Styrk unges og voksnes læsning

Skrevet af

18. oktober, 2011
“Hvad vil det egentlig sige at kunne læse?”, spurgte Klara Korsgaard, centerleder for Nationalt Videncenter for Læsning, i et oplæg på et seminar om sagen arrangeret af Styrelsen for Bibliotek og Medier i Middelfart den 30. august. Det handler i dag om mange ting; fra manuallæsning til romaner, Google og Twitter til læsning af forskningsresultater mm.
 
Internationalt, fortalte Korsgaard, defineres læsefærdigheder, literacy, ofte i overensstemmelse med OECD’s internationale program for måling af voksnes kompetencer (PIAAC) og som “evnen til at identificere, forstå, fortolke, skabe, kommunikere og beregne ved hjælp af trykte og skriftligt materiale i forbindelse med forskelligartede sammenhænge” og indbefatter bl.a. “den læring, der gør det muligt for enkeltpersoner at opnå deres mål, at udvikle deres viden og potentiale, og at deltage fuldt ud i deres lokalsamfund og samfundet som sådan”.
Problemet er, at stadig flere unge og voksne her i landet i dag læser dårligt og skriver med store vanskeligheder selv om Danmarks ligger pænt i internationale sammenhænge. 1-1,5 mil danskere har ikke de nødvendige forudsætninger for at kunne erhverve sig en faglig uddannelse fordi de læser og skriver for dårligt, refererede Klara Korsgaard fra Læsefærdigheder og deltagelse i samfundet, 2001, fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Dertil kommer, at mindst 18% af de danske 15-årige vil have vanskeligt ved at anvende deres læsning som et redskab i deres fortsatte uddannelse og i deres fremtidige arbejde.
 
Hvad kan bibliotekerne gøre?
Det var der mange bud på i løbet af seminaret, der netop var arrangeret af styrelsen som afsæt til nye udviklingsprojekter i biblioteksregi. Folkebibliotekerne har en lang tradition for at understøtte læsning – både ved hjælp af særlige materialer, f.eks. let-læste bøger, og læseaktiviteter for nydanskere, Bogstart o.l. Men bibliotekerne kan gøre meget mere for at bidrage til at stimulere og understøtte læsning, og de har en stor rolle at spille. Ikke mindst fordi, som Korsgaard formulerede det, “Jo bedre man læser – jo mere læser man – jo bedre bliver man”. Det skal sammenholdes med, at mange mennesker ikke selv erkender, de har et problem og bl.a. derfor er tilbageholdende med at søge egentlige kurser og anden undervisning. Dertil kommer, at det har vist sig, at kun hver tiende, som har læsevanskeligheder, måske reelt har erkendt det, påpegede Klara Korsgaard. Spørgsmålet er, hvad kan bibliotekerne tilbyde og ikke mindst, hvordan vi får de potentielle brugere indenom biblioteket?
I løbet af dagen præsenteredes henholdsvis Aarhusprojektet Læselysten voks(n)er og Herningprojektet Koncept for biblioteksbetjening af læsesvage voksne. Det første afprøver effekten af læsegrupper i biblioteksregi sammen med Læseforeningen, en lokal frivillig non-profit forening, i forhold til at forbedre læ-sesvage unge og voksnes læsefærdigheder. Herunder er det målet, at synliggøre biblioteket for brugergrupper, der traditionelt ikke benytter sig af bibliotekets tilbud.
Herningprojektet arbejder med et koncept for folkebibliotekets betjening af læsesvage, som andre biblioteker kan bruge i form af en virtuel værktøjskasse. Konceptets formål er, at gøre det let for folkebibliotekerne at opprioritere indsatsen overfor læsesvage, så de via biblioteket får langt bedre muligheder for at tilegne sig ny viden på trods af deres læsehandicap. Konceptet bygger på best-practice erfaringer fra ind- og udland.
 
Nye måder at understøtte læsning på er på vej. En række biblioteker introducerede deres foreløbige idéer til helt nye aktiviteter, heraf flere med et element af partnerskab med andre lokale aktører. To ting som Klara Korsgaard i den sammenhæng talte varmt for var: fokusér og opsøg. Når man udvikler projekter sker der ofte det, at man vil klare flere problemer på en gang. Eller i alle tilfælde klare et problem for mange målgrupper på en gang. Det dur ikke. “Så når I ikke de rigtige eller ud i det hele taget”, lød det til de idérige biblioteker. Noget andet er, at når nye services skal ud over rampen, skal man være opmærksom på, at de ikke bliver udformet, så de virker patroniserende. For at nå langt nok ud, er partnerskabstanken en oplagt mulighed.
 
Nationalt Videncenter for Læsning samler, skaber og spreder viden om læsning hedder det på centrets hjemmeside: www.videnomlaesning.dk
Danmarks Biblioteker vil i det kommende år introducere nogle af de nye læseprojekter.
 
I Norge afholdt det norske kulturministerium på initiativ af Norsk Biblioteksforening og LO en landsdækkende læsekampagne i 2010.
Se mere på http://leseåret.no

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...