Biblioteket – platform for nye stærke traditioner og en vigtig udviklingspartner

Skrevet af

23. april, 2014

Jeg ved jo ikke hvem, der havde skrevet den radikale kulturministers tale til DBs årsmøde, og det er i grunden også lige meget. Den var god, og ministeren lød, som om hun mente, hvad hun sagde.

Det kan skyldes, at biblioteksverdenen kom Marianne Jelved i møde og overrakte hende biblioteksforeningens nye pris for initiativet omkring Danmark Læser. Ministeren virkede oprigtigt glad og rørt over prisen, og harmonien var fuldstændig, da det viste sig, at hun nu har lagt sine tidligere forbehold over for folkebibliotekerne på hylden.

Bibliotekerne skal danne ramme om den livslange dannelsesproces, der sker i mødet mellem mennesker, og være med til at sikre, at der også i det kommunale demokrati træffes beslutninger på et oplyst grundlag, fastslog ministeren om bibliotekernes betydning og sluttede sin tale samme sted, som hun begyndte. Det kan lyde, som noget en kulturminister skal sige ved en lejlighed som denne, men forinden var ministeren omkring flere af de mere konkrete udviklingstiltag, der præger folkebibliotekerne i disse år.

Vigtig digital spiller – og civilsamfundets mødested
Danskernes Digitale Bibliotek blev omtalt som et eksempel på, hvordan folkebibliotekerne klogt samarbejder om at finde nye forretningsmodeller og initierer løsninger på, hvordan vi indretter bibliotekerne i en kompleks fremtid. Så hvis nogen tidligere har kunnet fortolke ministerens taler som om, hun opfatter digitalisering som en trussel imod bibliotekets kerneopgave, ser hun nu det digitale bibliotek som en ny platform for en stærk tradition.

Via oplysning, dannelse, læring og fællesskaber kom ministeren frem til fællesskabet omkring læsning: “Litteraturen giver os lov til at spejle os i andres liv”. Derfor er bibliotekernes modtagelse af og kvittering for initiativet Danmark Læser en manifestation af biblioteket som civilsamfundets mødested – på trods af alle omvæltninger.

Helhedsskolen – to fagligheder giver dobbelt styrke
Men den største klapsalve blev udløst af Marianne Jelveds “omvendelse”. Hvor hun førhen har været en forkæmper for en skarp adskillelse af skole- og folkebibliotek, er hun nu, ifølge eget udsagn, blevet klogere og kan se det gode i tætte samarbejder mellem de to bibliotekstyper. Dog med den væsentlige pointe, at samarbejdet skal baseres på en fastholdelse af de forskellige fagligheder, som derved giver en dobbelt stærk faglighed.

Om det er udtryk for en generelt bevægelse imod en mere åben folkeskole, udtryk for en ny anerkendelse af bibliotekarisk faglighed eller muligvis begge dele er underordnet. Det væsentlige er, at der er tegn i sol og måne på, at et strategisk og kvalitativt samarbejde, frem for blot et økonomisk og praktisk samarbejde, bliver en mulighed i de kommende år.

Opfordring til kommunalpolitikerne
Den radikale kulturminister Marianne Jelved sluttede med et citat af den amerikanske tv-reporter, journalist Walter Cronkite: “Whatever the cost of our libraries, the price is cheap compared to that of an ignorant nation.” Og jeg tror, det var en opfordring til de tilstedeværende kommunalpolitikere om at tænke sig godt om, før de gennemfører flere besparelser på bibliotekerne og til os andre om bare i det hele taget at tænke os godt om.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...