Bibliotek på alle platforme: Det hybride bibliotek i praksis

Det hybride bibliotek er en af de betegnelser, der bruges for at beskrive, hvad et bibliotek er i en tid med store forandringer i medier og informationsteknologi. Det er en meningsfuld betegnelse, og det illustrerer den udvikling Statsbiblioteket gennemgår. Statsbiblioteket har netop afsluttet en fireårig kontraktperiode med Kulturministeriet og har i den forbindelse gjort status for udviklingen. Kort fortalt er udviklingen præget af uændret udlån af fysiske materialer, øget brug af det fysiske bibliotek som ramme om studier og en markant stigning i benyttelsen af de digitale materialer. Nøgletal for udviklingen fremgår af nedenstående oversigt.

 

Som oversigten viser, er der stor vækst i brugen af det digitale materiale. Det gælder specielt brugen af digitale tidsskrifter, og det gælder brugen af musik via BibZoom. BibZoom drives som bekendt af de tre biblioteker Herning, Odense og Statsbiblioteket. BibZoom er det suverænt mest benyttede digitale tilbud i folkebibliotekerne, og det er opløftende, at et samarbejdsprojekt har den position.

Brugen af e-bøger er også i vækst, men de fylder klart mindre i det store billede. Forklaringen er nok den enkle, at udbuddet af e-bøger endnu ikke er så stort, og at det for brugerne ikke er lige så nemt at bruge e-bøger som at bruge e-tidsskrifter. Statsbiblioteket vil gerne fremme brugen af e-bøger med de fordele, det indebærer for både brugerne og for biblioteket. Vi undersøger derfor mulighederne for at udvikle nye servicetilbud på e-bogsområdet i samarbejde med både danske og udenlandske leverandører.

 

Satsningen på de digitale materialer er sket ved nedprioritering af det fysiske materiale. Der indlemmes mindre fysisk materiale i form af bøger og tidsskrifter, og der er gjort en målrettet indsats for at effektivisere håndteringen af det fysiske materiale. Udgifterne til indlemmelse, registrering og udlån af bøger og tidsskrifter er reduceret med 8 % i perioden 2007-2010, mens udgiften til indkøb og håndtering af digitale materialer i samme periode er steget med 5 %. Samtidig er udgiften til vejledning og formidling øget. Det er nok værd at fremhæve, for selv om digitale materialer er efterspurgte af brugerne, så sælger de ikke sig selv. Derfor afsætter Statsbiblioteket flere ressourcer til at synliggøre bibliotekets informationsressourcer og services. Det sker via markedsføring, og det er et mål, at de forskellige brugersegmenter kender, forstår og anvender de tilbud biblioteket udvikler. Øget synliggørelse sker også via udvikling af systemer. Det gælder søgesystemet, hvor de enkelte artikler i Statsbibliotekets e-tidsskrifter og de enkelte kapitler i e-bøgerne – p.t. ca. 200 mio. enheder – nu er synlige ved søgning. Et andet eksempel er den kulturarvsportal, som Statsbiblioteket lancerer i juni måned under navnet ‘Mediestream’. Formålet er at synliggøre den del af kulturarven, biblioteket har ansvaret for. Rettighedsspørgsmål gør det til en kompliceret sag. I første omgang fokuseres derfor på at tilgængeliggøre 600.000 timers radio og tv samt 45.000 reklamefilm til videregående uddannelse og forskning over hele landet. En del af dette materiale vil også blive tilgængeligt for borgerne via BibZoom.

 

Det fysiske bibliotek har stadig en funktion, ikke som det sted man primært henter bøger og andet fysisk materiale, men som et attraktivt sted for læring, studier og samtale. Det er i hvert fald Statsbibliotekets erfaring. Vi har oplevet stigende besøgstal, og det ser vi som et resultat af en bevidst satsning på udvikling af biblioteksrummet. Der er i 2010 gennemført et større moderniseringsprojekt, som omfattede indretning, men som også omfattede omorganisering af servicen, ny bemanding og systematisk videreudvikling af faglige og personlige kompetencer. Projektet var baseret på viden om brugeradfærd og brugerønsker. Moderniseringsprojektet videreføres i år, og øget markedsføring af det fysiske bibliotek og dets service vil være en integreret del af det.

 

Den klassiske opfattelse af strategi er, at det er en “køreplan til fremtiden”. Den slags strategi er svær at praktisere i en kompleks og dynamisk virkelighed. Statsbiblioteket har formuleret en ny strategi for perioden 2011-2014 under overskrifterne: Mere digitalt – Større synlighed – Bedre navigation. Disse ord udpeger en retning, men de er i lige så høj grad en sammenfatning af de erfaringer, vi har gjort i den foregående periode, og som er opgjort i tal i oversigten på side 26. Når vi kommer frem til 2014, vil Statsbiblioteket være et andet bibliotek, end det er i dag. Men det vil fortsat være et hybridt bibliotek, bestående af både et digitalt bibliotek og et fysisk bibliotek i form af studiemiljø.
Det er en konsekvens af, at vi for at imødekomme brugernes forventninger skal være flere steder og på flere platforme. Det er der store udfordringer i, men det skaber en dynamik, som gør det spændende at arbejde med biblioteker!