Sådan lyder det fra formændene fra Bibliotekschefforeningen Mogens Vestergaard og Danmarks Biblioteksforenings Vagn Ytte Larsen.
Den klare udmelding kommer oven på debatten om bibliotekernes rolle, når kontroversielle emner tages op og politikerne vil sætte grænser for ytringsfriheden som vi senest så det på Det Kongelige Bibliotek.
Det Kongelige Bibliotek og dets direktør fik for alvor politikernes modvilje at føle, da biblioteket åbnede dørene for et arrangement for Hizb-ut-Tahrir og mødte massiv kritik fra politisk hold og selv landets kulturminister Per Stig Møller bad biblioteket genoverveje sin beslutning om at leje ud til en lovlig forening som Hizb-ut-Tahrir.
”Bibliotekerne giver alle legitime synspunkter plads, lige fra Muhammed tegninger til Hizb-ut–Tahrir. Bibliotekerne rummer netop alle synspunkter – også dem, man ikke kan lide at høre. Det er her man både kan blive bekræftet og få modspil. Prøver man at ændre det, saver man i demokratiets gren. Og så har fundamentalister og diktatorer vundet” siger Bibliotekschefforeningens formand Mogens Vestergaard.
Danmarks Biblioteksforenings formand Vagn Ytte Larsen tager klart afstand fra disse forsøg på at sætte grænser for ytringsfriheden:
”Politikere skal ikke sætte grænser for ytringsfriheden så snart de synes emnerne bliver ubehagelige. Demokrati og ytringsfrihed går jo hånd i hånd, hvilket de danske politikere vist også var ganske enige om da sagen om Muhammed-tegningerne kørte, så hvorfor skal det være anderledes denne gang?”
”Politikere skal ikke sætte grænser for ytringsfriheden så snart de synes emnerne bliver ubehagelige. Demokrati og ytringsfrihed går jo hånd i hånd, hvilket de danske politikere vist også var ganske enige om da sagen om Muhammed-tegningerne kørte, så hvorfor skal det være anderledes denne gang?”
Det er ikke første gang …
Sagen fra Det Kongelige Bibliotek er ikke den eneste, som bibliotekerne på det seneste har været indblandet i som forsvarere af ytringsfriheden. På Lyngby-Taarbæk Bibliotek var de i konflikt med borgmesteren, som udtrykte modstand med et arrangement om den danske krigsindsats i Afghanistan. Et arrangement som både bakkede op om og kritiserede indsatsen.
Sagen fra Det Kongelige Bibliotek er ikke den eneste, som bibliotekerne på det seneste har været indblandet i som forsvarere af ytringsfriheden. På Lyngby-Taarbæk Bibliotek var de i konflikt med borgmesteren, som udtrykte modstand med et arrangement om den danske krigsindsats i Afghanistan. Et arrangement som både bakkede op om og kritiserede indsatsen.
Også Frederiksberg Bibliotek har oplevet kritik i kampen for ytringsfriheden. For nogle år siden arrangerede man en debat om offentligt ansattes ytringsfrihed, hvor en af paneldeltagerne var Frank Grevil. Han var med til at sætte spørgsmålstegn ved grundlaget for den danske indsats i krigen i Irak, fordi han lækkede hemmeligstemplede dokumenter, der såede tvivl om, hvorvidt der var masseødelæggelsesvåben i Irak. Dette førte til at borgmesteren irettesatte biblioteket for at invitere Grevil til debatten.
Der er altså flere sager i de sidste år, som viser bibliotekerne som en kampplads for ytringsfriheden, selvom politikerne i flere tilfælde har forsøgt at gradbøje ytringsfriheden, når emnerne blev for kontroversielle. Bibliotekerne står for ytringsfrihed og demokrati gennem lige og fri adgang til viden og information. Det betyder, at selv udemokratiske men lovlige foreninger, med et uacceptabelt syn på mange forhold, kan få lov at udøve deres ytringsfrihed, også selvom de udfordrer demokratiet.
