I demokratiets og teknologiens tegn – IFLA 2013

Skrevet af

12. december, 2013

Der er bogstaveligt talt højt til loftet på årets IFLA konference. Det giver luft og plads til mange tanker.

Dette års IFLA kongres har, i hvert fald for mig, stået i demokratiets og teknologiens tegn.  Samtidig har jeg også givet det en tanke, om ikke alle verdens biblioteksorganisationer, bør have øget fokus på at invitere de yngre biblioteksmedarbejdere med. Lad mig uddybe nogle fokuspunkter:

Fem megatrends til debat
Den teknologiske udvikling går stærkt. IFLAs netop afgåede præsident, canadieren Ingrid Parent, satte som sin sidste opgave TRENDS på dagsordenen. Trends i tiden, og vel at mærke megatrends, der initieres af den teknologiske udvikling, og den måde hvormed vi mennesker alle vegne tager de muligheder til os. Trends som vi i de nationale biblioteksorganisationer og i bibliotekerne i alle lande, simpelthen må tage stilling til. Lad mig fremhæve tre af dem her.

1. Nye teknologier vil både udvide og begrænse, hvem der har adgang til information
– Aldrig før har vi haft så vide muligheder for at søge og indsamle information, samtidig bliver mængden reelt så uoverskuelig, at vi måske i virkeligheden begrænses eller indsnævres i vores blik på information.

3. Grænserne for privatliv og databeskyttelse vil blive  redefineret
– Hvordan sikres databeskyttelse reelt i en virtuel verden? Med de nye Google-briller, hvor brillerne konstant er online og samtidig affotograferer verden der ses på, hvordan sikres da den integritet, som vi sædvanligvis føler os omgærdet med, og som vi i særdeleshed har holdt i hævd på bibliotekerne? Teknologien kan bruges til at aflæse den enkeltes læsevaner, hastighed, sværhedsgrad, dette kan bruges til at forbedre læsekvaliteten men kan i sagens natur også udnyttes kommercielt. Hvordan beskytter biblioteket sine brugere?

5. Den globale informationsøkonomi vil blive forandret af ny teknologi
– Hvad vil forbrugerne reelt have og ikke mindst, hvad vil de betale? Udfordringer omkring copyright, Google søgninger (som reelt er personificerede), Google translate og andre oversættelsesprogrammer (som giver en mere  eller mindre ‘troværdigt’ oversættelse af tekster). Betyder translate funktionen på sigt, at udgivelser på nationalsprog udvandes eller at tekster læses og forstås mere eller mindre tro mod forfatternes budskab?

Den interaktive bog, hvor læseren på en helt ny måde kan inddrages i teksten eller måske sættes i forbindelse med andre læsere af netop denne tekst eller med forfatteren. Hvordan kan bibliotekerne være med til, at borgerne får mulighederne og ikke begrænsningerne i denne udvikling?

Godt gået IFLA
IFLA har med fokus på bl.a. ovennævnte trends sat spot på nogle af de meget store udfordringer, som er uomgængelige for os alle og ikke mindst for os som bibliotekspolitikere. Dermed har IFLA gjort præcis dét, den som verdensorganisation kan bedre end nogen anden organisation, nemlig facilitere en global forholden sig til nødvendige problemstillinger og via det nye trendoplæg sikre viden- og erfaringsdeling.
Jeg glæder mig personlig utrolig meget til at følge debatten, som gerne skulle udspringe sig lokalt, nationalt og regionalt. En egentlig facitliste kan man ikke forvente, alene af den årsag at tingenes tilstand, den teknologiske udvikling og den menneskelige adoption af samme, hele tiden er foranderlig. Vi står midt i et paradigmeskifte, som kun eftertiden præcist vil kunne definere.

Demokrati og små øer
Når jeg tænker på, at demokrati ligger som en overligger på IFLA kongressen, er det fordi biblioteker, uanset hvor i verden de ligger, har fri og lige adgang som præmis. Derfor var også samtlige af de mange oplæg, jeg hørte, gennemsyret med demokratiske rettigheder. Det fik mig til at fundere over, i lyset af bl.a. det arabiske forår i de arabiske lande, om ikke netop biblioteker er den bedste indgang til en demokratisk non-violent revolution? Det er muligt, det er mere tankespind, men i så fald en fascinerende tanke; at bibliotekerne er små demokratiske øer i også diktatoriske stater.

Opskrift på nødvendig foryngelseskur
Mit sidste fokuspunkt er alderssammensætningen på IFLA. Hovedparten af deltagerne er over 50, en del endda noget over. Vi er samlet her om bibliotekernes udvikling, men med tydelige neonbogstaver står der ytringsfrihed, uddannelse, dannelse, demokrati ved stort set alle foredrag, aktiviteter og forskningsprojekter.
Bibliotekerne er om nogen meridianen, hvorom den demokratiske udvikling sker, samtidig står vi midt i et paradigmeskifte, som skubbes frem af den hastigt voksende teknologiske udvikling. Med over 40 % af verdensbefolkningens 2,7 mia, der er online, eksploderer den teknologiske udvikling, og den måde vi bruger samme på. Bare om 10 år, vil en stor del af befolkningen ikke kende til tiden før IT.

Er vi aldersmæssigt rigtigt sammensat på kongressen, os der bruger dagevis på at følge seneste forskning og nyheder på området, er vi de rigtige til at drive bibliotekerne hastigt frem? Måske ledelsesmæssigt – ja, men det er ikke disse generationer, som har fået it ind med modermælken, giver det de bedste vilkår for udviklingen på biblioteksområdet?

Derfor vil jeg foreslå, at vi i DB inviterer måske bare én ung – under 30, fra en af de knapt så rige lande med til IFLA næste år? Kunne alle de velfunderede biblioteksforeninger og større biblioteker i verden gøre det samme? Hvad var det da for en boomerang IFLA kunne starte på det demokratiske felt?

Dette er få nedslag i en på alle måder god kongres. Det bliver interessant at følge de ‘skibe’, IFLA har sat i søen. DB må for sin part være med til at løfte den nationale debat ud fra den internationale dagsorden.

Hanne Pigonska, DBs 1. næstformand og byrådsmedlem i Odsherred, rapporterede fra IFLA 2013 i Singapore.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...