgelsesdelen, panelet og praktikere nye greb og metoder til undervisning i og til samarbejder om fremtidens informationskompetencer.
Projektets partnere er udover Tænketanken Fremtidens Biblioteker også Silkeborg Bibliotekerne, Via Bibliotek, Herning Centralbibliotek, bibliotekerne i Kolding og Sønderborg, Bibliotekschefforeningen, Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker, Gymnasiernes, Akademiernes og Erhvervsskolernes Biblioteksforening, Pædagogisk LæringsCenterForening, Det Kgl. Bibliotek, Danmarks Biblioteksforening og altså Tænketanken Mandag Morgens ADD-projekt.
Projektet modtager et tilskud på 1.637.903 kroner fra Udviklingspuljen under Slots- og Kulturstyrelsen.
■ Stort set alle biblioteksfora beskæftiger sig med AI og den nye teknologi – dens muligheder og udfordringer. Læs hvad chatGPT selv mener om hvordan AI kan bruges på biblioteket. Læs interview med chatGPT ved Henrik Viking Hansen fra Aarhus Bibliotekerne/Dokk1, bragt i Danmarks Biblioteker nr. 1, 2023.
