Civilisatoriske fremskridt ifølge statistikken

Skrevet af

10. februar, 2016

Globalt. Annus horribilis – sådan karakteriseredes 2015 i flere af de causerier og krøniker over årets gang, der som sædvanligt oversvømmede medierne ved nytårstid. Den omsiggribende pessimisme over verdens tilstand skyldtes især situationen i Syrien, Iraq og Afghanistan og det – stort set – kuldsejlede arabiske forår og den heraf afledte strøm af flygtninge og mi- granter, som søger til Europa. Samt terrorisme (Paris), jord- skælv (Nepal) og oversvømmelser (Indien).

At dømme efter en række statistiske udregninger foretaget af bl.a. Verdensbanken og UNESCO og UNICEF er der dog også på en lang række områder sket fremskridt, som for millioner af mennesker gør kloden til et bedre sted at leve – og overleve – ved udgangen af 2015 end tidligere.
Indsatsen mod sygdomme som polio og malaria i form af forebyggelse, vaccinationer og behandling har sparet ufatteligt mange menneskeliv. Det samme gælder bekæmpelsen af aids. Mens antallet af aidsofre i århundredets begyndelse var på 2 mio. årligt, var det i 2015 nede på 1,2 mio.
Børnedødeligheden (under 5 år) er faldet drastisk. Alene siden år 2000 er 48 mio. børn blevet reddet. Altså flere end der i samme periode er gået til af menneskeliv p.g.a. krig og vold.
Antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom (under 1,90$ om dagen) er faldet fra 12,8% af jordens befolkning i 2012 til 9,6% eller 702 mio. i 2015 – det laveste antal de sidste 200 år. Og 91% (6,6 milliarder) har i dag adgang til rent vand mod 76% i 1990.
Antallet af børn uden adgang til undervisning er i løbet af de sidste 15 år næsten halveret. Fra 100 mio. til 57 mio. 9 ud af 10 børn lærer i dag at læse og skrive.
3,2 milliarder mennesker har i dag adgang til internet, og de 2 milliarder af dem lever i den tredje verden. Mod hhv. 300 og 100 mio. for 15 år siden. Alene i Afrika er adgangen til internettet steget med 51% de sidste fem år.
Til gengæld er det skræmmende, hvor lidt der er sket i forhold til CO2-udslippet og den globale opvarmning, og om der i forlængelse af COP21 – den internationale klimakonference i Paris i december 2015 – vil blive rettet op på det og de i slutdokumentet signalerede intentioner følges op af handling, er det for tidligt at sige noget om.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...