Staten har tidligere meddelt salg af sin andel af DanskBibliotekscenter A/S (DBC). Samtidig har man opsagt aftale om produktion af nationalbibliografien og bibliotek.dk hos DBC, og KL overvejer evt. eneejerskab. Der foregår forhandlinger aktuelt, men endnu er intet meldt ud fra de forskellige parter.
DBC varetager i dag store dele af bibliotekernes infrastruktur med DDB som ejernes (staten og KL) praktiske opdragsgiver. DBC løser desuden andre centrale biblioteksopgaver. Fem bibliotekschefer Thomas Angermann, Lars Bornæs, Pia H. Friis, Jakob Heide Petersen og Mette Høxbroe kommenterer her på sagen – og kommer med ønsker til fremtidens overbygning og infrastruktur.
– Vinklerne er flere, forslag og perspektiver er interessante og forskelligartede, men en ting står fast. Samlet peges på og understreges betydningen og nødvendigheden af et fornyet og styrket nationalt biblioteksfokus…
Spørgsmålene lød:
1. Hvad er din generelle kommentar til situationen som biblioteksleder, og hvilke fremtidsmodeller ser du i forhold til at fastholde og fortsat sikre et velfungerende samarbejdende biblioteksvæsen og dermed solid kvalitet i folkebibliotekerne?
2. Hvad er din holdning til løsning af opgaverne fremover, såfremt KL overtager det fulde ejerskab? Er der noget som med fordel kunne styrkes eller ændres samtidig?
3. Er der i øvrigt områder i den nationale overbygningssammenhæng, der med fordel kunne videreudvikles?
Thomas Angermann. Leder af Kultur & Bibliotek, Gentofte Kommune|
1. Danmark fremhæves internationalt som et eksempel på et godt og sammenhængende biblioteksvæsen. Ikke mindst IT-infrastrukturen har æren for dette, men også kørselsordning og principperne om den frie låneret, statslig styring gennem udviklingspuljer eller samarbejder som DDB bør have kredit.
2. Når der skal tænkes i fremtidsmodeller for organisering af bibliotekernes IT-infrastruktur, så tror jeg det er vigtigt i en eller anden form at bibeholde det gode samarbejde der har været mellem stat og kommune. I min optik har samarbejdet mellem myndighederne været årsagen til de mange fremskridt i sektoren. Folkebibliotekerne er ikke kun kommunale institutioner, det er i lige så høj grad samfundsinstitutioner og vi bør kunne se denne ambition i en fremtidig organisering.
3. Som biblioteksleder synes jeg at området omkring data, statistisk analyse og business intelligence er spændende bør opprioriteres. Vi har som sagt allerede den gode sammenhæng mellem bibliotekerne, og vi har også en masse tilgængelige data. Potentialet i at lære af hinanden og at blive klogere på egen virksomhed/forretning er stort, men p.t. næsten uudnyttet.
Lars Bornæs. Bibliotekschef, Silkeborg Kommune
1. Dansk biblioteksvæsen hænger langt hen ad vejen sammen qua den infrastruktur, som udgøres af DBC´s eneretsprodukter:
Bibliotekskatalogisering, Dan-BiB-basen, Nationalbibliografien samt bibliotek.dk.
Disse ydelser er fuldstændig afgørende for det samarbejdende danske biblioteksvæsen, som vi er stolte af.
Det er næppe klogt, formodentlig ødelæggende for branchen, at overlade disse ydelser til en privat aktør på markedet (hvis en sådan overhovedet findes). Men det fritager ikke DBC for i et fremtidsscenarie at leve op til kravene om øget transparens, gennemskuelig prissætning samt professionel og løn-som drift. Incitamentet hertil har indtil nu tilsyneladende ikke været stærkt nok.
2. Hvis KL bliver 3/3 dels ejer af DBC, har vi en interessant situation, som ikke kan sammenlignes med eventuelt salg til privat aktør. KL ejer jo folkebibliotekerne og må i sagens natur være interesseret i, at de DBC-produkter som bibliotekerne aftager bliver billigere, end de er nu.
Så med de positive briller på vil der ved en KL-overtagelse blive ryddet op i forældede prisstrukturer (katalogiseringsbidraget kunne være et sted at tage fat), og der vil ske en optimering af produktionen, så bibliotekerne ville få mere for pengene. KL´s ejerskab vil i den optik på sigt betyde flere ressourcer til kommunernes biblioteker.
Iklædt en mere pessimistisk brille kunne man frygte, at et ejerskab med udelukkende KL for bordenden vil ende i et dilemma-kaos, der handler om, hvorvidt KL er biblioteksejer eller ene-aktionær – og med tiden ender i en rolle, hvor man ikke er nogen af delene.
3. Sjovt spørgsmål. Alle områder i den nationale overbygningssammenhæng kan med fordel udvikles! Men lad mig pege på vores Styrelse. (Altså den del af Slots- og Kulturstyrelsen som beskæftiger sig med folkebiblioteker). Det vil være dejligt, hvis den atter blev synlig. Jeg kan ikke præcist huske, hvornår den forsvandt – men en dag var den væk.
Vi savner den i branchen som en solid kompasnål, der kan angive mulige retninger i biblioteksudviklingen i Danmark. Jeg tror også, at både DB og BCF savner en offensiv sparringspartner.
Med en stærkere styrelse ville det også blive muligt at gentænke det fundament, Centralbibliotekerne hviler på. Jeg tænker, at vi fortsat har brug for Centralbiblioteker (antal kan altid diskuteres) til at samle de nationale/regionale biblioteks-indsatser. Men vi har samtidig brug for og vel også krav på, at Centralbibliotekerne arbejder efter en fælles og ikke mindst synlig stringent dagsorden, som iscenesættes af en stærk og retningssættende styrelse. En dagsorden som vel at mærke kan diskuteres løbende af landets biblioteker.
I øvrigt mener jeg kørselsordningen fungerer fint …
Pia H. Friis. Fmd. for BCF og bibliotekschef i Kolding Kommune
1. Gennem de senere år har folkebibliotekerne udviklet gode nye it-løsninger bl.a. inden for rammerne af Danskernes Digitale Bibliotek (DDB). For at sikre kontinuitet og fremdrift skal vi fastholde styringen af DDB projektet i den nuværende organisering.
Det andet store projekt er Fælles bibliotekssystem (FBS), som er blevet udviklet under Kombits projektledelse.
Fælles for løsningerne er, at de bygger på den infrastruktur, som DBC stiller til rådighed. I 2017 oplevede folkebibliotekerne i flere tilfælde performanceproblemer, udfordringer med at udvikle konkrete apps til tiden og flaskehalse i forhold til udvikling af ny funktionalitet til systemer. Desuden er der fortsat på flere områder et stort udviklingspotentiale i forhold til søgning og bedre brug af metadata.
2. I BCF er vi stærkt optagede af, at vi fortsat kan levere nationale løsninger af høj kvalitet til en fornuftig pris. Økonomien skal konsolideres og øremærkes til biblioteksopgaven!
3. Det er som hovedregel lykkedes at finde gode løs-ninger og alternativer og at sikre vellykkede implementeringer, men erfaringerne har også givet anledning til bekymring i forhold til den fremtidige IT-udvikling. Det har rejst en række spørgsmål blandt bibliotekslederne: Har bibliotekerne den rette it-infrastruktur til den fremtidige udvikling både ift. performance og funktionalitet? Skal der træffes nye beslutninger om systemvalg og snitflader? Hvad betyder formatskiftet til RDA (regler for mat-beskrivelse og adgang, red) for systemerne? Derudover har Danskernes Digitale Bibliotek lanceret en ambitiøs vision for it-udviklingen under overskriften ”Det sammenhængende Bibliotek”. Her indgår kundevendt data og personalisering som væsentlige elementer. Dette må forventes at stille yderligere krav til infrastrukturen.
Det er baggrunden for, at Bibliotekschefforeningen ønsker en uafhængig 3. partsundersøgelse af den tekniske infrastruktur. BCF foreslår, at DDB finder et konsulentfirma til at forestå undersøgelsen. Den skal pege fremad og give mulighed for at lave en plan for nødvendige investeringer i infrastrukturen. Og den skal samtidig komme med forslag til, hvordan bibliotekerne sikres en agil og innovativ it-udvikling, der kan honorere visionerne i Det Sammenhængende Bibliotek.
Jakob Heide Petersen. Chef for bibliotekerne i Københavns Kommune og for Hovedbiblioteket i Kbh.
1. Den digitale udvikling på biblioteksområdet og fremtidens digitale bibliotek er vigtig for alle kommuner. Derfor bør vi have en bred dialog om, hvordan vi ønsker at styre og udvikle digitale bibliotekstjenester og så efterfølgende indrette os derefter. Dialogen bør ikke starte snævert med DBC og bør ikke baseres på, at hele biblioteksudviklingen skal indrettes efter, at selskabet har gode rammer. Selskabets opgaveløsning skal indrettes efter bibliotekernes fremtidige behov – ikke omvendt.
Det er afgørende for den fremtidige digitale udvikling på biblioteksområdet, at der både er indflydelse og ejerskab for den enkelte kommune. For det første kan borgerne i modsætning til andre offentlige digitale tilbud fravælge digitale bibliotekstilbud – vi er i en konkurrencesituation. Derfor er der behov for at fastholde og udvikle DDB som en agil og lydhør organisation, der kan omsætte bibliotekernes forretningsbehov i gode digitale løsninger. For det andet skal bibliotekerne og deres brugere omstilles til nye digitale tilbud. Her er ejerskab til løsningerne vigtigt for at fremme et digitalt mindset på bibliotekerne. Derfor skal bibliotekerne have indflydelse på den digitale udvikling.
2. DBC kan spille et vigtig rolle i arbejdet med metadata og overgangen til nye formater. Det forudsætter dog en konsensus om, at selskabet fokuserer på disse opgaver. Derfor bør der udformes en ejerpolitik, som afgrænser selskabets opgaver til monopolopgaverne og sikrer en fornuftig styring af disse opgaver med en transparens i prissætningen.
3. Der er efter min mening store perspektiver i et tættere samarbejde mellem folkebibliotekerne og DR på det digitale område – særligt inden for personalisering. Visionen om ”Det sammenhængende bibliotek” lægger gode spor for de kommende års biblioteksudvikling, men vi bør også styrke samarbejdet med de nationale kulturarvsinstitutioner om digitalisering og formidling af kulturarven. Derfor synes jeg, at Kulturministeriet bør have stor ambitioner og bidrage til at styrke samarbejdsrelationerne mellem de nationale og kommunale kulturinstitutioner på det digitale område.
Mette Høxbroe. Bibliotekschef, Vejle Bibliotekerne
1. Hva’ gør vi nu? Jeg tror vi gør os godt ved at tage den nuværende udvikling omkring DBC’s opgaver ganske alvorligt. Hvad angår nationalbibliografien, er det jo ret unikt at have et system, hvor man uanset om man sidder i Hvide Sande eller på indre Nørrebro kan tilgå information på lige vilkår. Vi er også nødt til at minde hinanden og omverden om, at dette er vigtigt, fordi det handler om at bevare den (nær)sømløse infrastruktur i vores bibliotekstilbud på nationalt plan. Og det kan godt være, det er lidt ‘back-office’, men fortællingen om dette, tror jeg, kræver lidt fornyet ejerskab rundt omkring i bibliotekslandsskabet.
2. Jeg har ikke rigtig en holdning til det mulige ejerskab fra KL’s side. Hvorvidt der ligger nogle udviklingspotentialer, som bør undersøges, det er jeg sikker på. Der stilles jo krav til udvikling og gentænkning af bibliotekssektoren i det hele taget, så mon ikke der også er nogle muligheder her, der bør prøves af, når KL tager det fulde ejerskab. En ting jeg synes der er uhyre vigtig er, at bibliotekerne og DBC tænker sammen om udvikling i det hele taget. Det har haltet lidt før i tiden, her bør vi kunne arbejde tættere sammen. Det kræver helt sikkert en tættere kommunikation fra begge, så det skal vi blive bedre til.
3. Jeg har en personlig kæphest, som jeg gerne trækker af stalden med jævne mellemrum. Den handler om synliggørelse af de digitale biblioteksmuligheder. Hvis man tilfører fortællingen om disse tilbud en ordentlig spand kul, tror jeg, det vil støtte uddannelse, læselyst og sandsynligvis aktiv deltagelse hos mange flere danskere.
