Bibliotekerne gør det godt. Kulturstyrelsens Beretning 2011

Skrevet af

19. marts, 2012

Styrelsens udviklingsindsats overfor folkebibliotekerne følger de 22 anbefalinger i rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet fra 2010. Der er iværksat aktiviteter for samtlige anbefalinger. En overskuelig oversigt over disse aktiviteter kan ses på www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/udvalg-om-folkebiblioteker.

Digitalt gennembrud. Strategisk centralt står indsatserne for at skabe (endnu) et digitalt gennembrud for danske biblioteker. Arbejdet med at tilvejebringe en konkret model for Danskernes Digitale Bibliotek har været central i det forløbne år. Den foreliggende rapport forventes offentliggjort efter KL’s bestyrelses behandling af indstillingerne i slutningen af februar. Den fore-slåede samarbejdsmodel for DDB består i, at der etableres en selvstændig organisation med en styregruppe, en koordinationsgruppe og et sekretariat. At der desuden etableres en fælles indkøbsenhed. Der skal i DDB arbejdes på at udvikle en fælles infrastruktur for folkebibliotekerne på nettet. DDB må ses som et af de mest afgørende skridt på folkebiblioteksområdet i mange år. Her skabes rammerne for et udviklingsarbejde, der for alvor tager den digitale udfordring op for at udvikle nye services til brugerne.

Danskernes Digitale Bibliotek vil, hvis indstillingen følges, få en status, der ligner Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF), der er forsknings- og undervisningsbibliotekernes samarbejdsorganisation, der også er sekretariats- og bevillingsmæssigt funderet i styrelsen. DEFF lancerer i foråret en ny strategi, der også har perspektiv til folkebibliotekerne, fordi hovedidéen er at udvide målgruppen fra forskere og studerende på betalende institutioner til flere andre grupper. I første omgang fokuseres på at sikre adgang til licenser til de lukkede betalingsdatabaser for kandidater, der forlader universitetet. I dag mister de adgangen, når de er færdige med deres studier. Idéen er, at det vil styrke deres faglige arbejde at fortsætte med at bygge på ny forskningsbaseret viden også i deres egentlige arbejdsliv! Perspektivet er også, at om få år vil størstedelen af Danmarks arbejdskraft være uddannet med Deff-ressourcer som et væsentligt integreret element i deres uddannelse. Deff kan være et afgørende bidrag til en mere vidensorienteret arbejdskultur i fremtiden.

Den anden gruppe, der satses på at udvikle nye ydelser til, er små og mellemstore virksomheder, der på grundlag af mere systematisk brug af ny viden kan konsolidere innovationsindsatsen.

Der er også perspektiver i et samarbejde mellem folkebibliotekerne og forskningsbibliotekerne. Der er i 2011 igangsat et projekt med folkebibliotekshjælp til de mange virksomheder, der har problemer med web-baseret kontakt til det offentlige. I løbet af april vil bibliotek.dk give adgang til mere end 200 mio. videnskabelige artikler, som kan bestilles til gratis leverance (i print) på det lokale folkebibliotek. Denne service udvikles i samarbejde med Statsbiblioteket. Der er basis for et udvidet samarbejde mellem forsknings- og folkebiblioteker om betjening af denne målgruppe.

Et tredje gennembrud for digitaliseringsindsatsen er knyttet til projektet eReolen, som styrelsen har givet tilskud til og fulgt tæt. Projektet skal afprøve forretnings- og formidlingsmodeller for e-bøger. Efter en lang forhandlingsfase lykkedes det projektbibliotekerne at få en aftale med forlagssiden og pr. 1 november 2011 gik projektet i gang. Styrelsen har givet ekstra tilskud i startfasen, og i dag er alle danske kommuner med, ligesom forlæggerne generelt tilslutter sig, således at der i skrivende stund er mere end 80 forlag med i projektet. Borgerne tager fint imod. Dette er formodentlig starten på en hurtig stigning i omsætning af e-bøger i Danmark.

Den digitale udvikling går imidlertid hånd i hånd med udviklingen af biblioteksrummet og de aktiviteter, der udfolder sig i det. Både den biblioteksstatistik, der nu er overgået til Danmarks Statistik, og den statistik styrelsen indsamler under navnet Biblioteksbarometer, fortæller om øget åbningstid, bl.a. på grund af vækst i antallet af åbne biblioteker. Der er øgede besøgstal både fysisk og virtuelt, øgede antal arrangementer i bibliotekerne, herunder flere ‘Lær mere IT’ kurser, lektiehjælp og romanlæseklubber. Der er desuden øget borgerservice på biblioteket og stadigt flere partnerskaber med både institutioner og civilsamfund.

Det er opmuntrende, det er flot. Bibliotekerne gør det godt.

Kulturstyrelsen er pr. 1 januar 2012 oprettet som en fusion mellem Bibliotek og Medier, Kulturarvsstyrelsen og Kunststyrelsen med følgende vision:

Kulturstyrelsen vil
•  styrke samspillet mellem kunst, kulturarv, biblioteker og medier
•  styrke koordineringen af den statslige og kommunale indsats på kulturområdet
•  fremme udvikling og udnyttelse af den øgede digitalisering i kultur- og medielandskabet
•  udvikle nye tilbud og formidlingsformer til borgerne
•  styrke det internationale kultursamarbejde inden for alle fagområder
•  øge samarbejdet med bl.a. uddannelse, undervisning, forskning, miljø og natur samt erhvervsudvikling, herunder arkitektur og turisme.

Styrelsen består af fem centre, hvoraf de to, Center for Bibliotek og Medier og Center for Digitalisering og IT arbejder med biblioteksområdet. En central udviklingsopgave på biblioteks-området er at koordinerer biblioteksudviklingen og samarbejdet mellem bibliotekerne i Danmark.

Vil du vide mere?
Den bedste måde at holde sig opdateret om styrelsens aktiviteter er ved at abonnere på nyheder fra vores hjemmeside. Du kan tilmelde dig nyhedsservice via www.kulturstyrelsen.dk/ presse-og-nyt. Du kan også abonnere på vores blad Bibliotek og Viden, der udkommer fire gange om året.

Desuden udgiver vi sammen med vores nordiske søsterorganisationer magasinet Scandinavian Library Quarterly, der orienterer om interessante tiltag i den nordiske biblioteksverden.

Til det årlige Biblioteksledermøde i november udarbejder vi en beretning, den seneste kan ses på www.bibliotekogmedier.dk/ publikationer. Her kan du også se de øvrige publikationer, vi har udgivet i 2011, bl.a. evalueringer af Åbne biblioteker, Bogstart og Børnehavebiblioteker samt rapporterne Demokratistøtte – Fremtidens offentlige mediestøtte og Anbefaling til implementering af Open Access i Danmark.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...