NEXT LIBRARY 2017

Skrevet af

17. august, 2017

Med fine rammer på Dokk1 om de 350 deltagere fra 36 lande blev årets NEXT Library i juni et af de større NEXT events. Traditionen tro var programformatet på det internationale møde baseret på interaktivitet og masser af programvarianter mandag til onsdag.

Konferencen lagde ud i dejligt sommervejr på startdagen søndag den 11. juni. Herefter stod barometret på vekslende vejr med både blæst, sol og regn næsten synonymt for dagenes NEXT program, hvis 110 energifyldte bidrag vekslede mellem oplæg og debatter i større eller mindre fora. Fra samlende keynote-talere i plenum over en bred vifte af interaktive sessioner til hver dags serie af Ignite-indslag med engagerede danske og internationale projektpræsentationer. Kun afbrudt af velbesøgte, sociale aftentræf og krydret med biblioteksbesøg efter eget valg.

The Joy of Reading Award 2017
Analfabetisme er et globalt problem. Den Systematic-sponserede pris på 10.000$ gives til læseprojekter, som promoverer læ-selyst, styrker læring og bekæmper analfabetisme. Årets prisvinder blev organisationen FunDza Literaty Trust i Sydafrika.

Fra sin start i 2011 til 2016 med har det enestående projekt nået omkring 600.000 børn, fortalte Mignon Hardie, direktør for organisationen. Projektet sikrer gennem mobile devices som smart phones o.l. online biblioteksservice i form af nye tekster på sprog, børnene kan læse, og i miljøer, som børnene kan genkende fra egen hverdag. Mange af de bidragydende forfattere er selv unge afrikanere, som børnene kan relatere til og bruge som rollemodeller. Prinsesse Laurentien af Holland, præsident for den hollandske Reading & Writing Foundation holdt nomineringstalen og overrakte prisen til FunDza ved Mignon Hardie tirsdag i selskab med Martin Brøchner-Mortensen, Systematic, og prisens jurymedlemmer.

Co-creation – et must for biblioteker
Bibliotekernes opgave er som bekendt at give og skabe adgang til viden og kulturoplevelser. I dag er det ikke nok – bibliotekets rolle er samtidig at skabe ekstra værdier i den sammenhæng. Ikke alene, men sammen med borgerne. Samme dag som den ro-yale NEXT-deltager stod for prisuddelingen holdt prinsesse Laurentien morgenens keynote-tale: Co-creation, var hendes budskab. Tænk frit og uafhængigt af alle formidlings- og professionelle strategier. Mød borgeren som menneske og medlem af det lokale samfund. Og glem ikke opfordrede hun de mange tilstedeværende bibliotekseksperter: “Det hele begynder med jeres egen attitude… Når det gælder om at skabe nye læsevaner og opbygge læsefærdigheder, skal I ikke tage udgangspunkt i jeres muligheder, men i de mennesker, der ikke kan læse, og i deres styrker. Stop the serving mode og start the co-creativity mode. Dét skaber reel brugerinvolvering og rykker”, lød det fra prinsessen, som siden 2004 har kæmpet mod analfabetisme i Holland gennem Reading & Writing-fonden og for adgang gennem biblioteker i organisationen Public Library 2020 de sidste par år. Et samarbejdestøttet af både Bill Gates Foundation og IFLA. 

Demokratier behøver biblioteker
“Libraries are civic spaces”, pointerede Peter McLeod, Canada's ledende ekspert i ‘public engagement and deliberative democracy’. Han talte om den stigende ulighed, vi alle ser i vores samfund, og om folkebibliotekets naturlige rolle i den sammenhæng. Som det sted der er åbent for alle, og som giver adgang til viden og kultur, læring og oplevelser efter den enkeltes eget valg. Og om kløfterne mellem dem der har, og dem der ikke har; ikke bare ejendom og penge, men i lige så høj grad dem der har en platform i dette vidensamfund eller ej. Og McLeod talte om aktiv demokratiudvikling lokalt. “Help citizens practise their skills”, – det er vejen til den enkeltes transformation og til reelle, demokratiske tilstande.

MIT Media Lab – Hack Biblioteket
En anden medrivende keynote blev leveret af Philipp Schmidt, MIT i Cambridge, USA. Hacking the library: “ – ulydighed i forhold til traditionel professionel tankegang skaber fremtidens stærke biblioteker og nye bibliotekstjenester, fysisk som online. Vi oplever lige nu en masse snak om disruption og stort fokus på innovation, dét der virkelig flytter på tingene er ‘hacking the library’.” Men lød det hurtigt: “But don’t break things’. I skal turde at turde noget andet og prøve noget andet ved gå nye veje. Bl.a. ved at invitere nye partnere om bord og så turde give slip. Start med at sige: We are open to business – og lad hackerne/ partnerne arbejde med jeres service og gå til dem på egne måder. Dét skaber reel innovation, og fornyr tiltrækningskraften”, lød det for eksempel.

Mød Robotten Norma
NEXT bød også på helt uventede sammenhænge. Fordybelse og bevidsthed fylder stadig mere i vores moderne virkelighed, hvor teknologi og informationer hele tiden kræver vores opmærksomhed, postulerede en session. Kunne biblioteket guide os til ny ro og fordybelse?

Madison Public Library og Dokk1 præsenterede lokale eksperimenter i sessionen “Library as a retreat space”, og efter flere meditative forløb bl.a. under venlig guidning af den charmerende robot, Norma, diskuteredes folkebiblioteket som sted for ro og helt anderledes oplevelser. Biblioteket som sted for fordybelse er ikke ny og helt naturlig i ethvert bibliotek, var alle enige om. Nyt var, nok lidt overraskende, Normas bidrag i den sammenhæng.

– Der kunne fremhæves mange andre perspektiver og tankevækkende sammenhænge fra NEXT-sessionerne og de mange Ignite-bidrag, blot skal her nævnes to af de danske. Fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker ved Lotte Hviid Dhyrbye og Louise Agger Nexø om hhv. Digitale Strategier i bibliotekerne og Kultur & Empowerment.

  • Havde du ikke selv mulighed for at være med på NEXT LIBRARY, så tjek #nextlibrary2017. 
  • Næste NEXT LIBRARY Satellite Conference finder sted fra 12. til 15. september i Berlin næste år.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...