For arbejdet med at lave en lokal profil giver anledning til refleksion, stillingtagen samt et skærpet blik på de særlige læringspotentialer, der er på biblioteket. Det særlige ved biblioteket – hvad er det, og hvad er det ikke, når det handler om læring? Samt hvad kan det, og hvad kan det ikke, i en undervisningssituation? Derigennem bliver der taget aktivt stilling til biblioteket som læringsarena. I hvad og hvordan vi underviser – for det gør vi jo. Fra folkeskole- og gymnasieelever til pensionister.
Muséerne arbejder mange steder målrettet med en pædagogisk profil. Efter selv at have gennemgået Museumsformidleruddannelsen, MUU ved Organisationen af danske museer, ODM, hvor jeg blev introduceret til det at udarbejde en pædagogisk profil, kan jeg se, hvor godt et arbejdsredskab det er i mit daglige arbejde på Blågårdens Bibliotek på Nørrebro i København. Jeg arbejder dagligt med at udvikle ny understøttende undervisning til folkeskolen samt undervisning af eleverne, når de kommer på biblioteket, og i dette arbejde er den pædagogiske profil et stærkt fundament at arbejde ud fra. MUU’en har også givet mig helt grundlæggende kompetencer og viden om modeller og værktøjer til at kunne udvikle, tilrettelægge, drive, evaluere og kvalitetssikre undervisningen. Ligesom jeg har fået redskaber til at kunne vurdere og udvælge forskellige undervisningsmetoder i relation til målgruppen og dens forudsætninger. Og til dels at reflektere over egen praksis og dels til at opkvalificere egen praksis.
Som i biblioteksverdenen kan man også i museumsverdenen møde uvilje mod anvendelsen af begreber som “Undervisning og læring”, når det handler om undervisningstilbud til børn og unge. Det til trods, så har museerne et mere formaliseret og professionelt samarbejde på tværs, når det handler om, hvordan man kan arbejde med læring og derigennem dannelse af børn og unge på deres institutioner. Muséernes skoletjeneste har i en længere årrække arbejdet målrettet med museet som lærings-arena og forståelses af deres særlige læringspotentiale.
På Blågårdens Bibliotek har vi nu udarbejdet en pædagogisk profil målrettet underviserne i folkeskolen. Med fokus på at gøre det tydeligt for underviserne, hvilke pædagogiske praksisser vi arbejder ud fra og for at gøre det gennemskueligt for lærerne, hvad de får, når de booker et undervisningsforløb hos os. Det har samtidig været vigtigt, at beskrive biblioteket som den vidensinstitution det er, sådan at underviserne har et klart billede af, hvad de kan forvente sig af et samarbejde med os, og på hvilken måde de kan inkludere et undervisningsforløb i deres egne undervisningsplaner. Profilen kan eksternt indgå i markedsføring og kommunikation med skolerne, den kan være med til at skabe synlighed og positionering, og blive udgangspunkt for nye samarbejder. Den kan også vinkles og bruges til at skabe synlighed over for politikere, og internt kan arbejdet med en pædagogisk profil skabe bevidsthed om styrker og potentialer. Den kan bruges som et redskab, når der udvikles nye tilbud om undervisning og formidling.
En pædagogisk profil skal give et bud på:
– Hvad får lærerne/brugerne ud af at besøge biblioteket og deltage i et tilbud
– Hvad prioriterer biblioteket højest i den undervisning der udvikles
– Det unikke der er ved biblioteksrummet – værksted, have, bøger osv.
– Hvilke særlige arbejdsformer kan eleverne/brugerne afprøve på biblioteket
Vi ville noget mere og andet her på Blågårdens Bibliotek, når det handlede om de tilbud, vi ville give skolerne på Nørrebro – og noget andet end den traditionelle biblioteksorientering. Vi ville gerne bruge vores bibliotekariske færdigheder anderledes. Som jeg ser det, er biblioteket en primær læringsarena, når det handler om at åbne verden og give børn og unge mod til at fordybe sig i viden og blive medskaber af kultur – om det er gennem skøn eller faglitteratur, via de elektroniske baser eller en workshop hvor der arbejdes med det kreative æstetiske.
Det skal starte på biblioteket, for biblioteket burde selvsagt være den oplagte samarbejdspartner for muséer og undervisningsinstitutioner. Vi holder nøglen til viden og dannelse. Vi kan understøtte vidensformidling, informationssøgning til opgaveskrivning i folkeskolen, gymnasier, ungdomsuddannelser og senere på universitet, men det kræver, at vi som bibliotekarer har en didaktisk indsigt, et minimum af undervisningskompetencer og viden om, hvordan man designer et godt undervisningsforløb.
På biblioteket har vi alle forudsætninger for at designe spændende undervisningsforløb og bruge biblioteksrummet på nye måder, og derigennem være med til at give elever en varieret og spændende skoledag med indhold, der rykker dem. Vi har som bibliotekarer indblik i og kan sætte nye perspektiver på emner, som giver anledning til dialog i en anden arena end klasseværelset.
Det har også været bevæggrunden for de undervisningsforløb, vi i dag har haft på Blågårdens bibliotek. Her har vi udviklet længere forløb, sådan at eleverne er kommet på biblioteket over flere gange, og brugt det omliggende lokalområde som en del af forløbet. Vi har blandt andet i et forløb besøgt verdenshaven på Nørrebro og i et andet har et besøg på Davids Samling været lagt ind.
Se profilen her og find omtale af de forskellige forløb på bloggen www.hellesworkspace.dk.
Tekst og foto: HELLE LAURSEN, børnebibliotekar, Blågårdens Bibliotek, Københavns Kommune
Pædagogisk profil for Blågårdens Bibliotek – understøttende undervisning:
“Mød hele verden på Blågårdens Bibliotek”
Biblioteket er indgangen til en verden af viden.
Biblioteket arbejder med undervisningsforløb der inkluderer dialog, debat og evaluering. Elevernes nysgerrighed og fantasi vil blive pirret i bibliotekets trygge rammer med stor fokus på elevernes trivsel og læring. Formålet er elevernes myndiggørelse og dannelse, og at give dem så gode informationskompetencer, at de kan stille sig kritiske til den verden og den viden, de møder. Elevernes møde med biblioteket vil give dem mulighed for at opdage nye perspektiver på egen livsverden og det omgivende samfund. Gennem undervisningsforløbene får eleverne mulighed for fordybelse, refleksion og oplevelse.
Undervisningen er rammesat med opmærksomhed på tegn på læring og indlæring af nye faglige kompetencer. Eleverne får udfordringer, der passer til deres klassetrin og læringsbehov. Alle undervisningsforløb kobles til skolernes individuelle læringsmål.
Undervisningstilbuddene er alle varierede og aktuelle forløb, som har plads til æstetisk og kreativ læring. Herudover kan særlige undervisningsforløb skræddersyes til de enkelte klassers behov. Undervisning afvikles i biblioteksrummet, og hvor eleverne er omgivet af bøger. Her er bøgerne synlige kilder til inspiration og viden. Den kvalitative skøn- og faglitteratur er indgangen til et vidensfelt indenfor alverdens emner. Der vil samtidig blive anvendt digitale medieplatforme og e-ressourcer i arbejdet med viden.
