Folkemødet 2017 omfattede lige godt 3.000 events og arrangementer og fandt sted i dagene 15. til 18. juni som sædvanlig med mange, mange tusinde deltagere. Michel Steen-Hansen rapporterer fra debatten om dannelse og Fake News i et digitalt højhastighedssamfund, mens Tænketanken sætter den store kikkert for øjet og ser på Folkemødet som fænomen.
Danmarks Biblioteksforening har været med på Folkemødet fra starten i 2011, hvor 10.000 mennesker deltog. De første gange deltog foreningens direktør i forskellige debatter. Siden 2013 har DB sammen med andre biblioteksaktører haft eget program; fra 2013 til 2015 havde man endog eget telt, BIBZONEN, lige midt i menneskemylderet. Sidste år var man en del af Kulturens Telt, mens man i år holder til i Allinge Bibliotek.
Programaktiviteterne er udarbejdet i fællesskab med Bornholms Biblioteker, Bibliotekschefforeningen, Bibliotekarforbundet, Centralbibliotekerne og Tænketanken Fremtidens Biblioteker; tidligere var også Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek (nu fusioneret til Det Kgl. Bibliotek) med. Folkemødet i 2018 finder sted i Allinge i 14. til 17. juni.
PUBLIC SERVICE, FAKE NEWS & FÆLLESSKABETS DANNELSESINSTITUTIONER
“Jeg skulle hilse fra 6. klasserne og sige, at de ikke har behov for at lære om de digitale muligheder, for det lærer de hinanden”, var kulturminister Mette Bocks (LA) lidt provokerende indledning på Danmarks Bibliotekers debat om Public service, Fake News og fællesskabets dannelsesinstitutioner på Folkemødet 2017. Hendes udmelding stammede fra det første af syv borgermøder på en skole i Haderslev, som hun afholder forud for de kommende medieforhandlinger.
Om kritiske mediebrugere og bibliotekets rolle
Ministerens indledning satte gang i debatten og skabte fra start en god ramme for diskussionen om, hvordan vi i et stadig mere digitalt samfund sikrer mennesker mulighed for at kunne tage del. Altså blive digitalt dannede. Og hvilken rolle biblioteket kan spille i det. Lea Korsgaard, Zetland, og Lisbeth Knudsen, Mandag Morgen, spillede ind ved at understrege mediernes og den enkelte journalists rolle i at skabe ordentlig og valid information. Men de gjorde samtidig også opmærksom på vigtigheden i at lære folk at være kritiske mediebrugere – et krav, som forstærkes af et digitalt højhastighedssamfund, som det blev sagt. Mens folketingspolitiker Rasmus Nordqvist (Å) fremhævede bibliotekets rolle som et sted, hvor folk mødes, erhverver sig ny viden og bl.a. lærer sig at navigere på nettet.
Formanden for Danmarks Biblioteksforening, Steen B. Andersen (A), var ikke enig med ministeren i, at der ikke er behov for en forstærket indsats for at lære den opvoksende generation mere om de digitale faldgruber. Han tog udgangspunkt i den undersøgelse, som foreningen netop havde fået foretaget forud for Folkemødet, som viste, at 51% af de adspurgte har indtryk af, at de modtager målrettede nyheder på nettet og 95% f.eks. har indtryk af, at Google i en vis grad bruger oplysninger om den enkeltes aktiviteter på nettet til at målrette reklamer og andet indhold til netop dem, samt at 87% er af det indtryk, at de på nettet modtager uopfordrede målrettede reklamer.
På baggrund af det mente DB formanden, i modsætning til kulturministeren, at der stadig er et stort behov hos os alle sammen for at lære meget mere om de algoritmer, der styrer vores informationsstrøm, og det, vi præsenteres for på nettet. Som Steen B. Andersen udtrykte det: “Det ser ud til, at borgerne efterhånden har en ret klar opfattelse af, hvordan reklamer benyttes og placeres på nettet. Til gengæld ligger der stadig et stykke oplysningsarbejde forude for at få slået fast, at nyheder også langt hen ad vejen vises afhængigt af ens øvrige ageren på nettet. Big data og algoritmer styrer nemlig rigtig meget af det, vi præsenteres for på nettet.”
Bibliotekets ansvar
Debatten mundede ikke ud i en klar konklusion, men blandt alle paneldeltagerne var der en opbakning til, at bibliotekernes ansvar ikke alene handler om at oplyse borgerne om nettets faldgruber, men også om bibliotekets rolle som en troværdig kilde til information. Kulturministeren hilste også bibliotekernes indsats omkring det, at være borgernes foretrukne mødested som den mest besøgte kulturinstitution, velkommen. Den digitale udvikling øger sammen med de digitale kommunikationsformer nemlig samtidig behovet for steder, hvor vi kan møde andre i den fysiske verden for at gå i dialog.
Formanden for biblioteksforeningen sluttede debatten med at fremhæve og understrege biblioteket rolle som modvægt til en postfaktuel verden, hvor stadig flere dagsordener sættes af Fake News, ved endnu engang at henvise til DB undersøgelsen.
MICHEL STEEN-HANSEN, direktør, Danmarks Biblioteksforening
FOLKEMØDET – SE UD, SE IND & BLIV SET
For femte gang deltog Tænketanken i Folkemødet. Og det giver anledning til at standse lidt op og se mere overordnet på fænomenet. På bibliotekernes forskellige placeringer gennem tiden og satsninger på folkemødet, de biblioteksfaglige diskussioner og drøftelser om nødvendigheden af at deltage med en fælles stand på Folkemødet og de offentlige debatter om en Roskildefestival for DJØF’ere.
Folkemødet er en fest. En demokratifest hvor alle, både borgere, NGO’er, interesseorganisationer, lokale og nationale politikere og andre beslutningstagere mødes for at drøfte alt, hvad der optager et levende demokrati i et helt særligt frit rum midt i Alllinge.
Men – og det er vigtigt at få frem – det er meget mere end bare ‘politiske’ pro- og contra-debatter. Det er nemlig også en unik mulighed for at se den verden, der er uden for ens egen faglige hønsegård. Se og opleve, hvad der ellers sker, og hvilke dagsordener der ellers optager politikere og fagfolk. Ingen tvivl om, at det for bibliotekerne er en oplagt mulighed for at se og forstå sig selv ud over den kulturpolitiske kontekst. I mødet og diskussionerne med ‘det andet’ får man en fantastisk mulighed for at se sig selv i et andet perspektiv og med andre øjne.
Og endelig er det en helt naturlig platform at være til stede på med et fælles biblioteks-aftryk: En oplagt mulighed for at sende et signal til politikere, embedsmænd og brugerne – for de er der nemlig også – om, hvad det moderne bibliotek rent faktisk er for en størrelse. Et ‘samlet’ folkebibliotek, der selvfølgelig skal være tilstede på et Folkemøde.
RAMMEN på FOLKEMØDE 2017
I år blev Kulturens Telt desværre ikke til en realitet, så en ny ramme om bibliotekernes fælles aktiviteter skulle findes. Det er blevet en temmelig dyr fornøjelse at være telt-ejer på Folkemødet eller købe sig til tidsslots i andres telte, så vi var glade, da bibliotekschef Jon Madsen og Bornholms Biblioteker havde lyst til at lægge rum til vores aktiviteter i Allinge Bibliotek, centralt beliggende med udsigt over folkemødepladsen.
Når formålet med vores indsats på folkemødet netop er at skabe opmærksomhed om bibliotekets rolle, som vigtig dannelses-aktør i et digitalt og demokratisk samfund, gav det god mening at kunne invitere folkemødedeltagerne indenfor i et vaskeægte, velfungerende bibliotek.
Huset fungerede desuden godt som et roligt frirum midt i alt hurlumhejet. Her kunne vi udover vores debatter, workshops og poetry slam-show også byde på praktiske fordele som ordentlige toiletforhold og et dejligt udsyn over menneskemyldret og havet. Næste år flytter Allinge Bibliotek adresse og kommer til at ligge lidt yderligere i forhold til folkemødeområdet, så der kommer vi til se, om det stadig giver mening at fortsætte det fine samarbejde med Jon og hans gode folk.
LOTTE HVIID DHYRBYE & LOUISE AGGER NEXØ, leder hhv. projektleder, Tænketanken Fremtidens Biblioteker.
