Engelsk biblioteksrapport slår alarm

Skrevet af

13. april, 2015

England. De økonomiske tommelstruer har presset de engelske biblioteker så hårdt, at 374 biblioteker er  blevet  lukket siden 2011, et fald på 7,5 procent, at udlånet af bøger er faldet med 20 procent på bare 4-5 år, og at også besøgstallet er stærkt vigende. Det eneste, der næsten er steget, er antallet af ulønnet, frivillig arbejdskraft. Mens antallet af ansatte siden 2010/11 er blevet reduceret med 22 procent, er antallet af frivillige fordoblet, og i dag drives 400 af Englands biblioteker udelukkende ved frivillige arbejdskraft.
Selv engelsk biblioteksvæsens flagskib, det nye bibliotek i Birmingham (se Danmarks Biblioteker, 4/13), står foran drastiske nedskæringer, masseafskedigelser og indskrænkninger af åbningstiderne. Bare halvandet år efter bibliotekets indvielse. Kulturentreprenøren William Sieghart, hovedansvarlig for en Independent Library Report for England, som et udvalg nedsat af regeringen (se Danmarks Biblioteker, 6/14) har udarbejdet, konkluderer da også: “Vi befinder os i et særdeles kritisk øjeblik for de engelske biblioteker, og passer vi ikke på, mister vi mange af dem. Noget jeg og mange andre vil opleve som en katastrofe. For få beslutningstagere på nationalt og lokalt plan synes i tilstrækkelig grad at være opmærksom på de betydelige og afgø-rende værdier, en god  biblioteksservice kan tilføre lokalsamfundet”.

Af de reformer, som Sieghart-rapporten finder påkrævet, hvis den igangværende nedtur skal vendes til fremgang, nævnes bl.a.: Ændring af ophavsretsloven, så lån af e-bøger ligestilles med lån af trykte; oprettelse af en library task force, som – med løbende reference til regeringen og de lokale styrer – skal fremme samarbejdet bibliotekerne imellem, arbejde for bedre efteruddannelse af personalet samt indførelse af nationale standarder, et nationalt digitalt netværk, fælles lånekort og kataloger og etablering af wi-fi-forbindelse og ordentlige pc-faciliteter på alle biblioteker; samt mere attraktiv indretning af bibliotekerne med behagelige siddepladser, toiletadgang og mulighed for at købe en kop kaffe.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...