Hvad skal vi med bibliotekarer?

Skrevet af

3. december, 2013

Okay – det er en kæk overskrift, der skal lokke læsere indenfor. Jeg mener nemlig, at vi mere end nogensinde har brug for bibliotekarer. Også selv om næsten alle Københavns Biblioteker her i 2013 indfører åbningstider fra 8-22 – en del af tiden ubemandet”. Skriver kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev i sin optakt til DBs Årsmøde 2013 i marts i København.

Tider og biblioteker forandrer sig, og præcis når vi tror, vi kan overskue og forstå det hele – BANG! – så sker der noget. Samfundsmæssigt eller teknologisk sker der altid noget, som vender tingene på hovedet – og drejer os mod nye horisonter og muligheder.

Bogen som nicheprodukt
Den trykte bog er – endnu ikke – et nicheprodukt i bibliotekernes tilbud, men jeg kan give et friskt eksempel. Da bibliotekerne i november 2011 lancerede eReolen, havde man allerede i ti år, og uden større held, forsøgt sig med udlån af e-bøger. Men eReolen blev allerede på ét år så populær, at bibliotekerne måtte begrænse adgangen, og en række forlag opsagde aftalen, fordi de mente, at udlånet skadede deres salg af e-bøger.

Eksemplet viser, at man ikke bare med et snuptag kan erstatte fysiske bøger med e-bøger. Sagen rejser også spørgsmålet om bibliotekets rolle i forhold til de kommercielle tilbud. Skal biblioteket tilbyde alle materialer? Eller kan biblioteket på nettet sammenlignes med public service, der har en særlig profil, og tilbyder det, som markedet ikke stiller til rådighed?

Vi har ikke uanede midler, så vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi bruger pengene bedst.

Tillid er nøglen
Hvad får et bibliotek til at fungere? Hjemme hos mig selv, i Kø-benhavns Kommune, er det tillid. Her er tillid ikke bare et buzzword – for tillidsbaseret ledelse er rent faktisk stort og velfungerende i hele Kultur- og fritidsforvaltningen.

Tillid til den lokale ledelse af biblioteket, der har meget stor frihed inden for det vedtagne budget. Og tillid til borgerne ligger bare i naturlig forlængelse. Foreløbig synes jeg, det er en fin idé at give lånerne nøglerne til deres bibliotek – så de selv kan lukke sig ind med sundhedskort og en kode og bruge det på de skæve tidspunkter.

Godt nok uden kyndig og professionel faglig hjælp og vejledning fra en bibliotekar. Det er langt fra det bedste – det vil jeg aldrig påstå – men det er stadig langt bedre end slet ikke at komme på sit bibliotek, og mange lånere klarer jo også sig selv i det tidsrum, hvor biblioteket er bemandet.

Foreløbig har tre københavnske biblioteker haft åben 8-22 – en del af tiden ubemandet. Og det har været en stor succes, så i år udvider vi ordningen til stort set alle biblioteker plus nogle kulturhuse og idrætsanlæg.

Lukkelov og åbningstider
Folketinget har omsider afskaffet lukkeloven. Og mens den almindelige låner har smurt madpakker, afleveret børn i daginstitution, været på arbejde, hentet børn igen, købt ind, lavet mad og spist – så har biblioteket selvfølgelig været åbent.

Men cirka på det tidspunkt, hvor den her almindelige låner har fyldt opvaskemaskinen og lukket lågen – så har supermarkedet stadig åbent, men biblioteket er lukket.

Men når bibliotekarerne i fremtiden går hjem, så behøver de ikke at slukke lyset – for vi har altså givet nøglen til de lånere, der stadig har brug for biblioteket. De har svært ved at komme i den åbningstid, vi har besluttet, men det er stadig deres bibliotek – de har sådan set selv betalt for det.

Kunder i butikken
København vokser med 1.000 nye indbyggere om måneden – der alle forventer at kunne gå på biblioteket. Og egentlig vil jeg gerne skrue tiden lidt tilbage. For det går den gale vej, når man læser undersøgelsen Danskernes Kulturvaner 2012. 54 pct. af den voksne befolkning har været på biblioteket det seneste år – et tal der bare tilbage i 2004 var på 65 pct.

København er selvfølgelig anderledes, fordi vi netop bygger og åbner nye biblioteker. Senest Biblioteket på Rentemestervej i Nordvest og Ørestad Bibliotek, der er bygget som en del af Ørestad Skole og fungerer som både folke- og skolebibliotek.

Så vi bidrager ikke til den del af statistikken, der fortæller, at Danmark nu kun har 483 biblioteker tilbage. Næsten en halvering på bare ti år. Hvad så om yderligere ti år?

Ny struktur som løsning?
Måske er Københavns nye struktur en del af løsningen. De fleste biblioteker er nu en del af et større team. De indgår i sammenlagte enheder, med kulturhuse og idrætsfaciliteter.

Selvfølgelig har de det, et bibliotek kan/skal tilbyde – men derudover er de en del af et større kulturtilbud. De er café, medborgerhus, koncertsted, Borgerservice, mødested, foredragssal, filmklub, lektiecafé, kulturarrangør og meget andet.

Københavnske biblioteker ligger ikke som små isolerede øer – de er integrerede dele af større kulturelle teams.

 

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...