Bagud på point

Skrevet af

Hanne Pigonska

21 august, 2013

Egentlig er vi vel altid bagud!
Love og regler retter sig oftest mod fortiden og især i dette århundrede går det rigtig stærkt. Edward Snowden er en sand helt, når det kommer til rejsende i demokratiets tjeneste. Som den spanske avis  "El Mundo" udtrykker det, "det 21. århundredes Mick Jagger i data". At lande som Kina kontrollerer deres indbyggere, så disse ikke kan benytte bl.a. sociale medier som FaceBook og Twitter, er forventeligt i et kommunistisk samfund, men at et demokratisk land, som USA gør tilsvarende, er urimeligt.

Vi lever i et overvågningssamfund, ikke fordi vi vil, men vel alene fordi den teknologiske udvikling gør det muligt. Det er ingen hemmelighed, men logik. Det udemokratiske består i, at civilsamfund systematisk overvåges uden offentlighedens viden og derfor er Snowden en helt. Måske ønskede han "5 minutes of Fame" eller måske er han bannerfører i demokratiets tjeneste.

Vi har brug for en stillingtagen til, hvordan vi, som borgere i et demokratisk land, kan udfylde vores Grundlovspligt til at holde øje med magthaverne. Personligt kan jeg godt blive bekymret for den ofte overfladiske tilgang, jeg også selv har til, hvordan data indsamles, systematiseres, benyttes og udnyttes. Kan vi vd hjælp af bibliotekerne facilitere denne debat?

Hanne Pigonska
1. Næstformand DB
 

IFLA WLIC 2020 er aflyst

IFLA World Library and Information Congress 2020 i august i Dublin er blevet aflyst pga. coronakrisen. Dublin bliver i stedet værtsby i 2022. Forberedelserne til næste års IFLA ...

Skal du til IFLA for første gang – gratis?

Har du aldrig været på IFLAs årlige kongres tidligere, har du måske nu en chance for at komme med, næsten gratis. IFLA tilbyder nemlig, takket være støtte fra MyCEB, at ...