Hovedbiblioteket på Dronning Margrethes Vej i Roskilde, åbnet i 1961, har været under renovering et par gange siden. Nu er de i gang igen med et større fornyelsesprojekt til 11 mio. kroner, og chefen er kontorløs. Overalt sværmer biblioteksbesøgende, medarbejdere og byggefolk, så vi ender med at kidnappe et par gode stole og sætte os med skoldhed kaffe i kælderetagens store stille magasin midt i bøgernes verden.
At være kommunal bibliotekschef
Skønt det ikke er mange kilometer, der adskiller Christian Lauersens forrige og den nye arbejdsplads, synes den mentale distance en hel del længere.
Hvordan er chefopgaven her sammenlignet med et forskningsbibliotek?
“Det er meget anderledes, men både godt, sjovt og udfordrende. Selv om min tidligere arbejdsplads, Det Kgl. Bibliotek, også er politisk styret, er dér mange flere lag mellem lederne, direktørstolen, departementet og Christiansborg. Her er vi i en helt anden verden. Her er nogle borgere valgt til byrådet og de lægger rigtig meget energi i det lokale politiske arbejde og er med til at styre din verden og dine rammer.” Man kan se på det med forskellige øjne, men Lauersen ser i høj grad politikerne ikke alene som rammesættende, men som medspillere.
“Jeg er virkelig tvunget til at tænke slutbruger i alt, hvad jeg gør. Det gør man også i staten, her er det bare mere direkte. En kommunal politiker er både borger og slutbruger, en nær rammesættende repræsentant for lokalsamfundet og Roskilde Kommune. Det er mennesker, der brænder for at gøre en forskel for lokalsamfundet og som samtidig er meget retningssættende for dig som embedsmand. Det oplever jeg som ekstremt energigivende. Det er vigtigt for mig, at vi bruger politikernes lokale input på en god og konstruktiv måde i vores drifts- og udviklingsarbejde.”
Attraktion & ambitioner
Før Christian Lauersen 1. september sidste år satte sig i Roskildes chefstol, var han i en del år leder i forskningsbibliotekssektoren. Blandt andet for Roskilde Universitetsbibliotek, der 1. januar 2017 indgik en driftsaftale med Det Kgl. Bibliotek, og samtidig var han også chef for Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek og Det Administrative Bibliotek. Han var på den ene side glad for sit arbejde ved Det Kgl. Bibliotek, men havde samtidig en trang og lyst til at prøve helt andre stier.
Hvad fik dig til at søge stillingen her i Roskilde?
“Udviklingen på fag-, forsknings- og ungdomsuddannelsernes område med fusioner og samarbejde på tværs er utrolig interessant. Og det var masser på spil, men jeg følte ikke, jeg rykkede mig så meget, som jeg havde gjort. Jeg skal prøve mine grænser af en gang imellem – opleve, at jeg vokser i både job og lederskab.
Dette job dukkede op i mit feed med mulighed både for et ledelsesspring og for et bredere professionelt arbejdsområde – folkebibliotek, borgerservice, arkiver og det kommunale aspekt med en stor spændvidde i forvaltningen. Her tænkes i baner for hele samfundet modsat et forskningsbibliotek, der primært er målrettet studerende, uddannelse og forskning. Allerede da jeg skrev ansøgningen, føltes det helt rigtigt, og jeg kunne mærke, at jeg kunne og ville noget med det her, selv om om min kommunale erfaringer begrænser sig til 10 måneder på Københavns Hovedbibliotek fra år tilbage. Ansøgningen nærmest skrev sig selv.”
Skal der sættes ord på, hvor Christian Lauersen gerne vil hen med opgaven i Roskilde, er den nye chef med egne ord relativ ydmyg. Med blot et halvt år på posten er der fortsat meget, han gerne vil lære om kommunen, samfundet, biblioteket og menneskene. “Det er lidt nemmere at sætte en retning, når man ved, hvad man har med at gøre”, som han udtrykker det.
"Jeg tror meget på vores kerneområder, jeg tror sgu’ læsning er sundt for os, det åbner døre, det udfordrer, det rykker os. Medierne fortæller mig dagligt, at noget er usundt. Men aldrig har nogen fortalt mig, at læsning var usundt."
Som ny chef er Lauersen bevidst om, at han har kontor og fysisk sidder på Roskilde Bibliotek, så dette let bliver et udgangspunkt for både ham selv og alle andre, der arbejder der. Men, som han understreger, “Jeg er jo biblioteks- og borgerservicechef for hele kommunen og gør meget for at være tilstede ude omkring. Det handler om at få alle hjørner i kommunen ind under huden og se diversiteten. Det, der virker i Trekroner, virker ikke nødvendigvis i Gadstrup eller Viby”.
“Overordnet mener jeg, at vi – biblioteker, borgerservice og arkiv – skal være med til at gøre Roskilde Kommune til et bedre sted at bo og leve i med det, vi kan som en institution, der basalt set arbejder på at få mennesker til at lykkes i deres liv. At give dem værktøjer, oplevelser og en platform, hvor de selv og sammen med andre kan udfolde sig. Det gør vi som os selv og i samarbejde med andre.
Derudover har jeg et stift øje på, at vi også er centralbibliotek og har et stort ansvar i forhold til Region Hovedstaden og Bornholm. Og at vi har et ansvar for at bidrage og være toneangivende i både den nationale og internationale biblioteksudvikling.”
Nationalt fokus
I vores magasin-snak runder Christian Lauersen og jeg også det nationale biblioteksplan, det samarbejdende biblioteksvæsen og centralbiblioteksvirksomheden. Videreudvikling af materialeoverbygningen står efter Lauersens mening højt på listen, når centralbibliotekernes kontrakter med Slots- og Kulturstyrelsen om et år skal genforhandles.
“Den skal være så relevant og strømlinet som overhoved muligt for landets folkebiblioteker og i samklang med de lokalsamfund, der er. Skønt Danmark ikke er så stor, så er befolkningens sammensætning meget divers, og der er behov for forskellige ting rundt omkring. CB’erne er i gang med en undersøgelse, hvor der indhentes input fra alle kommunernes biblioteker.” Det samme gælder egentlig også for det digitale område, mener Roskilde-chefen.
“Trækket på de digitale ressourcer bør blive meget større. Jeg tvivler på, at det er samfundet, der ikke er parat til at benytte digitale ressourcer, så enten formidler vi ikke godt nok, eller også er det digitale indhold, vi leverer, ikke relevant nok. Det er vigtigt, at afstanden mellem de, der køber ind og laver licensaftaler, og de, der formidler i forreste linje, ikke bliver for stor. Jeg tror meget på, at det er i det direkte møde mellem borgeren og biblioteksmedarbejderne, at vi har mulighed for at formidle digitale ressourcer i øjenhøjde og med udgangspunkt i den enkeltes behov.”
Kultur som driver for byudvikling
Roskilde arbejder med en planstrategi, Fælles Takter, og med fokus på FNs 17 verdensmål er man optaget af Byer i social balance, Tættere og stærkere byer og Robuste grønne miljøer.
“Fokus i kommunen er blandt på, hvordan vi kan bruge kultur og offentlige steder som en driver for byudvikling. Jeg var i sidste uge med til debatmøde i Viby om kulturhuset, der drives af frivillige, biblioteket og arkivet. Vi bygger et nyt, fælles Bibliotek, Kulturhus og Arkiv, der skal være klar omkring 2021. Det handler ikke blot om en ny bygning men om at lave et nyt kulturelt kraftfelt i midten af Viby. Vi kører p.t. et forløb med de tre parter med fokus på, hvordan vi skal arbejde sammen: Hvad er særegent, og hvad er vi fælles om, og vigtigt – hvad er på spil for borgeren i Viby.”
Projektet er, som Christian Lauersen ser det, noget af en gave og et godt lærestykke for ham selv omkring en konkret byggeproces, hvor han, direktøren for By, Kultur og Miljø, en arkitekt og kommunens bygningschef udgør styregruppen.
“Det er virkeligt spændende, for en bygning er ikke bare en bygning, den påvirker os både på mentale og praktiske niveauer. Det handler om helheden, om hvilket samfund vi gerne vil lave i Viby, og det liv vi på forskellig måde lægger ind i det.”
Roskilde Bibliotekerne har en del opsøgende aktiviteter.
“Vi kan jo ikke bygge et bibliotek ved hvert gadekær, men skal alligevel være der for borgere uden et bibliotek i deres nærområde. Biblioteket er ikke kun defineret ved dets fysiske bygning, for selv om biblioteksrummet kan rigtigt mange ting, kan vi godt skabe rigtig meget værdi på anden måde. Den vigtigste ressource vi har, er medarbejderne og muligheder for samarbejde med andre. Og det giver os vide muligheder for at arbejde ude i samfundet på forskellige måder”, fastslår han.
Delte steder, livssituationer og fortællingen om biblioteket
Christian Lauersen er inspireret af bl.a. af den amerikanske sociolog Eric Klinenberg og idéen om offentlige ‘delte steder’ og deres værdi.
“Hvad betyder det for et samfunds sociale infrastruktur at have et bibliotek som et sted? Det er jo ikke kun delte bøger, men også delte steder. Det kan være lidt svært at måle på, men er helt ekstremt vigtigt for mange menneskers liv. Det tager jeg med, når vi taler bysamfund og udvikling her i Roskilde Kommune.”
Værdigrundlaget kan bredes ud og formidles både politisk og i den offentlige debat, når nu det er så svært at måle på denne del af biblioteksvirksomheden.
“Vi taler ofte om vigtigheden af hård infrastruktur som gode veje, Metro osv., når vi generelt taler udvikling af samfundet. Men social infrastruktur er helt afgørende, hvis vi vil skabe gode samfund.
En robust social infrastruktur gør, at mennesker vil hinanden, at de føler sig som et del af et samfund og giver en stærk grad af medborgerskab. Her skal vi formulere og formidle en lidt mere klar idé om, hvad det særlige er, som biblioteket gør og kan som offentligt sted. Grundtanken om et bibliotek er jo afsindig smuk: Et åbent fælles sted for alle mennesker betalt af skattemidler, hvor man bare kan komme, hvor ingen stiller spørgsmål om, hvorfor du er der, hvor der er gratis internetadgang, hvor du kan låne de bøger, du vil, og du kan gå til arrangementer, eller du kan hænge ud i en café”, uddyber Lauersen.
“Vi kan godt lide at proppe ting i kasser i bibliotekerne. En af dem er ‘biblioteket fra vugge til grav’, hvor folk placeres efter alder. Der kan være nogle strukturelle fordele ved at gøre det. Men der er kæmpestor forskel på folk i samme aldersgruppe for eksempel på at være 18 år og bo i Roskilde Kommune og gå i 1.g eller på at være asylansøger og 18 år og bo i Roskilde Kommune. Det er to vidt forskellige livssituationer. Vi kunne i stedet vende den om og spørge: Hvad vi vil gerne opnå med det her samfund?”
Samarbejde, organisation og nye veje
Kommunen er med sine godt 87.000 indbyggere blandt landets 15 største kommuner. Biblioteksstrukturen omfatter en bogbus samt fem lokalbiblioteker i Gadstrup, Gundsømagle, Jyllinge, Ågerup og Viby med byggeprojektet. Herudover samarbejdes målrettet med bl.a. et nyt Kreativt hus for børn, beliggende tæt ved hovedbiblioteket i Algade i Roskilde, samt med museerne ROMU og i fællesskabet med dem, kaldet BIMUS.
Christian Lauersens grundholdning er: Hvis man har noget godt kørende, har man også et ansvar for at dele det med andre. Derfor lægger han vægt på samarbejder. Og ifølge ham kunne et udvidet samarbejde mellem forsknings- og folkebiblioteker give god mening. Selv har Lauersen i flere af sine tidligere job i den statslige sektor haft et samarbejde med det lokale folkebibliotek.
“I bibliotekssektorens optik er der stor forskel på et folke- og et forskningsbibliotek. For mange borgere tror jeg grundlæggende, at et bibliotek er et bibliotek. Som biblioteker er vi bundet af mange af de samme værdier, og det er jo ærgerligt, at vi skaber benspænd for brugere af forsknings- og folkebiblioteker, blot fordi vi er kommune og stat.”
I Roskilde har man en relativ stor organisation med ca. 120 årsværk fordelt på omkring 140-150 medarbejdere, et bredt udsnit af helt nyuddannede og folk, der har været her længe, mangeartede kompetencer og baggrunde.
“Vi har stort set hele spektret, og som i fodbold har vi brug for mange slags spillere for at kunne levere og ikke kun for Zlatan-spillere. Organisatorisk omfatter Biblioteker og Borgerservice ud over chefen syv områder med hver sin leder bl.a. for borgerservice.
“Der er forskel på bibliotek og borgerservice, det skal vi være åbne om. Vi respekterer opgavernes forskellighed. BS er myndighedsbaseret i forhold til det værdibaserede åbne rum som biblioteket er, hvor du kan komme uden at skulle noget. Men for mig er det vigtigt, at vi ikke tænker i to institutioner under det samme tag eller to arbejdspladser, men tænker i mere holistiske baner. Med borgeren som det fælles udgangspunkt. Ambitionen er at finde de gode løsninger til fordel for borgeren.”
Hvordan vil I gøre det?
“Vi forsøger at gøre borgerne til udgangspunktet for alt, hvad vi gør. At holde borgermøder her i kommunen er f.eks. en regulær disciplin i konkretisering af helhedsplanerne. Bl.a. har vi en helhedsplan for Svogerslev, hvor vi gerne vil tale med borgerne – og der troppede 450 voksne og 30 børn op i en kæmpestor hal. Selv om vi ikke har et bibliotek i området, møder vi også op, og vores medarbejdere er med til at facilitere hele den proces. En anerkendelse af, at vi ikke alene er bibliotek og borgerservice, vi vil også bidrage til at skabe en god proces om et vigtigt område i kommunen. Og en guldgrube for os – en vigtig kilde til viden og til at lære områdets mange mennesker at kende. Vide, hvad der er på spil derude.”
Hovedbiblioteket åbnes mod bykernen
Også nyindretningen af hovedbiblioteket har fokus på borgeren.
“Ombygningen er ikke vores, men borgernes. Det hele skal gøre huset til et bedre sted at være og skal være klar til oktober. Kodeordet er åbning, biblioteket åbnes op mod byrummet og flere nye, interessante greb gennemføres”, fortæller Christian Lauersen.
“Sat på spidsen vender biblioteket i dag lidt ryggen til bymidten. Vi laver nu ny hovedindgang på den modsatte side, smadrer en masse vægge og åbner op, indtager Rosenhaven og gør den til en del af byrummet: En åben plads med en lille scene – så der opstår et nyt fælles, offentligt møderum foran biblioteket. Et rum for mennesker. Her begynder også Kulturstrøget. Fra biblioteket krydser man forbi seks andre kulturtilbud- og institutioner, som vi samarbejder med, inden man når til enden af strøget og Domkirken. Mentalt som praktisk giver ombyningen os andre aktivitetsmuligheder, det glæder vi os meget til.
Vores café placeres lige ved indgangen. Vi glemmer nogle gange at indregne dufte, når vi skaber rum, dufte påvirker os ekstremt meget, og her vil folk mødes af duften af god kaffe og hjemmebagt. Der bliver samlet set mere plads til borgerne, og vi får et lysere og mere åbent biblioteksrum.
Der bliver samtidig mindre plads til vores personale, men vi prøver at gøre os umage og imødekomme de udfordringer, det bringer med åbne øjne og god dialog. Vi har flyttet en del rundt og arbejdet meget med faglige kontorfællesskaber. Lige nu er det rimeligt kaotisk med håndværkere over det hele – krydsfelter ryger og brandalarmen går, og samtidig holder vi jo åbent som normalt. Nu ser vi frem til, at hverdagen indfinder sig.”
Boligpolitik & bibliotekskoncepter
Forskellige andre ting er i støbeskeen. Roskilde Kommune arbejder med bosætning og boligpolitik og ønsker at styrke så-kaldte socialt udsatte boligområder.
“Her kommer vi ikke til at bygge biblioteker, men vi vil i år gerne se på, hvordan vi kan lave noget meningsfuldt i forhold til dét, vi kan som bibliotek og borgerservice og være med til at understøtte boligpolitikken. Det venter jeg mig meget af.
Trekroner er i hastig vækst. Målt på udlån er det p.t. den mest biblioteksintensive bydel blandt bogbussens stop. Her har vi jo Roskilde Universitet og et universitetsbibliotek, og allerede mens jeg var der, etablerede vi et samarbejde om arrangementer. Jeg er stærkt tiltalt af den idé, at man kan bringe civilsamfundet og det akademiske samfund med forskere og studerende fra RUC og lokalsamfundet i Trekroner sammen i et fælles rum til debataftener o.l. – faglige og mere oplevelsesprægede. På den måde skaber vi nogle nye relationer mellem mennesker og det fungerer rigtig godt.”
OM Christian Lauersen
Cand.scient. bibl. fra 2007, er 39 år og chef for Biblioteker & Borgerservice i Roskilde. Privat bruger Christian Lauersen og familien med en 9-årig søn og en 6-årig datter en del tid på biblioteket. “Min første biblioteksoplevelse må være skolebiblioteket på Hornslet Skole”, husker han med glæde for dets mange bøger, ugle-logo og en sød skolebibliotekar i de første klassers faste bibliotekstimer. Et rum uden krav, et frirum og et fedt sted bare at være. “At gå på biblioteket i dag handler på mange måder om det samme – her stilles ikke krav til dig, du kan komme, sætte dig og læse en avis – og være en del af samfundet. Et ene-stående sted.”
Foråret nærmer sig, og Christian Lauersen røber, at når han ikke er ude at spille fodbold eller rejser efter et landevejscykelløb, kan man støde på ham på årets Heartland, Copenhell eller Roskilde Festival – eller til Jazz i Gadstrup. Lige nu lytter han en del til Baxter Dury med de fede tekster og den markante vokal eller 80’er punkbandet Dead Kennedys. Allerhelst på vinyl. Han er måske landets eneste bibliotekschef med pladespiller på sit kontor. Har lige genlæst Sjöwall og Wahlöö-serien, god samfundskritik pakket ind i krimi og godt skruet sammen.
