Slip litteraturen fri

Skrevet af

6. januar, 2014

I to år har projektet Litteraturen finder sted sat de nye litteratur- former under lup og set nærmere på, hvordan bibliotekerne kan formidle dem. Og konklusionen er klar: Bibliotekerne kan drage store fordele af at følge med i tidens litteraturformer. Og hvad endnu bedre er: Det behøver ikke være spor svært.

Tænk engang, hvis bibliotekerne havde holdt fast i kun at formidle musik på kassettebånd, fordi det var det format, vi kendte og var trygge ved! Tanken virker absurd i dag, hvor cd’en er en naturlig del af vores samlinger og streaming en integreret del af vores musiktilbud. Inden for litteraturens verden finder en lignende udvikling sted. Spørgsmålet er, hvordan vi som biblioteker vælger at forholde os til de nye formater.

De senere år har især den teknologiske udvikling affødt nye formater for litteraturen. Sms litteratur, iPad romaner og netlitteratur er blot få ud af mange nye formater, som forfattere i dag gør brug af som en naturlig ting. Mange kommunikerer også med deres læsere via internetsider og Facebook, og en større og større andel af litteraturen finder sted uden for bogens verden.

Det, der lige nu kan forekomme nymodens, vil inden længe blive mainstream. Se blot udviklingen inden for børnelitteraturen, hvor iPad’en og digitale apps vinder ind med lynets hast og vænner de kommende generationer til, at litteraturen er klikbar.

Udfordringer
Udviklingen rummer nogle indlysende udfordringer for bibliotekerne. De mange nye og ‘skæve’ litteraturformer passer ikke ind i bibliotekets vante arbejdsgange. Formaterne er ganske enkelt svære at opstille på hylder og formidle på vanlig vis.

Processen omkring litteraturens tilblivelse udfordrer også vores vante måde at arbejde på. De nye litteraturformer bliver ofte til i dynamiske og til tider meget personlige kredsløb og kan derfor være svære at indfange.

Muligheder
Men udviklingen rummer også et stort potentiale for bibliotekerne. De nye litteraturformer fylder med brug af performance og diverse it-udstyr anderledes i de fysiske rum og kan på den måde berige biblioteksrummet. De bidrager med et overraskende element, der kan være med til at skabe nysgerrighed og modernisere forestillingerne om et bibliotek. De nye litteraturformer giver også bibliotekerne mulighed for at få kontakt til nye brugergrupper, både forfattere og almindelige læsere, der ellers ikke bruger bibliotekerne. Endelig er de nye litteraturformer velegnede til at bringe bibliotekerne ud over deres egne fysiske rum – ud i det offentlige rum, på festivaler og andre steder.

Det behøver ikke at være svært
Med baggrund i et toårigt projekt har Litteraturen finder sted samlet en række anbefalinger til, hvordan bibliotekerne kommer i gang med at fange og formidle de nye litteraturtendenser. Først og fremmest handler det om at integrere arbejdet som en naturlig del af det generelle arbejde med litteraturformidling. Dernæst handler det om at skabe plads til at iscenesætte og formidle de nye litteraturformer. Det kræver noget udstyr (video- og lydudstyr, skærme, m.m.). Og endelig så gælder det om at styrke kompetenceudvikling, videndeling og alle netværk, der kan øge fokus på de nye litteraturformer. Og det hellere nu, end i morgen. For hvad vil man ikke sige om bibliotekerne om ti år, hvis vi vælger kun at holde os til bogen, fordi det er det format, vi kender og er trygge ved?

Litteraturen finder sted holdt den 20. marts en afsluttende konference på Godsbanen i Aarhus.

Læs mere på www.netlitteratur.dk, hvor du også finder katalog med idéer til bibliotekernes formidling af performancelitteratur og digital litteratur. Se også www.litteratursiden.dk/temaer/litteraturen-finder-sted.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...