August sidste år tog Jane Wiis springet fra det kommunale til det private. Fra kommunaldirektør i Slagelse Kommune til posten som administrerende direktør for landets tungeste biblioteksvirksomhed: Dansk BiblioteksCenter A/S (DBC).
DBC står for flere af sektorens helt centrale redskaber og services: Bibliotekskatalogisering, DanBiB-basen fælles for alle offentlige biblioteker, Nationalbibliografien – en registrant af alt der udkommer i Danmark samt bibliotek.dk, en database hvor borgerne døgnet rundt kan søge og bestille bøger fra bibliotekerne.
Hvad tiltrak dig ved virksomheden DBC, du kommer fra den kommunale sektor?
“Infrastruktur! Jeg har altid været dybt interesseret i infrastruktur, og hvad det egentlig betyder for vores samfund at lave og sikre infrastruktur”, fortæller Jane Wiis engageret en kold for-årsmorgen over en kop skoldhed kaffe.
“Løsning af infrastrukturspørgsmål har været en slags gennemgående rød tråd fra min start som fuldmægtig og senere kontorchef i Teknisk Forvaltning i Københavns Kommune gennem forskellige andre jobs f.eks. min tid som direktør i KL for digitaliseringsområdet. Jeg har beskæftiget mig med infrastruktur af alle slags fra vejnet og trafik til de digitale strukturer, der i dag ligger bag de fleste af samfundets opgaver. Jeg ser infrastruktur som basis for vores samfund og demokrati. Forstået på den måde, at basal infrastruktur er et samfundsgode, og noget man skal hæge om og videreudvikle. Og netop dét er et hovedfokus for DBC”, uddyber Jane Wiis.
Hun har i flere år gået med en lille drøm om at prøve noget nyt. For hende var DBC et indlysende valg, og hun føler sig heldig over at have fået jobbet i hård konkurrence med andre kompetente ansøgere. “DBC står over for spændende nye fremtidsperspektiver, det vil jeg gerne være med til.” Og netop bibliotekerne og bibliotekssektoren, den primære kundekreds, har hun i alle sine tidligere jobsammenhænge set som og oplevet som front-runners for nye digitale tjenester.
Offentlig ejet privat virksomhed
DBC ejes af KL (2/3) og staten (1/3), og staten har i december 2017 opsagt sine kontrakter med DBC om produktion af Nationalbibliografien og bibliotek.dk, ligesom man gerne vil afvikle sit ejerskab. Ikke fordi man er utilfreds med DBC, men man vil gerne stå frit i forhold til at kunne udbyde opgaverne, forlød det i ministeriets udmelding i december.
Hvad er din oplevelse af at være landet i den aktuelle situation, og hvad sker der, når staten vil ud af ejerskabet. Bliver KL eneejer?
“Jeg gik ind i det med åbne øjne, jeg var i KL ansvarlig for den digitale del af bibliotekerne, og det, man kalder ‘DBC-ejerundersøgelsen’ for nogle år siden, var jeg ansvarlig for. Det handler om transparens, optimering og mere for pengene. KL er jo 2/3-dels ejer, mens staten har resten og gerne vil ud af det. Det, jeg forholder mig til, er KLs udmelding i foråret 2017 om, at hvis man kan få en vis sikkerhed omkring soliditet og omsætning, så man med rimelighed kan se lidt ud i fremtiden, så vil man gerne lave en aftale med staten. Men det er jo en kompleks sag.”
“Vi oplever faktisk en meget konstruktiv dialog lige nu. I undersøgelserne, man tidligere fik lavet, skete det måske lidt på siden af DBC. Nu giver vi de direkte faglige input til vores ejere om virksomheden: Hvad er det for en forretning, hvad er det for en prissætning, hvad er det for noget, der faktisk foregår i DBC. Det er nødvendigt, vi er de eneste, der fagligt set ved noget om det. Ikke mange beskæftiger sig med det, vi gør. Skal jeg se noget positivt ud af de her ejerforhandlinger, er det, at man både ejerpolitisk og kulturpolitisk kommer igennem debatten. Det er rigtig vigtigt.”
Og den foregår for lukkede døre?
“Lad os nu se. Med KL’s nye udvalgsstruktur har KL jo signaleret nye sammenhænge og for de næste fire år nedsat et Kultur-, Erhverv- og Planudvalg. I de kommunale sammenhænge, jeg har været i det meste af mit liv, har der ingen tvivl været om de fælles kulturelle rum, hvad enten det er teater, museer eller biblioteker. Og det at de har en enorm betydning også i forhold til de (plan og) erhvervsmæssige satsninger. En spændende udvikling, der matcher bevægelsen i kommunerne. KL følger medlemmernes, kommunernes, nye veje meget tæt. Også KL’s formandskab rejser landet tyndt for at se, hvad det er, der foregår. Og man skal respektere, når politikere trækker i arbejdstøjet. Efter en lang karriere i den kommunale branche kommer min slutseddel altid ud med, at i 95% af tilfældene, er det politikerne, der sætter en bevægelse i gang. Embedsmændene skal så omsætte udviklingen til konkret handling.”
Bliver KL eneejer, kan direktøren godt forestille sig, at det kunne ende med at blive Kombit, der bliver bestiller, som man også er på det fælles bibliotekssystem FBS.
“Der er jo mange andre fælleskommunale systemer som f.eks. BBR og FLIS og mange andre metadata, som Kombit håndterer som fælles bestillerfunktion for kommunerne. Der tænker jeg: Det bør være muligt – også på eneretsprodukterne, at sætte nogle aftaler op som rammer ind i det behov, man har brug for transparens omkring. Fuldstændig som man gør, når det er konkurrenceudsat.”
Et intenst halvår
For Jane Wiis har de første seks-syv måneder i det hele taget været ret så intense. Dels var der nok at sætte sig ind i, dels kom DBC ud i lidt af en regulær ‘søge-krise’.
“Som topchef skal man altid bruge de tre første måneder til at holde sin mund og lytte, og lære virksomheden at kende inde fra. Det har været svært for mig”, tilstår Jane Wiis med et stort smil.
“På grund af usikkerheden omkring ejerforhandlingerne har jeg været nødt til at lave nogle forandringer lidt hurtigere, end man nok normalt ville. Jeg har ændret på det organisatoriske og gjort virksomheden lidt mere strømlinet som forretning. Dannet en direktion bestående af tre, der udgør virksomhedens ledelse. Ligesom vi har lavet nogle tværgående ryk, så sammenhængen mellem vores metadata-områder og it-infrastruktur bliver endnu tættere, så man kan møde udfordringerne på en lidt mere leverandør- og forretningsorienteret måde. Det er det, der kræves af os. Selv om det godt kan være et dilemma nogle gange både at skulle optræde som konkurrencedygtig leverandør, men samtidig som den glade fætter, der nok skal ordne problemerne.”
“Desuden blev 2017 lidt af et annus horribilis for os. Vi løb ind i en seriøs søgekrise ved bibliotekernes overgang til det nye fælles bibliotekssystem med særdeles utilfredsstillende svartider, hvilket var hårdt for bibliotekerne – og for os. Et af problemerne var, at kapaciteten på vores brøndkompleks ikke rakte sammenholdt med den belastning, der kom ind med FBS.
I søgekrisen måtte vi, som jeg også skrev ud til bibliotekslederne, simpelthen koncentrere alle vore kræfter. Hele baduljen, alt hvad vi havde, der kunne krybe og gå – vi har meget dygtige folk – og ret fantastisk så lykkedes det dem at redde det. Det er en helt vildt kompleks infrastruktur, vi har. Vi klarede det – for vi smed alt, hvad vi ellers havde i hænderne og knoklede løs. Det betød så også, at al den anden udvikling man gik og drømte om, den fik man ikke. Det betød også, at søgekapaciteten er blevet set efter i sømmene og opgraderes. Derfor investerer vi ret massivt af virksomhedens egne penge lige nu. Vi moderniserer, kan man sige, og styrker vores infrastruktur; det er mange millioner vi taler om.”
DBC har i dag en omsætning på godt 146 mio. kroner mod ca. 190 mio. kroner for en 10-15 år siden. Egenkapitalen er i dag på 53 mio. kroner inkl. bygninger, siger Jane Wiis.
DBC lige nu
Jane Wiis har trods relativ kort tid i direktørstolen allerede taget godt fat på at gøre virksomheden parat til den måde, hun tror virksomheden skal arbejde fremadrettet.
“Uanset om vi beholder nogle eneretsprodukter som Nationalbibliografien o.l., fordi det er en del af den basale infrastruktur eller ej, så er det min tanke, at vi skal handle og behandles på samme måde, som hvis vi var i markedet. Hverken værre eller bedre.
Lige nu er vi i fulde omdrejninger for at få klarhed over og gøre det klart, hvad den basale infrastruktur er og omfatter. Og hvilke produkter, man kan sætte i konkurrence, hvor vi så selvfølgelig vil gå ud og være bydere på dem, men naturligvis ikke har sikkerhed for at vinde. Det er et spørgsmål om at få skilt tingene lidt ad.”
DBC er således for alvor i gang med en større omkalfatring af virksomheden og på vej ind i en ny tid for infrastrukturprodukterne og de andre produkter, DBC har. “Spørgsmålet er, hvordan får vi bragt dem over i en ny tid. Vi har enestående produkter som Filmstriben.dk. Til den har vi selv udviklet en unik infrastruktur for et udviklingsbudget på højst en mio. om året. Det er da superfint, at det er lykkedes os at udvikle et produkt, som reelt næsten kan det samme som NETFLIX, der har et milliardbudget til udvikling. Vi har folk, der kan det og meget mere.”
Jane Wiis er tydeligvis stolt af sine medarbejdere.
Hvad er din ambition for DBC?
“DBC er så unik en virksomhed, at man, så vidt det nu er muligt, skal bevare den på offentlige hænder. Forstået på den måde, at man skal bevare kontrollen med dens basale infrastruktur. Så drømmer jeg også om, at DBC kan blive en virksomhed, der laver gode produkter, der måske kan kommercialiseres eller være med til at lave nogle gode kommercielle produkter. Jeg håber også på, at DBC på sigt kan hjælpe andre landes biblioteker med at komme ud over rampen, når det gælder etablering af stærk national biblioteksinfrastruktur.”
Jane Wiis lyder så fast i mælet, at det ikke skulle undre, om hendes fremtidsdrømme gik hen og lykkedes.
