De unge er vilde med biblioteket

Skrevet af

27. august, 2012

Ny undersøgelse viser overraskende, at de unge er storforbrugere af biblioteket. Sammenholdt med en generel stor tilfredshed med bibliotekernes samlede tilbud i hele befolkningen, lover det godt for fremtiden.

Undersøgelsen er lavet af Epinion og Moos-Bjerre Analyse for Danmarks Biblioteksforening og Tænketanken Fremtidens Biblioteker i juli 2012, og den viser, at de 15 til 19-årige også i fremtiden vil bruge biblioteket mere end den øvrige del af befolkningen.

Fremtidig brug af bibliotekernes fysiske tilbud

Den nye undersøgelse viser overordnet set, at der er meget høj tilfredshed med det fysiske bibliotekstilbud.
Samlet set finder 74 % af danskerne det sandsynligt eller meget sandsynligt, at de også i fremtiden vil benytte fysiske biblioteker, og her skiller de unge sig ud, idet hele 96 % af de 15 til 19-årige regner med at bruge bibliotekerne i fremtiden.

”Vi har længe vidst, at bibliotekerne bruges rigtig meget af de unge, og undersøgelsen dokumenterer, at bibliotekerne har fat i den lange ende så de også i fremtiden kan spille en mindst lige så stor, hvis ikke større, rolle for de opvoksende generationer” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen og fortsætter:
”Signalet til politikerne rundt om i landets kommuner og på Christiansborg kan vel derfor ikke være klarere: Sørg for at styrke og udvikle bibliotekerne. Borgerne, ikke mindst de unge, står klar til at bruge dem i stor stil”

Bibliotekets brugere er generelt meget tilfredse med de tilbud og ydelser, de modtager fra biblioteket, både fysisk og på internettet. Undersøgelsen viser dog også, at de 15 til 19-årige (83 %) er mindre tilfredse med de fysiske bibliotekstilbud, end de øvrige aldersgrupper.

Fremtidig brug af bibliotekernes digitale tilbud

Omvendt er de 15 til 19-årige den gruppe, der er mest tilfredse med de digitale bibliotekstilbud, og hele70 % af de unge finder det sandsynligt eller meget sandsynligt at de vil benytte bibliotekernes digitale tilbud fremover mod 54 % af den øvrige befolkning. Kun 3 % af de unge finder det meget usandsynligt, at de vil benytte bibliotekernes digitale tilbud fremover.

”Det er meget tilfredsstillende at se, at bibliotekerne rammer de unges digitale behov og ønsker så godt. Undersøgelsen er dog også et lille vink til bibliotekerne om, at der er behov for at se nærmere på det fysiske bibliotekstilbud, hvis vi også fremover vil kunne tiltrække de unge til biblioteket i samme omfang, som det sker i dag” siger formand Vagn Ytte Larsen.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst
Formand Vagn Ytte Larsen, tlf. 2178 9383
Direktør Michel Steen-Hansen, tlf. 4030 5230

Nyt initiativ skal vække læseglæde blandt de mindste børn

Regeringen har besluttet at afsætte 20 mio. kroner til et nyt initiativ, der skal give flere børn i dagtilbud adgang til bøger og gode læseoplevelser

Vær med til at sætte et dansk aftryk på europæisk biblioteks- og AI-politik

Den første europæiske kortlægning af digital og AI-parathed i bibliotekssektoren er nu åben.

Danskernes læselyst stiger – de yngste børn fører an i nyt fremgangsår for bibliotekerne

Nye tal viser, at der i 2025 blev foretaget hele 36,3 millioner lån af fysiske og digitale materialer på tværs af landets folkebiblioteker, eReolen og Filmstriben

Open call: SKAB JER

Tag en anden organisation i hånden og skab jeres næste unge-indsats

Børste vinder Børnevalget 2026

Børnevalget er arrangeret af Danmarks Biblioteksforening og Ballerup Bibliotekerne i samarbejde med folkebiblioteker over hele landet

Mumbo Jumbo og Sallys far stiller op: Nu starter Børnevalget 2026

Et stjernespækket felt af kandidater kæmper indtil den 24. marts om de små vælgeres gunst i Børnevalget, hvor børn kan opleve demokrati på en sjov og meningsfuld måde

Biblioteker fremmer trivsel

"Vores undersøgelser viser tydeligt, at bibliotekets trivselsfremmende dimensioner rækker dybt ind i det enkelte menneskes liv og fremmer gode og meningsfulde liv"

Bogpanelets årsrapport: Den fysiske bog vinder frem

”Forfaldsfortællingen om den fysiske bog kan godt lægges i graven”. Der er da også en række positive tendenser at pege på, men desværre også nogle negative.