Læser dit barn?

Skrevet af

16. oktober, 2017

Danske børn læser mindre i fritiden end for syv år siden. Især piger har ændret deres læsevaner og læser mindre i fritiden. Til gengæld bruger de mere tid på nettet. Sådan lyder den måske vigtigste konklusion i den største undersøgelse af danske børns læsevaner, Børns læsning 2017, der nogensinde er lavet.

Faldet i tid brugt på læsning skyldes primært pigerne. I 2010 læste 68% af pigerne mindst flere gange om ugen, mens det var 53% af drengene. I 2017 er tallene faldet til henholdsvis 59% for pigerne og 52% for drengene.

I alt har 8.721 elever fra 3.-7. klasse fordelt på 110 forskellige grundskoler i hele landet deltaget i undersøgelsen. At børn læ-ser generelt mindre i fritiden, viser udviklingen fra 2010-2017 med et samlet fald på 5%. Børn bruger i dag mere tid på sociale medier og web-tekster end på at læse bøger. Ph.d. Stine Reinholdt Hansen fra Læremiddel.dk har sammen med Stig Toke Gissel og Morten Rasmus Puck stået for undersøgelsen, som matcher en  lignende, som Reinholdt Hansen gennemførte i 2010.
 

Om undersøgelsen
Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Tænketanken, videncentret Læremiddel.dk, Nationalt Videncenter for Læsning og Københavns Biblioteker, og involverer desuden samarbejde med CB-bibliotekerne. Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen, DB’s Fond og af Edith og Godtfred Kirk Christiansens Fond.

Undersøgelsen af børns læse- og medievaner er en del af et større projekt En generation af stærke læsere: Greb til læselyst, der skal gøre bibliotekerne klogere på, hvordan børns læselyst stimuleres bedst. Og øge fokus på bibliotekernes betydning for børns læsekompetencer særligt i samarbejde med skolerne.

Hent undersøgelsen her:  http://llk.dk/0toli4.

Next Step – Kvalitativ opfølgning
Den nye kvantitative undersøgelse, Børns læsning 2017, er kun første skridt i projektet. Anden del er en kvalitativ undersøgelse, hvor vi dykker ned i de kvantitative findings og bl.a. undersøger, hvordan målgruppen oplever og bruger biblioteket i dag. Undersøgelsen gennemføres af Lærermiddel.dk og Nationalt Videncenter for Læsning. Der udgives en samlet rapport primo 2018 med både de kvantitative og kvalitative resultater.

Viden- og praksisforløb
Sidste del af projektet handler om at få ny viden og indsigter ud at arbejde på bibliotekerne. Det sker med to sammenhængende workshops og et mellemliggende praksisbesøg, hvor kolleger fra forskellige biblioteker besøger hinanden og lærer af hinandens arbejde med børn og læsning. Hvert deltagende bibliotek kan sende 1-2 deltagere til forløbet, som kører i februar og marts 2018. Vil du deltage eller vide mere, send en mail til lan@fremtidensbiblioteker.dk.
 

Louise Agger Nexø, projektleder, Tænketanken Fremtidens Biblioteker.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...