Digital adgang til artikler

Skrevet af

17. november, 2011

Danmarks Biblioteker har i de flere numre i 2011 omtalt forberedelserne til Det Digitale Bibliotek, også kaldet Danmarks Digitale Bibliotek (DDB), men det er naturligvis vigtigt at huske, at der allerede i dag findes nationale løsninger med adgang til digitalt materiale. Materiale af stor interesse for både folkebibliotekets bredere brugerkreds, men i høj grad også for studerende, erhvervslivet og forskere. Ophavsretslovgivning og abonnementsvilkår gør, at dette materiale ikke uden videre kan hentes på skærmen.

Formålet med DDB er primært at sikre en fælles adgang til digitale ressourcer formidlet af bibliotekerne. Men det er jo ikke sådan, at der ikke er sket noget indtil nu på dette område. F.eks. giver den godt ti-årige nationale database og service, bibliotek.dk, ikke kun adgang til at søge i og reservere bøger i danske biblioteker og få dem leveret på ens eget bibliotek. Bibliotek.dk giver f.eks. også adgang til gratis digitale kopier fra et antal danske tidsskrifter med leverance fra Statsbiblioteket, hvis artiklen er på max 80 sider. Her skal brugeren dog være indmeldt på Statsbiblioteket, hvilket sker i forbindelse med den første bestilling. Efter indmeldelse og bekræftelse af denne får brugeren en mail med link til hvor, artiklen kan ses og evt. printes. Det sker straks, hvis artiklen allerede tidligere er scannet og ellers normalt i løbet af to dage.

Servicen er flittigt brugt, fortæller Arne Sørensen, Statsbiblioteket: “Siden starten på servicen i februar 2007 har vi scannet 190.000 kopier til e-arkiv, leveret 100.000 printkopier og 125.000 e-kopier. Genbrugsprocenten er nu oppe på ca. 40%, dvs. at vi i 4 ud af 10 bestillinger nu kan levere artiklen øjeblikkeligt fra e-arkivet. Procenten er steget markant efter, at servicen blev synliggjort i bibliotek.dk. Bibliotek.dk-brugerne har i løbet af de første tre kvartaler af 2011 brugt servicen til knap 20.000 artikler. Langt de fleste (mere end 90%) rekvirerer de artikler, som kan leveres som gratis e-kopi.”

Bibliotek.dk giver også på anden vis adgang til avis- og tidsskriftartikler, og -anmeldelser. Det sker fra den private virksomhed Infomedia, ejet ligeligt af JP/Politikens Hus og Berlingske Media, og her alene for den del af artikler og anmeldelser, som er registreret i bibliotek.dk i forvejen. Endvidere er det vigtigt at bemærke, at brugerens eget bibliotek skal have betalt for fjernadgang til Infomedia, og brugeren skal være registreret bruger på biblioteket. Om benyttelsen af dette tilbud, oplyser Kirsten Larsen, DBC: “Brugerne er glade for muligheden for straks at kunne se og evt. printe en artikel eller en anmeldelse. I en netop gennemført brugerundersøgelse siger 20%, at de af og til bruger denne mulighed”.

På vej er digital adgang til millionvis af videnskabelige artikler. Endnu ikke digitalt på skærmen, det forhindrer licensaftalers udformning. Men som en printet kopi, der kan leveres via den nationale kørselsordning mellem landets biblioteker – og fås til afhentning på det lokale bibliotek. Statsbiblioteket udvikler her i samarbejde med DBC/bibliotek.dk en løsning, hvor en bruger i bibliotek.dk linkes til søgning i flere hundrede millioner videnskabelige artikler og helt enkelt ville kunne bestille en printet kopi. Der er tale om digitalisering og effektivisering af det fjernlån (lån af bøger og tidskrifter mv. mellem biblioteker), som allerede nu sker – blot stykvis og med megen manuel håndtering. Med bibliotek.dk som adgang bliver det både synligt for brugerne og effektivt for bibliotekerne, mener Leif Andresen, Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Dansk fjernlån i verdensklasse
Fjernlån, dvs. lån af materialer mellem danske biblioteker, har eksisteret i årtier og prises verden over for sin effektivitet og smidighed. I det internationale Interlending & Document Supply Volume 39, issue 4, som udkommer sidst i november, men p.t. er tilgængeligt i preview, skriver redaktøren Mike McGrath, der har mere end 35 års erfaring inden for området bl.a.: “Perhaps the most important insight into the factors that affect ILL (fjernlån) is provided by Denmark. As an editor I have tried to promote the effectiveness of ILL in satisfying the demand for wider reading material by the general population by publishing articles from Denmark that describe in detail its successes. In bald terms, a country of 4.5 million people generates two million ILL requests a year! This is principally because any Danish citizen can order any item in the Danish national catalogue (bibliotek.dk) from anywhere, to be delivered anywhere – all free to the citizen.”

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...