Pop Up Eksperimentarium

Skrevet af

24. februar, 2015

Vesthimmerlands Biblioteker har, som mange andre folkebiblioteker gennem årene, haft et godt samarbejde med kommunens skoler og lærere. Skolereformen forstærker mulighederne for dette samarbejde, men tilfører det samtidig nogle helt nye potentialer, der kræver, at bibliotekerne meget målrettet arbejder på at udvikle understøttende undervisning.

Pop Up-projektet er blevet udviklet i samarbejde med Det Informationsvidenskabelige Akademi Aalborg, University College Skive, Hornum Skole og Toppedalsskolen. Takket være støtte fra Kulturstyrelsens Udviklingspulje har Vesthimmerlands Biblioteker haft mulighed for at være med ved skolereformens start – både i skolernes planlægningsfase i løbet af foråret 2014, og da de slog dørene op til en ny skole efter sommerferien. Det er der kommet nogle interessante erfaringer ud af.

Digital dannelse i centrum
Pop Up Eksperimentariet er et forsøg på at skabe et både mobilt og et fleksibelt læ-ringsrum. Et eksperimentarium, der bidrager med bibliotekets spidskompetencer og kan poppe up på skolerne og understøtte den undervisning, som allerede foregår – eksempelvis en temauge, et projekt eller konkret læringsindsats i 6. og 8. klasserne. Her gør vi søgning på nettet og youtube til dagens opgave under ledelse af bibliotekaren.

Samtidig har vi med projektet gjort digital dannelse til centrum for vores samarbejde med folkeskolen, og over de kommende år vil vi udvikle undervisningsforløb i relation til webetik, digital mobning og digitale fodspor.

Leg, læring og IT – en anderledes vej til kildekritik
Eksperimentariet er et udviklingsprojekt, hvor vi har designet og testet et under-støttende undervisningstilbud, der tager fat på et af bibliotekets klassiske opgaver: kildekritik. Ellers er der ikke meget klassisk bibliotek over eksperimentariet. Både i indhold og form har vi arbejdet med begreber som læring, læringsrum og media literacy.

Resultatet er blevet et undervisningsforløb iscenesat som et eksperimentarium. Her arbejder eleverne, iført hvide kitler, i små laboratorier og eksperimenterer med at løse forskellige udfordringer. Ipad’en er værktøjet – og vi blander leg og læring – det fysiske og virtuelle.

Erfaringer og kogebog
Det nye samarbejde har været en kreativ og udfordrende udviklingsproces for både skolens elever og for os. Her er vores biblioteksfaglige kompetencer virkelig kommet i spil, og vi har fået placeret biblioteket i en hel ny rolle. Klasserumsledelse, elever med meget forskellige forudsætninger og didaktik er bare noget af det, som vores nye service om understøttende undervisning byder på. Eleverne har taget godt imod den nye form for læring og vej til søgning og har ved selvsyn bl.a. fået lært, at ikke alle hjemmesider er lige pålidelige.

Vesthimmerlands Biblioteker udgiver inden så længe en lav-praktisk kogebog, der trin for trin viser opbygningen af et Pop Up Eksperimentarium. Du finder den på vhbib.dk.

 

Læs mere i Asterisk, nr. 72, side 13 http://edu.au.dk/aktuelt/asterisk

Helene Højrup, lektor i kulturformidling med IVA og projektets følgeforsker, siger bl.a. om projektet: ”I dag skal børn lære at vurdere værdien af en digital informationskilde og analysere dens indhold kritisk. Det er oplagt, at skole og biblioteker samarbejder om den opgave, fordi bibliotekarerne allerede har ekspertisen, ligesom skolereformen lægger op til partnerskaber mellem skolen og andre institutioner”.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...