Med knap et halvt års medlemskab af Governing Board (GB) og med et arbejdsmøde bag mig begynder IFLAs arbejdsform så småt at fremstå mere klart. I GB har vi til opgave at tilse, at der er fremdrift og koordination af opgaverne mellem de forskellige enheder og aktuelt også en kommende opgave med at sikre det langsigtede økonomiske fundament for IFLA.
IFLA arbejder ud fra en arbejdsplan baseret på følgende fire strategiske retninger.
Bibliotekerne i samfundet
Her arbejdes med at udvikle forståelse for bibliotekernes rolle med sikring af læsefærdigheder og adgang til information som forudsætninger for aktiv kvalificeret samfundsmæssig deltagelse. Der er tætte kontakter til blandt andet UNESCO. Der arbejdes med udvikling og etablering af internationale standarder for biblioteksarbejde eksempelvis de internationale standarder for dataudveksling som en forudsætning for fri og lige adgang til information. IFLA udgiver hvert 5. år en rapport med fokus på tendenser i udviklingen. En revideret udgave er netop på vej.
Information og viden
IFLA arbejder med at sikre fri og lige adgang til information ved blandt at etablere vedblivende rammer for adgangen til information, håndtering af copyright, adgang for mennesker med forskellige handicap. Der er et stigende fokus på, at den fremtidige håndtering af adgang til og neutralitet på Internettet er af afgørende vigtighed.
Kulturarv
IFLA arbejder desuden på at sikre kulturarven ved at samle viden om bevarelse i en række centre globalt, som kan understøtte opgaverne med at sikre både behov i konkrete sammenhænge eksempelvis de mange unika, som er beskadiget under krigen i Irak (Mosul), også oversvømmelser, bander mv. kræver viden for at sikre kulturarven.
Capacity building – stærkere international påvirkning
IFLA arbejder tillige på at udfolde FN’s række af indsatsområder for global bæredygtighed, de såkaldte 2030 målsætninger. Bibliotekerne er hovedhjørnesten i lokale samfundsstrukturer. IFLA arbejder også med konkret at kvalificere nye biblioteksledere internationalt for at sikre nye hænder i det generationsskifte, der er undervejs – ikke bare i Danmark, men globalt.
IFLA lancerer ny Global Vision
Aktuelt har IFLA modtaget en 10-årig donation fra Gates Foundation/Global Libraries. Målet er udvikling af en global vision for bibliotekerne. Strategiudviklingen skal ske i tæt samarbejde med medlemmer og andre biblioteksprofessionelle globalt, således at strategien har baggrund i de konkrete virkeligheder, som er meget forskellige fra nation til nation og kontinenterne imellem.
I august/september 2017 – i forlængelse af sidste års IFLA kongres i Polen – gennemførtes en omfattende, international web-baseret afstemning om spørgsmål relateret til udvikling af den globale vision med over 22.000 deltagere. Det er endnu for tidligt at løfte sløret for hovedkonklusionerne, da visionsprocessen omfatter flere runder. Men interessant var det for os i GB på arbejdsmødet inden jul i hovedkvarteret i Haag at høre om de foreløbige tal fra afstemningen. De viser bl.a., at Norden ikke vægter de samme hovedudfordringer som et europæisk gennemsnit, men at der er store forskelle også mellem de nordiske lande.
Det videre arbejde med visionen sker fra marts til juli i år, hvor repræsentanter fra IFLAs Standing Committees mødes, og hvor der arrangeres møder på alle kontinenter for de nationale medlemsorganisationer. Arbejdet sammenfattes i en rapport til verdenskongressen IFLA 2018 i august. Herefter kommer processerne, der skal gøre visionen operationel i de forskellige dele af verden.
I lighed med IFLA Trend Report, vil visionen også danne baggrund for fælles aktiviteter i Norden og nationale i Danmark.
Foto: IFLAs øverste ansvarlige er: Forrest fra venstre generalsekretær Gerald Leitner sammen med Governing Board for 2017-2019. I GB sidder ud over IFLAs præsident, Glòria Pérez-Salmerón (lilla dragt), Christine Mackenzie, Barbara Lison, Huanwen Cheng, Marwa El Sahn, Ágnes Hajdu Barát, Victoria Okojie, Victoria Owen , Viviana Quiñones, Patrick Losinski, Torbjörn Nilsson og Knud Schulz (lilla skjorte, bagerst midt). Herudover er Raissa Teodori, fmd. for Professional Committee, de fem divisionsfmd. Vicki McDonald, Ann Okerson, Maja Žumer, Antonia Arahova og Sueli Mara Soares Pinto Ferreira, samt MLAS-fmd. Michael Dowling medlemmer.
FORSTÅ IFLA
IFLA blev etableret i 1927 og har medlemmer fra ca. 140 lande. IFLA har gennem årene koordineret mange faglige udviklinger internationalt og skabt standarder for kvalitet i biblioteksarbejdet. Også arbejdet med at presse på for at sikre ytringsfrihed og fri og lige adgang til information både i de enkelte lande og på verdensplan fylder på dagsordenen i IFLA.
Medlemmerne af IFLA er primært biblioteksorganisationer og biblioteker – ca. 1100. Hertil kommer ca. 350 individuelle personlige medlemmer – i alt ca. 1.450. Europæiske medlemmer er stærkt repræsenteret med 40% af det samlede medlemstal.
De nordiske biblioteksforeninger samarbejder om IFLA. Aktuelt er stadsbibliotekar i Malmø, Torbjörn Nilsson, og tidligere bibliotekschef i Aarhus, Knud Schulz, medlemmer af IFLAs Governing Board, organisationens øverste organ mellem de årlige verdenskongresser.
I 2018 afholdes den næste fra den 24. til den 30. august i Kuala Lumpur og i 2019 i august i Athen.
Kongressen er et levende internationalt fagligt netværksspot med sædvanligvis 3-4.000 deltagere.
Danmark var senest vært i 1997.
IFLA er strukturelt opbygget af en lang række ’Standing Committees’, som dannes primært med et fagligt opgavefokus eksempelvis på guidelines og standarder vedrørende katalogisering, medicinske biblioteker, administrative biblioteker, folkebiblioteker, handicappede osv. I disse grupper udfoldes den ene del af IFLAs kerneopgaver.
De øvrige opgaver, som handler om involvering med UNESCO, World Bank, WIPO (copyright rettigheder), FNs verdensmål for Sustainable Development mv., varetages primært af en række særlige udvalg samt af sekretariatet i Haag og af formandskabet.
