Tendensen med flere års faldende omsætning for forlagene lader til at være brudt. Forlagene oplever især en stigning i den del af omsætningen, der kan henføres til det digitale salg. Et marked som bibliotekerne med deres eReolen.dk i høj grad har været med til at løbe i gang.
Det digitale marked og bibliotekerne
Rapporten fremhæver da også, at “digitale tjenester som eReolen og Mofibo kan være en del af forklaringen på den digitale fremgang.” Det hilser vi i DB-regi velkomment, da foreningen ser bibliotekerne som medvirkende til at stimulere markedet og udvikle produkterne til gavn for borgerne. På samme vis er det positivt, at rapporten skaber bedre overblik og større gennemsigtighed i markedet. Specielt i forhold til en digital udvikling på et nyt marked er det vigtigt, at vi i fælleskab kan bygge og udvikle på baggrund af fakta frem for kortsigtede interesser i forhandlingssituationerne.
Aktuelt er prissætningen af e-bøger og betingelserne for at udlåne dem udfordringen for bibliotekerne. Specielt når markedet er så uigennemskueligt, og kun få ved, at biblioteker betaler forlagene op til 17 kr. pr. e-lån. Også fordi enkelte forlag og forfattere med jævne mellemrum truer med, at bibliotekerne slet ikke kan købe eller udlåne deres e-bøger. Det kan være vanskeligt at forklare skatteborgerne, hvorfor de i perioder ikke kan låne e-bøger.
Kulturministerens udvalg
Rapporten er en udløber af en mangeårig debat, som i 2013 også ramte daværende kulturminister Marianne Jelveds bord. Debatten handlede dengang lige som i dag om, hvor meget der tjenes på bøger – og af hvem.
Kulturministerens udmelding var, at bogbranchen får masser af støtte i form af en kvart mia. kr. om året, hvoraf en ikke uvæsenlig del udgøres af de 175 mio. kr., som landets forfattere hvert år modtager i biblioteksafgift. Bogbranchen ønskede sig tilbage til de gode gamle dage og spillede ind med, at man ville have de faste priser tilbage for at øge indtjeningen.
Nogle ret fastlåste og kendte positioner, hvor det gerne fyger med tal om manglende avance, men hvor det ikke ligefrem flyder med offentligt tilgængelige data. Derfor oprettede ministeren Bog- og litteraturpanelet, som skulle følge bogmarkedets udvikling.
Panelet står bag den aktuelle rapport, som viser, at omsætningen er stigende. Og at bibliotekernes ‘indkøb’ også medvirker til den digitale fremgang. Samtidig viser den også, at bibliotekernes indkøb af fysiske bøger er faldet lidt, hvis man inflationskorrigerer tallet.
Materialeudgifterne, både totalt set og for bøger isoleret, er steget de seneste tre år, men ligger dog stadig lavere end niveauet for 2009. Det skal ses i lyset af, at der er færre betjeningssteder og et væsentlig fald i bogbestanden på de danske folkebiblioteker samtidig med store økonomiske besparelser på bibliotekerne i kommunerne.
En spændende nyskabelse i rapporten er, at man analyserer statistikken på tværs af kilder. Det er et afsnit med mange pointer, og jeg tror, det er en analyseform, vi skal forfølge. Og et redskab til at afdramatisere og klarlægge udviklingen.
Rapporten kan downloades her: www.kulturstyrelsen.dk/bogen-2015/
