Vi ser frem til den planlagte temadag, som centralbibliotekslederne fra Herning og Gentofte inviterer til (Danmarks Biblioteker nr. 5/2020). Som en slags opvarmning kommer her et ekstra indspark til debatten om den digitale overbygning.
En forudsætning for at vi kan forholde os til ‘den digitale overbygning’ handler i høj grad om vores mindset og evnen til at tænke udenfor de vante rammer. Lige nu er det som om, man ikke kan se den digitale skov for de gamle bibliotekstræer. Siden 90’erne har bibliotekerne i større eller mindre grad givet adgang til databaser, e-bøger, digitale artikler osv. Biblioteket har fungeret som et folkeoplysende omdrejningspunkt og en tiltrængt hånd til IT-samfundet. Men hen over de seneste årtier er vi blevet oversvømmet af apps, intelligente tjenester, virtuelle applikationer og kunstig intelligens.
Vi lever i en ustruktureret informationsverden. Forholdet og balancen mellem fysiske og digitale ydelser er vendt op og ned, og den fysiske optik kommer nærmest til at virke som en spænde-trøje. Er det overhovedet relevant at mødes for at tale om digitale regionale eller kommunale strukturer? Og kan man f.eks. diskutere digitale samlinger?
Samtidig er der efterhånden pæne forskelle på, hvor meget bibliotekerne afsætter til licenser til digitale ydelser herunder udlån fra eReolen. I realiteten betyder det, at det slet ikke er lige meget, hvor man bor. Danmark er skævt. Og som det ser ud lige nu, er der ingen overbygning, der tilbyder digital hjælp til værdigt trængende – elever, uddannelsessøgende, passionerede litteraturdyrkere, researchere og lignende. I øjeblikket følger overbygningspengene den gamle ‘fysiske’ biblioteksstruktur. Det giver ingen mening. Fremtiden kalder på central styring og en mere ligelig fordeling af de digitale goder både ift. forsyning og adgang, men også ift. ekspertise og udvikling af digitale samarbejder.
Coronakrisen har i den grad sat skub i brugen af eReolen, hvilket har udfordret bibliotekernes materialeudgifter. I mange kommuner har bibliotekernes materialekonti ikke muskler nok til at levere et aktuelt og alsidigt materialeudbud sideløbende med et åbent udbud fra eReolen. Der er brug for en økonomisk saltvandsindsprøjtning.
CB-rammen er på 71 mio. kroner. Den digitale udvikling kalder på en omlægning af overbygningsøkonomien. Måske skal pengene ud og arbejde på andre platforme? Giver det mening, at omkring halvdelen af de nuværende overbygningsmidler anvendes til det såkaldte temaspor (kompetenceudvikling og kurser)? Umiddelbart synes adgangen til en digital overbygning og et velafbalanceret materialeudbud at være vigtigere end bibliotekernes regionale kursustilbud.
Behov for et nyt strategisk rum
Den digitale overbygning kender ingen territoriale grænser, og den har brugeren som omdrejningspunkt – både som slutbruger, men måske også som bidragsyder (Citizen Science). Overbygningen sikrer en geografisk fri adgang til digitale rettigheder typisk via apps eller et interface – måske en ’dims’ der interagerer intuitivt i forhold til de programmer, brugeren arbejder i. Den digitale ramme rummer forskellige udfordringer. Dette gælder aftaler om internationale og nationale rettigheder, samarbejde med platforme og distributører, adgangs- og økonomihåndtering, adaptive interfaces og interaktion med værter og udbydere, formidling osv. Meget taler for, at der skal bruges kræfter på en udlicitering – en model, hvor opgaven overdrages til en moden og erfaren driftsansvarlig. Det kunne være en international medspiller eller nationale aktører – måske et samarbejde?
ANDREW CRANFIELD, leder af Biblioteker og Kulturinstitutioner, Tønder Bibliotek
PETER HOLM LINDGAARD, biblioteksleder, Varde Bibliotek
