Litterateket, Aktivitek og Online-bibliotek: Arbejdsgruppe giver tre bud på scenarier for de københavnske bibliotekers fremtidige kerneopgave. Jens Thorhauge, medlem af gruppen, introducerer afsættet og de tre scenarier i hovedtræk.
Det ændrede medieforbrug og den skærpede konkurrence om borgernes opmærksomhed ændrer generelt rammerne for bibliotekernes virksomhed. I København er de demografiske ændringer tillige en væsentlig faktor, der tvinger til prioriteringer, hvis det nuværende bevillingsniveau fastholdes eller falder. Byen forventes f.eks. at vokse med 90.000 indbyggere i de næste 10 år. 25% af borgerne er af anden herkomst end dansk, gennemsnitsalderen er landets laveste.
Ledelsen af Københavns Biblioteker besluttede i 2017 at sætte skub i en ny strategiproces. Det skete ved at nedsætte en uafhængig arbejdsgruppe med den opgave at udarbejde scenarier for den fremtidige kerneopgave for Københavns Biblioteker. Scenarierne skulle kunne danne grundlag for strategiudvikling både på politisk niveau og i personalet.
Rapport foreligger nu
Gruppens arbejde foreligger nu i form af en rapport og et bilag med omverdensanalyse. Gruppen tager udgangspunkt i en ny formulering af bibliotekernes kerneopgave som ‘folkeoplysning med fællesskabende sigte’. Indenfor rammerne af denne kerneopgave beskriver gruppen tre scenarier, der tager udgangspunkt i det nuværende biblioteks økonomi og struktur. Alle scenarier lægger vægt på litteratur og læsning, men på forskellige måder og med forskellig prioritering af andre aktiviteter. Også udviklingen af digitale tjenester ses som et element i alle scenarier og i alle tilfælde i stigende grad som fælles national udvikling.
Kort fortalt er de tre scenarier Online-biblioteket, der satser konsekvent på en fortsat udfasning af analoge materialer, og som tager konsekvensen ved at satse på at udbygge den digitale tilgængelighed og på sigt lukke fysiske biblioteker og samlinger ned. Det andet scenarie er Litterateket, der fastholder læsning og læsefremmende aktiviteter som den absolutte hovedprioritering. Det tredje scenarie, Aktivitetet, satser på biblioteket som ramme om lokale aktiviteter, der i stigende omfang organiseres af borgerne selv.
Scenarie-modellen
Hvis scenarierne skal fungere som grundlag for en politisk diskussion om prioriteringer og opgaver, er det afgørende, at sce-narierne er tydelige og adskiller sig klart fra hinanden. Det skal ligeledes være tydeligt, hvad scenariernes konsekvenser er både i forhold til de håndtag, der i praksis kan skrues på, og de ændringer i bibliotekernes effekt, der må forventes at være en følge af de forskellige scenarier. I praksis kan man naturligvis blande scenarierne, men man kan ikke bare plukke her og der, uden at det bliver til plukfisk. Arbejdsgruppens formand har f.eks. peget på, at man kan forestille sig, at Litterateket bliver udviklet på Hovedbiblioteket, mens lokalbibliotekerne udvikler sig mere til Aktiviteker.
For alle scenarier ses der på, hvilke målgrupper, der fokuseres på, hvilken adgang der er til ydelserne, hvordan bibliotekerne organiseres, personalet sammensættes, og hvilke konsekvenser, der er for økonomien. Arbejdsgruppen fremsætter ikke nogle anbefalinger, men peger på konsekvenser. Det er politikernes opgave at vælge.
Det er arbejdsgruppens vurdering, at Litterateket og Aktivitetet kan gennemføres indenfor to valgperioder, mens online-biblioteket har en længere horisont. Det forudses at ‘i mere end tyve år vil det fuldt digitaliserede folkebibliotek blive mødt med en vis skepsis’.
Konsekvenser
Litterateket prioriterer overvejende de målgrupper, der bruger biblioteket i dag, og der satses på et stort udvalg af bøger på alle platforme. Aktiviteterne fokuserer på litteratur og læsning, bredere sociale aktiviteter overlades til andre. Litterateket prioriterer også biblioteket som et betjent fysisk sted, man kan sige, at det er et professionelt kurateret bibliotek i modsætning til Aktivitetet, der vil udvikle sig til et efterspørgselsstyret kulturhus, der tager udgangspunkt i lokalsamfundets profil og præges afgørende – også i forhold til målgrupper – af de borgere, der tager initiativer. I sin konsekvens ender online-biblioteket med kun at tilbyde materialer og services digitalt, og selvom scenariet indbefatter udviklingen af en ny ‘public service algoritme’, der kan fremme benyttelsen af de digitale tilbud og være et alternativ til kommercielle platforme, så vil der være betydelige besparelsesmuligheder på dette scenarie. I forhold til målgrupper er den åbenlyse konsekvens af online biblioteket, at de borgere, der i dag benytter biblioteket som møde-, være- og arbejdssted bliver taberne.
Rapporten er nu klar til at blive præsenteret for politikerne og personalet, der forhåbentlig kan bruge den til at skabe et fortsat relevant bibliotekstilbud til borgerne.
Artiklen er udgivet i Danmarks Biblioteker nr 4, 2018
Arbejdsgruppen bag scenarierne
Anker Brink Lund, professor, dr.phil., CBS (formand). Christian S. Nissen, forfatter, rådgiver, gæsteforsker ved CBS, Jens Thorhauge, konsulent, tidl. direktør for Styrelsen for Bibliotek og Medier, Tine Smedegaard Andersen, Kulturdirektør i DR, og Trine-Maria Kristensen, konsulent i digital kommunikation. Sekretær: Gitte Østergaard.
Rapporten og bilagsbindet (skrevet af Jens Thorhauge) kan ses på https://bibliotek.kk.dk/strategi.
