Kunne man historisk forestille sig biblioteker, som ikke indeholder bøger? Eller som kun havde adgang til nogle få, og hvor man så kunne henvise til, hvor man kan købe resten?
For mig vil en vigtig del af biblioteket altid være at formidle litteratur og at give adgang til viden. Uanset om den findes i en fysisk bog, en database eller i en digital e-bog.
Det er en politisk vision, at borgerne skal have fri og lige adgang til information, læring og kulturel udfoldelse. Og det er resultatet af en politisk kamp, at det er blevet muligt for bibliotekerne at sikre denne ret. Siden starten af 1900-tallet har Danmarks Biblioteksforening kæmpet for, at bibliotekerne skal have ret til at købe og udlåne alle bøger. Den kamp blev vundet i 1947, hvor der blev indført en biblioteksafgift, en kulturstøtte til forfatterne, og til gengæld har bibliotekerne så fået undtagelser i ophavsretten, så de har ret til at købe og udlåne alle fysiske bøger.
Retten gælder nemlig ikke bøger, når de bliver digitale. Det synes jeg, er et helt centralt emne, når vi skal skabe grundlaget for fremtidens biblioteker. Den kamp er stadig politisk. At bibliotekerne får en ret til at købe og formidle viden og kultur, også når den bliver digital. Jeg er glad for, at eReolen.dk i Danmark har forhandlet sig frem til, at bibliotekerne kan formidle de fleste af de udgivne e-bøger, men vi skal også være bevidste om, at det er dyrt for bibliotekerne, og at aftalerne kun gælder et halvt år ad gangen. Forlagene kan nemlig helt selv afgøre om bibliotekerne må købe og udlåne deres bøger, og det kan jo godt presse prisen i vejret.
Det er blandt andet en af årsagerne til, at jeg stillede op og netop er blevet valgt til Executive Committee i EBLIDA – The European Bureau of Library, Information and Documentation Associations – på dennes årsmøde i Riga, Letland. Bibliotekernes mulighed for at sikre borgerne fri og lige adgang til information er nemlig bestemt af ophavsretslov, og den lovgivning bliver i høj grad udformet på europæisk plan.
Derfor har jeg valgt at bruge nogle kræfter i EBLIDA, hvis primære formål på EU-niveau er at sikre borgerne adgang til information og kultur via bibliotekerne. EBLIDA arbejder målrettet med ophavsret og den tilhørende lovgivnings indflydelse på bibliotekernes arbejde. F.eks. i samarbejde med IFLA, den internationale biblioteksorganisation.
Borgernes adgang til viden og adgang til at deltage i den demokratiske proces er under pres i et stadigt mere digitalt samfund. Jeg vil derfor, som medlem af EBLIDAs bestyrelse, arbejde for at styrke bibliotekernes mulighed for at give borgerne digital adgang til viden, kultur og information på tilsvarende vilkår, som de i dag har til trykt materiale.
På e-bogsområdet ser jeg også store muligheder for, at der på europæisk niveau, med EBLIDAs mellemkomst og med afsæt i de danske erfaringer, etableres bedre forretningsmodeller biblioteker og rettighedshaverne imellem i samarbejde med europæiske politikere.
Af Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening. Leder bragt i ’Danmarks Biblioteker’ nr. 3, 2015.
