DB Topmøde i Aarhus – set af to studerende

Skrevet af

1. juli, 2015

Kristine Højen, er ved at skrive sin bachelor på IVA, Aalborg:
– Mine tanker på vej hjem fra Danmarks Biblioteksforenings Topmøde kan opsummeres til: “Hvorfor i ALVERDEN er der ingen af mine studiekammerater, der var med?”, for jeg havde netop et af de fedeste døgn i mit liv.

DB Top var på mange områder langt mere givende end meget af den undervisning, jeg har haft i mine tre studieår på IVA. Det, der rykkede allermest for mig, og det, der gør, at jeg føler, jeg har fået så meget ud af Topmødet, var muligheden for at møde og se nogle af de mennesker, der arbejder inden for den profession, jeg en dag gerne vil arbejde indenfor.

Jeg fik i løbet af Topmødet lov til at snakke med en masse uddannede bibliotekarer og udvekslede erfaringer fra dengang, de gik på Danmarks Biblioteksskole og nu. Vildt spændende at høre, hvilke fag de havde haft dengang, de gik på det institut, jeg er tilknyttet i dag.

Min dobbelte kasket til topmødet, som både deltager og studenterrepræsentant gjorde, at jeg fik mulighed for at snakke med mange. Bl.a. med en repræsentant fra Lindhardt og Ringhof omkring frivillighed indenfor forlagsbranchen, da jeg har flere studiekammerater, der gerne vil bruge deres uddannelse fra IVA til at arbejde med eller i forlag. Til festaftenen var jeg så heldig at få lov til at sidde til bords med medarbejdere fra både Axiell og Kulturstyrelsen og med en fra Tænketanken Fremtidens Bibliotek, hvilket jeg aldrig ellers ville have gjort. Derud-over deltog jeg fredag i workshoppen “Hvordan kommer der læring ud af folkeskolereformen og folkebiblioteker?”Også spændende, da jeg skriver min bachelor inden for det emne.

Alt i alt jeg taknemmelig og glad for at have deltaget i DBs Topmøde og håber, at jeg får mulighed for at komme med igen i 2016. Forhåbentligt sammen med nogen af mine studiekammerater.

Jes Hansen, kandidatstuderende ved IVA, København:
– Jeg vidste ikke på forhånd, hvad jeg skulle forvente af Topmødet i Aarhus, som er min første konference, hvor bibliotekerne og interessenterne rundt om dem var stærkt repræsenteret. Mine forhåndsforestillinger varierede bredt og havde op til flere stereotyper i spil. Fra en forsamling af sweaterbærende, bolsche-spisende med deres briller i snor til jakkesæts-uniformerede, overparfumerede, new-public-management forherligende typer med et cigaretetui af sterling. Hvad jeg opdagede var, at det er svært at sætte professionen bibliotekarer i bås. Det er der simpelthen for meget liv og diversitet blandt de involverede i nutidens biblioteker til.

Det, der overraskede mig mest, var, hvor meget grøde der er i den offentlige biblioteksdebat, og hvor engagerede bibliotekerne er i at gribe fremtiden, og gøre den til en styrke frem for en hæmsko. Mødetemaet ‘Bi-blioteket forandrer liv’ oplevede jeg netop som at være rettet imod ‘fremtiden’ med økonomirapporten fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker som katalysator og omdrejningspunkt for meget af debatten. Imponerende hvor veltalende og velforberedte mange af de involverede fremstod på scenen, og i det hele taget var det imponerende, hvor tjekket tingene var hele vejen rundt i Århus.

Særligt indtryk blandt mange fremragende oplæg gjorde to. Paneldebatten i Valggruppe B (personlige medlemmer, mens kommunalpolitikerne gik i partigrupper) havde tre spændende deltagere i Knud Schulz, Mogens Vestergaard og Lars Bornæs. Med hver deres take på hvordan bibliotekerne bedst ville klare sig i fremtiden ud fra deres erfaring som biblioteksledere. Talestrømmen fra panelet flød hurtigt i aktivt samspil med salen. Jeg blev en del klogere på de udfordringer, der er i at lede et folkebibliotek i dag og på de valg, man står overfor, når man skal gøre biblioteket interessant både for niche-interessenter såvel som den brede offentlighed.

Også oplægget fra Thomas Nordahl var meget lærerigt – om sammenhængen imellem det at kunne læse fra en tidlig alder og evnen til succesfuldt at fuldføre en videregående uddannelse. Jeg kan kun anbefale at høre oplægget via db.dk, hvis man missede det i Århus.

Stor tak til Danmarks Biblioteksforening for at tage så godt imod vi studerende. Det var en udpræget fornøjelse.

 

Læs de to studerendes udvidede årsmødeomtale på db.dk/2015. 
Danmarks Biblioteksforening stod for mødegebyr og overnatning, mens IVA tog sig af rejseudgifterne.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...