Tre centrale pointer fra “Verdens Bedste Løsninger LIVE”

Skrevet af

27. september, 2022

Hvem er de unge? Hvordan får vi fat i dem? Og hvad siger de selv? Med henblik på at sætte de unge på verdensmålsdagsordenen var det nogle af de spørgsmål, der blev taget under kærlig behandling gennem forskellige oplæg, da vidensfestivalen Verdens Bedste Løsninger LIVE i sidste uge løb af stablen i Ballerup. Nedenfor har vi samlet tre centrale og tankevækkende pointer fra arrangementet.

Thore Davies, nonprofitforlaget Ordskælv, der har udgivet bogen ”Kortlægning af Danmarks Ungdom”, hvor unge tegner og fortæller:

”For mig var det aldrig tanken, at jeg skulle ud og generalisere og finde et endegyldigt svar på, hvordan det er at være ung, for det er enormt forskelligt. Jeg har snarere set mig selv som en facilitator, der skulle give de unge mikrofonen og hjælpe dem med at opbygge en platform. Hvis jeg alligevel skal sige noget generelt om, hvad det vil sige at være ung i Danmark, så er det, at det er enormt kontekstspecifikt. Landskaberne og omgivelserne er medskabere af de unges liv. Hvis der er søer, betyder de meget. Og hvis lokale fællesskaber som for eksempel bibliotekerne spiller en aktiv rolle i de unges liv, betyder det meget.”

Pelle Koppel, Teater V, instruktør på ”Til Ungdommen,” der blev kåret til årets børne-/ungdomsforestilling 2022 ved Reumert-uddelingen:

”Jeg tror, man får fat i de unge på samme måde, som man får fat i andre mennesker. I mine øjne skal vi passe på med at snakke alder, men i stedet fokusere på, hvad vi interesserer os for, hvis vi gerne vil mødes på tværs. Selv om vi er forskellige, er vi mennesker alle sammen, og det er vigtigt, at vi husker det.”

Jimmi Mørup Nielsen, programleder for UngScience-projektet hos Ungdomsskoleforeningen:

”Ungdomsskolerne er de unges skole. De unge mennesker kommer, fordi de har lyst, og ikke fordi de skal. Hvis vi ikke kan lave en skole, de synes er vigtig, interessant og vedkommende, stemmer de med fødderne ved at drage ud ad døren, og så er det ikke sikkert, vi ser dem igen. Derfor er det afgørende, at vi lykkes med noget, som de unge er optagede af, og som de synes er centralt og vigtigt.”

Børnevalget 2025 er afgjort!

Med sloganet ”Ja til retfærdighed” løber Møgmis med sejren ved bibliotekernes Børnevalg 2025

Har dine børn stemt til Børnevalget 2025?

Læs mere om Børnevalget og se bl.a. hvem der kan stemmes på og hvor, lige indtil de voksnes kommunalvalg den 18. november

Børnevalget er åbent

Børnevalget fungerer som et skridt på vejen til børnenes demokratiske dannelse, ved at give dem en smag af, hvad demokrati og afstemninger går ud på

Nu går børnene til stemmeurnerne

Den 27. oktober åbner børnebiblioteker over hele landet dørene til en helt særlig begivenhed, nemlig Børnevalget 2025

Afstemningen til Orla-prisen er i gang

Der er 15 bøger i spil til årets Orlapriser, og de nominerede er selvfølgelig besluttet af børnene selv

Nu åbner kulturpasset

Efter et tilløb aktiveres nu det sidste spor i forsøg med kulturpas for unge uden for job og uddannelse

Orlaprisen 2025

Så er de 15 nominerede bøger til Orlaprisen 2025 fundet. Afstemningen foregår online fra d. 9. oktober – 9. november, så nu er der tid til at læse.

Millioner til at styrke børn og unges læseglæde

Kulturministeren vil øge læselysten blandt børn og unge. Derfor udmønter han nu 24,4 millioner, der kommer fra udviklingsmidlerne, til folke- og skolebiblioteker.