Biblioteksudvikling i USA. Set fra Seattle…

Skrevet af

12. februar, 2019

Den vigtigste institutionelle spiller, der støtter biblioteksudvik- lingen i USA, er Institute of Museum and Library Services (IMLS), en slags pendant til den danske institution, der engang hed Biblioteksstyrelsen.

I Danmark er den reelle betydning af den tidligere styrelse blevet noget reduceret i de senere år. Nu er den et af fire centre i Slots- og Kulturstyrelsen, betitlet ”Center for Kunst og Biblioteker” og har i en årrække lidt under tab af ressourcer/dygtige medarbejdere og – set udefra – en ledelse, der har nok har for meget på tallerkenen til for alvor at kunne spille en rolle i biblioteksudviklingen i den nødvendige dialog med politikere og fagfolk i kommunerne.

Sådan en downgrading er ikke sket i USA, selv om der er drabelige slag, når loven om Museum and Library Services, der finansierer IMLS, skal godkendes af Senatet, senest i 2018. Det er heller ikke sandsynligt, at en tilsvarende degradering af IMLS vil finde sted. Dertil betragtes bibliotekerne i politiske kredse som for vigtige samfundsinstitutioner.

IMLS er en formelt uafhængig enhed med en direktør og en bestyrelse, der er udpeget af præsidenten og godkendt af senatet.

Opgaven at inspirere bibliotekerne til at fremme ”… innovation, life-long learning, and cultural and civic engagement…” ved at støtte udvikling og forskning i biblioteker (og museer). Til biblioteksområdet uddeles hver år ca. $267 mio.  Heraf går $160 mio. til de enkelte stater, der hver især har administrative enheder og typisk et State Library, der fungerer lidt ligesom centralbibliotekerne herhjemme. Midlerne bruges til uddannelse og projekter i bibliotekerne i staten. Andre $127 mio. går direkte til udviklingsprojekter og forskingsprogrammer, som biblioteker i hele landet kan søge om.

Ligesom i Danmark er bibliotekernes almindelige drift skattefinansieret. Herovre er det imidlertid lokale ejendomsskatter, der finansierer bibliotekerne, hvor det i Danmark er den kommunale indkomstskat, der lægger for.

 

ROLF HAPEL er professor ved University of Washington’s Information School, Seattle.

Klummen er bragt i Danmarks Biblioteker nr. 1, 2019.

 

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...