EBLIDA og lobbyismen

Skrevet af

14. august, 2011
Da EBLIDA for næsten 20 år siden blev grundlagt, var det, fordi man også dengang så betydningen af at have en fælles europæisk organisation, der kunne stå værn om bibliotekernes helt fundamentale mission: at sikre fri og lige adgang til information og viden, uanset medieform.
 
Kvalificering af midlet – lobbyisme er fortsat omdrejningspunktet i møder og aktiviteter i EBLIDA.
 
I den aktuelle EBLIDA Strategi, der gælder for årene 2010-2013, står det utvetydigt, at foreningens hovedopgave er at lobbye for biblioteker i Europa. Men hvordan gør man så det? Foreningens formand, Gerald Leitner, direktør for den østrigske biblioteksforening, har for nylig sagt: “EBLIDA is fight-ing daily to build a strong European library community.”
 
For at kvalificere arbejdet er der nedsat 5 såkaldte Expert Groups (EG). Det drejer sig om: EGIL: EG on Information Law (dansk formand, Harald von Hielmcrone), ILEG: Information and Library Education Group (Carl Gustav Johannsen), EGDO: joint EBLIDA-LIBER EG on Digitisation and Online access, EGCIS: EG Culture and Information Society, og EGELL: EG on Education and Lifelong Learning.
 
I EGIL er der til tider hektisk aktivitet, og det er her alt det komplicerede arbejde vedrørende ophavsret finder sted. Hvorimod ILEG og EGELL ikke er særligt aktive p.t. Personligt mener jeg, at det ville styrke EBLIDAS profil, hvis disse to nedlæg-ges.
Jeg ser også gerne, at vi opprioriterer at få en dansk repræsentant i hhv. EGCIS (kultur) og EGDO (digitalisering). Det vil matche DBs prioritering, hvor vi i denne periode har etableret et digitaliseringsudvalg. Gruppen mødes hovedsageligt i det virtuelle rum, via skype og mail, så det skal ikke være økonomi, der holder os tilbage fra at engagere os her. Et af gruppens fokusområder pt. er hele e-bogsproblematikken.
 
En europæisk bibliotekspolitik
De seneste år har EBLIDA samarbejdet med NAPLE (national library authorities), og på årsmødet i Wien i 2009 blev den såkaldte Wien-Deklaration vedtaget. Heri er en af anbefalingerne, at der skal samarbejdes om at udarbejde et “white paper” om folkebibliotekerne i vidensamfundet.
 
EBLIDA og NAPLE påbegyndte et fælles arbejde hen mod en europæisk bibliotekspolitik, og det er EBLIDAs ønske og håb, at alle europæiske biblioteksorganisationer vil samarbejde om sådan et papir, med den fælles vision “a library policy for Europe”.
Derimod forekommer det ikke realistisk – og måske er det heller ikke ønskværdigt bl.a. på grund af forskellighed i national lovgivning – at få vedtaget et europæisk biblioteksdirektiv. Men at få vidensamfundets biblioteker på EU-politikernes dagsorden har vi en fælles interesse i. Om det helt væsentlige copyrightarbejde samarbejder EBLIDA bl.a med IFLAs CLM- Committee on Legal Matters.
 
Det konkrete lobbyarbejde udføres primært af EBLIDAs formandskab og sekretariat sammen med repræsentanter fra Expert Groups. Der fremsendes høringssvar og notater, afholdes møder og konferencer og der søges direkte kontakt til enkelte EU-politikere.
 
EBLIDA til Bruxelles
På det seneste årsmøde i Malaga 26. maj 2011 blev muligheden for at placere lobbyvirksomheden direkte i Bruxelles dis-kuteret. EBLIDA har som andre internationale biblioteksorganisationer hovedkontor i Haag, vedtægter er udarbejdet i henhold til hollandsk lovgivning, så der er en række praktiske forhold, der gør, at man ikke “bare” kan flytte foreningen.
Som en mulighed blev nævnt, at EBLIDA måske kan få/leje et lokale i et nyt Hovedbibliotek, der planlægges bygget i Bruxelles. At være fysisk til stede giver oplagt muligheder for at udøve lobbyvirksomhed på en anden nærværende og aktuel måde.
 
Foreløbig arbejder sekretariatet videre og undersøger de forskellige muligheder, som vil blive diskuteret nærmere, formentlig på executive committees næste møde i begyndelsen af november, sandsynligvis i Stockholm. Måske også præsenteret ved 20-års jubilæet og årsmødet den 10.-12. maj 2012 i København – under Danmarks EU-formandskab.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...