Internationalt engagement og deltagelse tager tid og kan være tungt, men giver samtidig inspiration og læring til udvikling af de hjemlige services og løfter via erfaringsudveksling og netværk viser Sherpa-projektets grønbog.
Kan det overhovedet betale sig at investere tid og penge i at arbejde på tværs af lande-grænser. Giver det ‘value for money’ for biblioteket, medarbejderne og borgerne? Ny grønbog fra projektet Sherpa – ledsager-guide – tilbyder en række konkrete eksempler på internationalt arbejde i de danske folkebiblioteker samt en række bud på, hvordan det internationale arbejde kan styrkes.
Et samarbejde mellem centralbibliotekerne i Odense og Roskilde opstod marts 2016 med det afsæt: At få fyret op under internationaliseringen i den danske folkebibliotekssektor med råd og vejledning. I udgangspunktet var intentionen at yde sparring og vejledning på konkrete ansøgninger og projekter. Der er dog mange veje til Rom, og projektet tog en drejning, da behovet viste sig at være et andet. Resultatet blev grønbogen Internationalisering i de danske folkebiblioteker: Fortællinger, anbefalinger og eksempler, som er fremsendt til alle danske folkebiblioteker. Grønbogen er blevet til i samarbejde med lektor Hans Elbeshausen, Institut for Informationsstudier, Københavns Universitet
Med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsens udviklingspulje er projektet gennemført i perioden 2016-2018 med Steffen Nissen, Odense Bibliotekerne, og Christine Bruun, Roskilde Bibliotekerne, som projektledere.
Output og konkrete eksempler
Drejningen indebar ved siden af en kortlægning af internationaliseringen i sektoren også en temperaturmåling på den virkelighed, de danske folkebiblioteker befinder sig i, når det gælder overvejelser om internationalisering. Hvorfor orientere sig uden for landets grænser og hvordan omsættes nyvundne internationale erfaringer til konkret lokal benefit for medarbejdere og borgere?
Den danske folkebiblioteksverden er under hastig forandring, hvor digitaliseringen præger udviklingen, og brugernes forventninger til deres bibliotek ændres. Her kan inspiration uden for landets grænser være værdifuld, da udvikling ikke kun er et nationalt anliggende. Et centralt spørgsmål i projektet var derfor: Hvad kan give biblioteker – store som små – blod på tanden til at indgå i (flere) internationale relationer? Svaret er ny/gensidig inspiration og læring, erfaringsudveksling og netværk. Og så i visse sammenhænge naturligvis indflydelse på aktuelle dagsordener i internationale fora som f.eks. IFLA, den globale biblioteksorganisation.
Et IFLA-eksempel er således Søren Dahl Mortensen, bl.a. projektleder for Odense Bibliotekernes Potter-festival. Han sidder – på opfordring fra sin chef og Danmarks Biblioteksforening – DB finansierer mødedeltagelse og rejser – i IFLA’s internationale netværk for børn og unge. Som han fortæller, er IFLA et stort og tungt apparat, men giver f.eks. også nye netværk og ny inspiration til arbejdet hjemme. IFLA arbejder med både store opgavemål som bibliotekernes rolle i forhold til FNs verdensmål til mere praktiske som guidelines og standarder for nyudvikling af børne- og ungetilbud i de 140 medlemslandes biblioteker.
Turn-On-Literature, et projekt under Roskilde Bibliotekerne i samarbejde med biblioteker i Norge og Rumænien, undersøger, hvordan biblioteker bedst kan introducere digital litteratur til offentligheden over for unge voksne og traditionelle boglæsere på bibliotekerne. Det løber fra 2016 til 2018 og støttes bl.a. af Slots- og Kulturstyrelsen. Her fortæller Martin Campostrini, at man via projektet og det nye internationale netværk har fået mulighed for at løfte et område, man allerede var i gang med, til et højere niveau. Projektet har derudover fungeret som en form for efteruddannelse og tilegnelse af ny viden.
Et af grønbogens formål er at vise den bredde i de internationale projekter og overvejelser, der allerede findes. Flere biblioteks-chefer og projektmagere har i forløbet delt rundhåndet ud af deres erfaringer og strategiske overvejelser vedrørende det internationale arbejde både ved interviews, nyhedsbreve og på en temadag under projektet. Grønbogen indeholder en rejse gennem Danmark med en række konkrete eksempler på internationalisering – fra ad hoc til bevidst organisatorisk forankret.
En anden central del af bogen er en sammenskrivning af fokusgruppeinterviews med chefer, medarbejdere og projektledere gennemført af lektor Hans Elbeshausen. Interviews i fuld længde kan læses i en udvidet digital udgave af grønbogen i Projekt Sherpas gruppe på Centralbibliotek.dk.
Hvad med Hr og Fru Jensen?
Man kunne så måske spørge: Hvad får bibliotekernes allervigtigste interessenter – nemlig borgerne – ud af deres biblioteks internationale opdagelsesrejse(r)? Som offentlig institution skal ‘eksistensberettigelsen’ altid være på plads, og her kunne Hr. og Fru. Jensen se, hvad det giver dem, at deres yndlingsbibliotekar rejser til USA i en uge. Det er vigtigt at tænke borgernes værdiperspektiv ind i internationaliseringen, og meldingen fra alle projektets interviews er også klar: For at give brugerne den stør-ste følelse af merværdi ved det internationale arbejde bør biblioteket løbende formidle resultaterne af den internationale indsats eksternt og samtidig tage stilling til brugernes videns- og læringsbehov for at kunne udnytte resultaterne.
En hel verden af muligheder
Projekt Sherpa blev en form for lakmusprøve på sektoren og projektets egne antagelser anno 2018 og en unik mulighed for at spørge ind og lære mere. Der er bogstaveligt talt en hel verden af muligheder i internationalisering i den danske folkebibliotekssektor, og grønbogen er én mulighed for at søge aktuel indsigt på området. Derfor er grønbogen fremsendt til alle danske folkebiblioteker i trykt version.
For den interesserede læser tilbyder grønbogen desuden en række anbefalinger rettet mod det nationale niveau. Anbefalingerne er udarbejdet af Hans Elbeshausen baseret på spørgeskemaundersøgelser, temadage, interviews og eksempler.
Formålet var at fremme og understøtte øget viden og brug af nordiske og europæiske støtteordninger i danske folkebiblioteker og fungere som springbræt til at skaffe international økonomisk støtte til samarbejde og biblioteksudvikling. Skal man i gang lokalt, kan den trykte version af grønbogen rekvireres ved at sende en mail til amk@odense.dk.
ANNE-METTE KJÆRBYE JAKOBSEN, kommunikation, Odense Bibliotekerne
Artiklen er udgivet i Danmarks Biblioteker nr 4, 2018
