Ny kulturvaneundersøgelse undervejs – denne gang baseret på ny metode. Og så er biblioteksstatistikken udkommet – delvist.
Statistik er i sin natur tilbageskuende og et udtryk for, hvad folk har gjort. Til gengæld kan man godt bruge statistik fremadrettet, hvis man bruger den rigtigt.
Det oplevede jeg en snert af, da Kulturministeriet forleden inviterede til deres og Danmarks Statistiks nye fælles rådgivende udvalg for kulturstatistik. Her lægges op til en helt ny måde at lave kulturvaneundersøgelser på, hvor der løbende og fire gange årligt spørges ind til folks kulturvaner. En metode som forhåbentlig kan give os et mere dynamisk billede af danskernes kulturvaner i 2019.
På biblioteksområdet er man også i gang med nyskabelser, hvor der tages udgangspunkt i registerbaseret statistik. Det betyder, at vi fremover kan forvente individbaseret biblioteksstatistik, hvor man også kan sammenligne med brugernes grunddata og deres øvrige kulturvaner. Selvfølgelig i anonymiseret form, men det bliver et interessant værktøj fremover at kunne bruge og give indsigt i brugernes geografiske, erhvervs- og uddannelsesmæssige baggrund.
Når Kulturministeriet og Danmarks Statistik ligefrem nedsætter et rådgivende udvalg for statistik, skal det ses i lyset af, at de har aftalt at styrke den statistiske dækning af kulturlivet. Statistikken skal udbygges med nye emner, og eksisterende statistikker skal udvides med mere detaljerede opgørelser. Både udviklingen af området og anvendelsen af data vil ske i et tæt samarbejde med brugerne. Målet er at skabe det bedst mulige grundlag for statistik og analyse, der understøtter forskning på kulturområdet og vidensgrundlaget for både de aktører, der er direkte er støttet med offentlige midler, og for det kommercielle kulturliv samt grundlaget for politikudvikling.
Det kan der også være behov for. I bibliotekssektoren har vi jo arbejdet med det længe, og etableringen af Tænketanken Fremtidens Biblioteker er jo netop et udtryk for, at sektoren tænker fremadrettet. Det bliver spændende at følge, hvordan vi kan udvikle samarbejdet og nye målemetoder.
■ Seneste kulturvaneundersøgelse udkom tilbage i 2012. Kulturministeriet forestår ca. hvert femte år en sådan undersøgelse af danskernes kultur- og fritidsaktiviteter. Denne gang tog det så lidt længere tid, men med den nye metode skulle de lange tidsintervaller og langsommelige informationsindsamlinger nu formentlig være historie.
STIGNING I BÅDE DIGITALT OG FYSISK BRUG I 2017
Omsider kom den længe efterlyste biblioteksstatistik – eller det sige – en del af den. For samtidig med det nye udvalg kom så også biblioteksstatistik for 2016 og 2017. Eller en del heraf og en form for statistik, da bibliotekernes overgang til fælles Bibliotekssystem ikke har gjort det muligt at måle på ret meget. For 2016 og 2017 vil tal om udlån, bestand, tilvækst og afgang af materiale samt antal aktive lånere og fjernlån derfor, som det oplyses, overhovedet ikke blive offentliggjort – meget beklageligt! Derimod forventes biblioteksstatistikken for 2018 at udkomme i sin helhed til sommer.
Men de tal, der er målt på i øvrigt, viser en tendens, som vi i Danmarks Biblioteksforening har været særdeles opmærksomme på de seneste år. Der er voldsom vækst i det digitale brug af bibliotekerne samtidig med, at der kommer stadig flere ind ad døren.
Antallet af e-bogs-visninger er næsten fordoblet fra omkring 1,6 mio. i 2014 til næsten 3,0 mio. i 2017. Visninger af e-bøger omfatter her alle digitale udlån, dvs. både antal downloads, online læseadgang til e-bøger og digitale lydbøger.
Samtidig med det havde bibliotekerne over 38 mio. besøgende i 2017, hvilket svarer til, at hver dansker besøgte biblioteket 6,6 gange. Besøgstallet er steget siden 2010 og er for 2017 det hidtil højeste. I forhold til 2010 er antallet af besøgende på folkebibliotekerne i 2017 steget med over 2 mio., en stigning på 6%, og fra 2016 til 2017 med 2,6%.
En dobbeltrettet tendens, hvor digitaliseringen medfører, at alle har adgang hjemme fra sofaen, jobbet osv., men samtidig kommer stadig flere ind ad døren på biblioteket.
Det, tror jeg, skyldes, at den digitale adgang til litteraturen giver lyst til mere. Ikke mindst lyst til at deltage mere i fællesskabets rum og aktiviteter. Det er bl.a. også derfor, at vi ser den store vækst i aktiviteter på bibliotekerne, både hvor borgere og foreninger m.fl. selv arrangerer læseklubber og debatarrangementer, og hvor bibliotekernes egne oplysnings- og formidlingsaktiviteter som forfatterarrangementer, debataftener, skriveværksteder o.l. tiltrækker stadig flere brugere.
■ Kort fortalt: Den digitale adgang får flere til at mødes og være fysisk sammen, ikke mindst fordi vi i bibliotekerne har fået videreudviklet de digitale muligheder. Og det samtidig med at man har opdateret de fysiske rum i langt de fleste kommuner. Det er da ikke så ringe endda.
Se tallene her. 22-1-2019 Danmarks Statistik , www.statistikbanken.dk/BIB1
