DR’s, Litteratursidens og bibliotekernes mange, mange romanklubber af forskellig art har de senere år sammen med DR2's Læsegruppen Sundholm med Mikael Bertelsen og Mads Brügger m.fl. i 2011 gjort fællesskab omkring læsning ikke bare aktuel, men decideret hot.
På en velbesøgt temadag på Åby Bibliotek i foråret handlede det om højtlæsningsgrupper for læsesvage og socialt udsatte. Fire biblioteker fra henholdsvis Midtjylland, Fyn og hovedstadsområdet står bag det nu afsluttede projekt Læselysten voks(n)er, baseret på den unikke læ-seform ‘Guidet fælles læsning’, som bibliotekarer fra de enkelte biblioteker har lært sig.
Projektets læsegrupper har med udtrykt tilfredshed fra alle medvirkende fungeret ud fra metoden udviklet af den engelske organisation The Reader, og herhjemme formidlet af Læseforeningen. En frivillig forening, der arbejder med det formål at udbrede glæden ved at læse litteratur til så mange mennesker som muligt. Bibliotekerne havde sat hinanden, mange af projektets involverede og andre interesserede stævne for at markere projektets afslutning og udgivelsen af idékataloget Læselysten voks(ne)r, udarbejdet til brug for andre biblioteker og kommuner. Men særlig for at få belyst, hvad højtlæs-ningsgrupper på biblioteker kan betyde i forhold til livskvalitet og social inklusion for deltagerne.
Hvad sker der, når vi læser?
Det at dele litteratur og dele oplevelser drejer sig om at give indblik i hinandens verdener og er med til at skabe fælles referencerammer, fortalte Gitte Balling, adjunkt, Ph.D ved Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA), i sit indlæg om litteraturens potentialer. Under læsningen skaber vi mening via billeddannelse, genkendelse og identifikation – perspektivering i forhold til vores eget liv eller henter inspiration til ting i eget liv – hvorved læsning kan give os løsningsmodeller og virke som en igangsættende faktor og ligefrem booste ens egen selvtillid. Ikke mindst fiktion (med dens mange betydningslag) kan virke både rensende, udvidende, inspirerende og lærende. Og kollektiv læserefleksion, fælles læsning, ikke alene bidrager til at forbedre læsefærdigheder, men også egne formuleringsevner, og stimulerer derudover til drøftelse af levevilkår gennem dialog med andre medlæsere om et fælles emne. Ofte for nogen man i øvrigt ikke kender. Hvilket i sig selv måske netop gør, at man kan udtale sig langt mere vidtgående, end man gør i sine egne kredse, hvor man så at sige skal stå til regnskab for sine holdninger i forhold til sin hverdag.
Der er ikke noget nyt i det. Fra tidernes morgen, også når man selv læste, læste man højt. Også de lærde. Og her taler vi fra før bogens masseudbredelse og demokratisering af læsefærdigheder, der ikke altid har været for alle som i dag. Højtlæsning er og var ifølge Gitte Balling en enkel måde at dele bøger og oplevelser via bøger på. Når læsekredse og højtlæsningsgrupper har fået en revanche i dag, skyldes det bl.a. “Vores atomiserede dagligdag og familiehverdag. Den gør det simpelthen attraktivt at samles om fælles læsning og læseoplevelser”. Desuden er det ifølge Balling i dag langt mere legalt at ytre sig om romaner, og ikke som for få år tilbage noget som kun eksperter udtrykte sig mere bredt om.
Tillid som social kapital
Tillid er klart en vigtig forudsætning for givende deltagelse i læsegrupper. Her trækker man på egne erfaringer og synspunkter og skal kunne gøre det i tillid til hverken at blive belært eller latterliggjort. Projektet Læselysten voks(n)er’s gennemslagskraft handler i høj grad om tillid – og for nogle deltagere er succesoplevelsen også øget selvtillid. Gert Tingaard Svendsen, professor i Offentlig politik ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, introducerede ‘Tillid som social kapital’.
Tillid er noget, vi tager for givet, men ifølge Tinggaard Svendsen er den høje grad af tillid til andre, som danskerne har, endog grundlaget for, at danskerne ligger blandt verdens lykkeligste folk og landet blandt verdens rigeste lande. At hele 78% af befolkningen mener, at man kan stole på andre, gør os unikke. Et forhold, der udgør hele 25% af forklaringen på landets velstand, mens de andre 50% beror på arbejdskraften og dens kompetencer og de sidste 25% på den fysiske kapital i form af infrastrukturen.
Litteratur som teknologi
Gennem fælles læsning ændrer vi altså os selv og ændrer opfattelse af omverdenen. Her bringes mennesker af enhver baggrund ind i læsning af en fælles tekst og historie, og derigennem skabes stærke læsefællesskaber. ‘Ind i bogen, ud i livet’! Mette Steenberg, post.doc., Institut for Antropologi, Aarhus Universitet og Læseforeningen, har arbejdet med fælles læs-ning som mentalt værktøj i psykiatrien, men også generelt.
Om hvorfor netop Læseforeningen og bibliotekerne skal samarbejde om at løse denne opgave, sagde hun: “For at styrke læsefærdigheder hos den enkelte borger, bruger og læser. Men først og fremmest er der tale om en samfundsmæssig nødvendighed”. Ifølge Steenberg om: Nødvendigheden af at være læser for at kunne indgå i demokratiet – den sociale dimension. Og nødvendigheden af at være læ-ser for at kunne leve vores liv – den eksistentielle dimension.
Biblioteket er den helt oplagte spiller her, og opgaven med at fremme og understøtte læsning, også i disse ‘store’ og overordnede sammenhænge, ligger, understregede Mette Steenberg, helt i forlængelse af formålsparagraffen i biblioteksloven og dens krav om, at bibliotekerne skal fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet (§1). Om Læseforeningens vinkel præciserede hun, at ganske vist er der tale om en frivillig forening, men en forening der tager afsæt i, at dette samfund forudsætter, at man kan læse! Læsning er i det hele taget – ligesom fri adgang til viden mv. – en forudsætning for ethvert demokrati.
Ind i bogen, ud i livet
På mødet præsenterede flere af projektets læsegrupper sig. To grupper var lokale og dækkede hele socialskalaen: Læsegruppen for de hjemløse på værestedet Tre Ege i Aarhus og Læsegruppen på biblioteket i Åby. De blev begge meget engageret og medrivende præsenteret af henholdsvis Solveig Holsegård-Rasmussen og Grethe Gjølme.
Laura Michelsen, bibliotekar ved Tårnby Bibliotek og nu uddannet hos Læseforeningen til læsegruppeleder, fortalte, hvordan hun på biblioteket en regnvejrsdag havde mødt sin læsegruppe. Amager Skovhjælperne fra Friluftshuset, en rummelig arbejdsplads for mennesker med funktionsnedsættelse og særlige behov, ved Amager Naturcenter, var pga. vejrliget gået på biblioteket.
Det førte til en fast læsegruppe hver anden onsdag. Her mødes Laura og skov-hjælperne til kaffe, snølfer og småkager og snakker om den tekst, bibliotekaren læser op. Det har bl.a. været novellen Den retskafne af Svend Åge Madsen. Hvilket gav anledning til en snak om både manipulerende kærester, egne dumheder og meget andet afledt af deltagernes egne liv og oplevelser.
I Tårnby holder man fast i læsegruppe-aktiviteterne, fortæller bibliotekschef Jens Lauridsen: “Vi fortsætter med læsegrupper, læsekredse, oplæsning og litteraturcaféer: Levende rum. Her er tale om intensiv og relevant litteratur- og kulturformidling, og der er mange andre på biblioteket, som er med på holdet”, fortæller bibliotekschefen.
Hent idékataloget på: http://www.aakb.dk/ files/file_attachments/2012-05-09_0507/erfaringsrapport_laeselysten_voksner.pdf
