Hvor blev biblioteket af? Regeringsgrundlaget 2011

Skrevet af

17. november, 2011

“Bibliotekerne skal have en saltvandsindsprøjtning”, lød det fra Uffe Elbæk, inden han blev kulturminister. Nu har virkeligheden ramt ham, og der er ikke noget at hente om bibliotekerne i regeringens grundlag, Et Danmark, der står sammen, som det fremgår af efterfølgende uddrag.

Det råder Danmarks Biblioteker og seks biblioteks-ledere bod på med masser af gode idéer og konkrete forslag til regeringen og ministeren i artiklen "Hvis det vra mig, der førte pennen, så …".

REGERINGSGRUNDLAGET 2011
Kultur er oplevelse, oplysning, indsigt, udsyn og kreativitet. Et rigt kunst- og kultur- og idrætsliv er en væsentlig forudsætning for den menneskelige og samfundsmæssige udvikling i Danmark. Det er blandt andet gennem medierne, tea-tret, filmen, billedkunsten, idrætten og musikken, at vi skaber vores identitet som mennesker, som samfund og som nation. Derfor skal vi have gode rammer for idræt samt kulturel og kunstnerisk udvikling i hele landet.
Regeringen vil føre en kulturpolitik, som har særligt fokus på at fremme internationalisering, økonomisk vækst og demokrati.
Internationalisering fordi dansk kunst, kultur og idræt har vigtige perspektiver at byde på, og fordi al vores udvikling sker i samspil med verden omkring os.
De kreative industrier er en økonomisk vækstfaktor.
Demokratiet fremmes og udvikles, fordi kulturpolitikken er med til at bane vejen for en friere menneskelighed. Både i kunstens kritiske blik og i samværet om idræt udbygges demokratiet.

Med disse tre fokusområder ønsker regeringen at sikre, at kulturpolitikken stimulerer skabelsen af stor kunst og åndelig udvikling, skaber forbindelseslinjer mellem Danmark og omverdenen, og tilskynder til økonomisk vækst baseret på det danske samfunds værdier, vores sociale forståelse og kulturelle horisont.

SAMARBEJDE FOR KULTUREN
Regeringen lægger op til et bredt samarbejde med kommuner, regioner, institutioner og foreninger i bredeste forstand samt kunstnere og kulturinstitutioner om kulturpolitikken.
Ligeledes ønsker vi at samarbejde med blandt andet organisationer og arbejdsmarkedets parter om at udbrede kulturtilbuddene til flere og skabe gode rammebetingelser for kulturerhvervene i oplevelsesøkonomien, herunder med fokus på kulturtilbuddene i yderområder.
Regeringen vil sætte fokus på vilkårene for kunstens vækstlag. Armslængdeprincippet skal respekteres ved tildeling af midler til kunstnere, så vi sikrer, at der ikke sker politisk styring af kunsten. Vi skal også undgå unødig detailstyring af kulturinstitutionerne. Regeringen vil indkalde til forhandlinger om en ny 4-års-aftale for Det Kongelige Teater og udmøntning af teateraftalen fra foråret 2011.

Danmark har et rigt og mangfoldigt musikliv. På alle niveauer bidrager musikken til dansk kultur. Regeringen vil formulere en ny musikhandlingsplan, herunder styrkelse af den rytmiske musik.

KULTUR TIL ALLE – OGSÅ BØRN OG UNGE
Alle danskere skal have mulighed for at deltage i kulturlivet. Særligt børn og unges møde med kunsten og kulturen skal prioriteres. Det er her, vi skaber fundamentet for kunstens udbredelse og et kreativt og innovativt Danmark. Børn og unge skal både gennem uddannelsesinstitutioner og i deres fritid møde kulturelle tilbud af høj kvalitet, både som aktive deltagere og som kritiske kulturforbrugere – det gælder ikke mindst den kultur, som børn og unge møder i medierne.
Samtidig er det et mål for regeringen, at endnu flere borgere kommer i kontakt med kulturelle institutioner. Regeringen vil i samspil med de kulturelle institutioner udarbejde en fokuseret strategi herfor.

MEDIERNE
Uafhængige medier udgør en uundværlig del af det demokratiske samfund. Ytringsfrihed og informationsfrihed er fundamentet for folkestyret. Mediebilledet er under hastig forandring teknologisk, socialt og markedsmæssigt.
Regeringen ønsker på baggrund af blandt andet Mediestøtteudvalgets arbejde at modernisere den danske mediestøtte. Mediestøtten skal medvirke til at løfte den demokratiske debat og fremme mangfoldigheden i medierne ved at understøtte nye former for journalistik, nye medier og de trykte mediers omlægning til digital distribution samt internetmedier i øvrigt. Mediestøtten skal fremme pluralisme, alsidighed, oplysning, kritisk journalistik og kvalitet i bredeste forstand. Regeringen vil fastholde og udvikle Danmarks public-service-medier DR, TV 2 og TV 2-regionerne. Dette indebærer, at der fortsat er offentligt ejerskab af TV 2. Regeringen vil indkalde til forhandlinger om ændringer af mediestøtten og til forhandlinger om et nyt bredt medieforlig med fokus på bedre Public Service forpligtelser for DR, TV 2 og TV 2-regionerne.

SPORT OG IDRÆT FOR ELITE OG BREDDE
Sport og idræt er en integreret del af dansk samfundsliv og kulturliv. Regeringen ønsker et stærkt og dopingfrit sportsliv for både elite og bredde i Danmark. Breddeidrætten bidrager til vores samfunds sammenhængskraft og folkesundheden. Regeringen lægger stor vægt på at inddrage sport og idræt aktivt – herunder også den voksende selvorganiserede i-dræt og motion – når vi skal tackle problemer som manglende integration, dårlig folkesundhed og ungdomskriminalitet. Børn og unge bør være mere fysisk aktive end i dag – gerne mindst én time om dagen.
Fysisk aktivitet kan fremme sundhed, indlæring, reducere frafald, og bidrage til sjov.
Regeringen vil sammen med kommuner, skoler, institutioner, foreninger og frivillige udarbejde en strategi for mere fysisk aktivitet.
Eliteidrætten bidrager med forbilleder for de unge og fælles oplevelser for hele befolkningen. Regeringen vil arbejde for, at Danmark fortsat udklækker eliteidrætsudøvere.
Det er vigtigt at fortsætte indsatsen for at tiltrække internationale idrætsbegivenheder til Danmark. De vækker begejstring, skaber interesse for idræt og kan inspirere til fællesskab, sundhed, beskæftigelse, integration og den nationale stolthed. Og så styrker de Danmarks internationale synlighed, øger kendskabet til Danmark og kan bidrage med øgede indtægter til samfundet.

FORENINGSLIV OG FOLKEOPLYSNING
Det danske foreningsliv og det frivillige Danmark som sådan er en del af fundamentet for vores demokrati. Regeringen vil give det frivillige foreningsliv og folkeoplysningen frie udfoldelsesmuligheder og vil revitalisere chartret for samarbejde mellem det frivillige Danmark og det offentlige.

DIGITALE KULTURTILBUD
Regeringen vil rette øget fokus på digitalt kulturforbrug. De digitale platforme giver helt nye muligheder for deltagelse inden for såvel brugergenererede aktiviteter som mere traditionelle kulturaktiviteter. Endvidere vil regeringen fremme digitalisering af den danske kulturarv.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...