Gang i biblioteket og i DB

Skrevet af

23. april, 2014

Det er med gåpåmod og stor lyst men også med en vis ydmyghed, jeg tager hul på mit formandskab for Danmarks Biblioteksforening. Bibliotekerne blev skabt for at sikre borgerne adgang til viden, kultur og som en platform for demokrati. Alt sammen vigtige forudsætninger for sammenhængskraften i vores samfund.  DBs opgave er at med- virke til, at bibliotekerne – i et samfund i rivende udvikling – fortsat er centralt placeret og fortsat kan tilbyde borgerne relevant kvalitets- service. Det kræver et aktivt og bredt forankret DB, og det vil jeg sammen med jer medlemmer, Repræsentantskabet og sekretariatet arbejde stenhårdt for at opnå.

Jeg kender, efter fire år i Forretningsudvalget, DB inde fra. Der er i perioden søsat mange sødygtige skibe. Men bibliotekerne er også ude i høj sø og har masser af udfordringer foran sig lige nu, bl.a. kommunale nedskæringer og behov for nye digitale forretnings- modeller.

Samtidig står bibliotekerne i de kommende år foran både store og spændende udviklingsmuligheder. Bibliotekerne skal i stigende grad opleves som borgernes naturlige indgang til den offentlige sektor. De er blandt de mest troværdige og innovative offentlige organisationer. Jo mere digitalt samfundet bliver, jo mere behov er der for bibliotekets særlige ekspertise og som den menneskelige indgang til den offentlige sektor – ja efter min mening til hele samfundet. Med et kompetent og serviceorienteret personale, der udover udlåns-/formidlingsopgaven tilbyder it- og søgekurser samt kulturoplevelser til alle, der vil, er biblioteket et sted at mødes og søge viden – borgernes lokale mulighed for selv at orientere sig og deltage i udviklingen.

Lige for står den nye folkeskolereform og helhedsskolen. Her kan bibliotekerne komme til at spille en spændende og udviklende rolle som skolernes partnere ved f.eks. at bidrage til at gøre eleverne informationskompetente og digitalt dannede og vidende. Læ-seløft og litteraturformidling kunne også være et andet vigtigt samarbejds- område.

DB arbejder både nationalt og internationalt, for vi har meget at byde på, men også fordi vi i Danmark har brug for det og kan blive inspireret.

Jeg vil sige tak for den brede opbakning og kvittere ved at lægge op til en mere politisk aktiv forening, hvor vi skal have flere i sving. Når Repræsentantskabet mødes midt i maj for at konstituere sig og vælge Forretningsudvalg, vil jeg lægge op til flere nye udvalg, som skal spille en mere fremtrædende, men også arbejdsom rolle. DB skal sætte dagsordenen både i Danmark og internationalt i et stadig mere globalt samfund.

Bibliotekerne skal være med, hvor det sker. Hvad enten der er tale om Folkemøde på Bornholm, høringer i Folketinget, Bogforum i Bella Center, Kulturelle Tænketanke, internationale udviklingsfora eller når Aarhus skal være Europæisk Kulturhovedstad i 2017.

Biblioteket skal ikke være til at komme udenom, og dét skal Danmarks Biblioteksforening være garant for.

 

Af Steen Bording Andersen (A), nyvalgt formand for Danmarks Biblioteksforening. Leder bragt i ’Danmarks Biblioteker’ nr. 2, 2014.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...