Læsernes Bogpris 2018 gik til Sara Omar

Skrevet af

13. juni, 2018

Prisen uddeltes for 15. gang i år af Danmarks Biblioteksforening og Berlingske i tæt samarbejde med landets biblioteker. Med æren følger en check på 100.000 kr., som Sara Omar fik overrakt på det Bibliotekspolitiske Topmøde på MCH Herning Kongrescenter.

Den dansk-kurdiske forfatters debutroman Dødevaskeren (Politikens Forlag) solgte i løbet af den første måned 50.000 eksemplarer, og bogen har fået flotte anmeldelser overalt. Berlingskes  Anne Sophia Hermansen gav romanen 6 stjerner og sagde bl.a. i sin anmeldelse af bogen, at “Det her er litteratur, der kan ændre vores samfund. Tak for dit mod og vidnesbyrd”.

Da romanen blev udgivet i november 2017, sagde Sara Omar bl.a. følgende om romanen: “Forestil jer, at en kvinde kan kaste skam over en hel familie, alene fordi hun er født som kvinde. Forestil jer, at en kvinde er så skamfuld en skabning, at hun ingen ret har over sit eget liv og sit eget køn. Forestil jer, at en mand skal vaske sig, når han har rørt ved en kvinde, fordi han skal renses for urenhed. Forestil jer, at en mand til hver en tid står over en kvinde; at han kan slå, dræbe og udnytte hende, som han vil, fordi han er mand og hun kun en kvinde. Det er hverdagen for millioner af kvinder verden over i de fleste lande, regioner og millioner af hjem, hvor kultur, mentalitet, religion og livsødelæggende overbevisninger står over alt andet. Det er den hverdag, som min bog skildrer. Livet som værende kun en kvinde. Det er en fortælling om skyld, skam og ære. For mange kvinder står valget mellem at leve i fangenskab eller at lide i frihed. Derfor forbliver mange i et mentalt og socialt fængsel, og de vil endda forsvare deres egne fangevogtere til døden.”

Bibliotekernes litteratursite Litteratursiden skriver blandt andet: “Dødevaskeren er en meget vigtig roman. Behandlingen af kvinder i muslimske samfund er et sprængfarligt emne at stille til offentligt skue, hvilket også gjorde, at Sara Omar først stod frem som forfatter ved bogens udgivelse, og at hun efterfølgende har været under politiets beskyttelse. Romanen kan varmt anbefales til læsere med mod på at læse om andre kulturer, og læsekredse vil finde rigeligt stof til diskussion. Sara Omar fortjener et stort skulderklap for at turde sætte sit liv på spil for at give millioner af undertrykte kvinder en stemme.”

Sara Omar er født i Kurdistan i 1986. Ganske ung måtte Sara Omar flygte fra Kurdistan, bl.a. på grund af Golfkrigen. Hun kom til Danmark i 2001, og hun er i dag bachelor i statskundskab og er ligeledes kandidatstuderende i statskundskab. Stort tillykke med Læsernes bogpris 2018 til Sara Omar.

 

Tidligere prisvindere er blandt andre:
Hvor taler du flot dansk! af Abdel Aziz Mahmoud (2017), Den første sten af Carsten Jensen (2016), Hvor solen græder af Puk Damsgård (2015), Svalens graf af Sissel-Jo Gazan (2014), Du forsvinder af Christian Jungersen (2013), Limfjorden 1-2 af Hans Edvard Nørregård-Nielsen (2012) og Dommedag Als af Tom Buk-Swienty (2011).

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...