Fang fortællingen

Skrevet af

8. april, 2019

Ti fortællinger levendegjort som udstillinger af ti kommuners biblioteker har skabt helt anderledes litterære oplevelser for masser af børn. Ikke bare til glæde for børn i de ti projektkommuners biblioteker, men i alt i 30 kommuner. Februar 2019 var det tid til at gøre regnskabet op efter et projektforløb over to år og med over 8.000 børn forbi udstillingerne.

Det kan røbes med det samme: Idéen er succesfuld og formidlingsformatet værd at arbejde videre med. Frem til 2022 er der faktisk planlagt yderligere 70 udlån af udstillingerne, så man vil runde 100 om tre år og har samtidig nået omkring 30.000 børn.

Målet for projektet
At give børn lejlighed til at møde børnelitteraturen i andre formater end bogformatet. At give adgang til fortællingernes verden gennem oplevelse og refleksion. At det sker uanset ens læ-sefærdigheder. Endelig at tale til sanserne og give børn – og deres voksne – andre fælles oplevelser med litteratur end det at læse en bog sammen. Samtidig med at der rent professionelt arbejdes med udvikling af ny læselystskabende formidlingsindsats og afprøvning af nye formidlingskoncepter.

Det har indimellem givet gåsehud at opleve, hvordan litteratur kan åbne for væsentlige samtaler med børn, som man ikke har et nært forhold til, fortæller Tone Lysholm Nielsen projektleder, Gentofte Bibliotekerne.

De ti biblioteker bag initiativet Fang Fortællingen er: Ballerup, Gladsaxe, Guldborgsund, Herlev, Herning, Kolding, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Aalborg og Gentofte som projektansvarlig. Projektet har modtaget støtte fra Nordea Fonden og Udviklingspuljen under Slots- og Kulturstyrelsen.

Målgruppen spænder vidt fra 2 til 16 år, og fortællingerne er udvalgt derefter. Baggrunden for det valg er, at det her handler om børnene og de steder, hvor børn befinder sig i dagtimerne. I projektet har man fokus på barnet – ikke på materialesamlingerne, åbningstiderne eller noget tredje. Ved at have fokus på barnet og den verden, der omgiver det, kan man skabe sammenhæng mellem institutionstid og fri tid, mellem skole/dagtilbud og familieliv. Når det er sagt har ikke mindst mange daginstitutioner og især skoleklasser været blandt de besøgende. Helt i overensstemmelse med Folkeskolereformens idé om Den åbne skole og øget kontakt mellem skole og lokalsamfund.

Træd ind i en fortælling
Børnene blev fanget ind af udstillingerne, fastslås det i evalueringen fra Center for Faglig Formidling. “Børnene har leget både med og uden fagligt fokus, pædagog og lærere har støttet og observeret, og biblioteksmedarbejdere har faciliteret det hele med stort engagement. Udstillingerne var flotte, indbydende og robuste. Der har været en stemning af leg, nysgerrighed, fantasi og gode snakke med udgangspunkt i litteraturen, og børnene er tydeligt blevet fanget af fortællingen og universet.”

Det understreges også, at projektet når bredt ud og faciliteter møder med fortællingernes verden for børn i alle aldre – også dem, som ikke nødvendigvis plejer at komme på biblioteket.

Ikke kun børnene men også f.eks. deres lærere og bibliotekets formidlere har oplevet formidlingskonceptet som godt og givende i forhold til den enkelte fortællings indhold.

Den periode, hvor et bibliotek har en udstilling, er lang og på flere måneder. Der skal være tid til og mulighed for, at børnene vender tilbage og genbesøger universet, selv genkender fortællingen eller ser nye sider af den – og derved som ‘ekspert’ kan viderefortælle og dele sin ‘litteratur’ oplevelse; helt på linje med det at fortælle om en god bog man har læst.

Udstillingsfortælling som metode
At folde fortællingen ud og bruge en udstilling af en forfatters værk er en formidlingsform, der kræver ny tilgang, ressourcer, tid og omtanke. Også i de biblioteker, som ikke selv har produceret en udstilling men alene viser den. De skal i forbindelse med besøg til udstillingen afsætte både personaletimer til introduktion af værket og til gennemførelse af de tilknyttede udstillingsaktiviteter.

Hvert af de ti projektbiblioteker har udviklet en litterær udstilling. Fortællingen udfoldes med fokus på specifikke målgrupper – førskole, indskoling, mellemtrin og den frie tid – og omfatter både elementer af læring og leg. Bibliotekerne har været meget optagede af at kunne tilbyde en anderledes form for læring med vægt på sanser, leg med sproget og glæden ved litteratur. At det overhovedet lader sig gøre, handler om rammerne og dét, at det sker i et stort tværfagligt og tværkommunalt samarbejde.

Mange har inddraget professionelle udstillingsdesignere og i øvrigt sparret med hinanden for sikre attraktive og professionelle udstillinger. Det er ikke hver dag, folkebiblioteker kaster sig ud i store selv-producerede udstillingsopgaver, selv om det i de senere år oftere sker netop i form af litterære udstillinger, hvor biblioteksrummet, pladsen, sammen med en iscenesættelse af et litterært værk kan skabe nye formater omkring litteraturoplevelser.

I mål
Folkene bag Fang Fortællingen har lavet deres slutrapport og projektet er blevet evalueret af Center for Faglig Formidling, Videnskab.dk. Herfra fastslås det i hovedkonklusionen, at projektet “til fulde har opfyldt projektets kvalitative mål. Indtil nu har omkring 8.600 børn deltaget i en udstilling i forbindelse med bibliotekets formidlingstilbud, og flere kommer til i de kommende år. Kvalitative evalueringer viser, at børn, pædagoger, lærere og biblioteksmedarbejdere i høj grad oplever, at udstillingerne lykkes med at skabe rammer for, at børnene fanges af fortællingen. Udstillingerne er af høj kvalitet og indbyder til både leg og læring, biblioteksmedarbejderne faciliterer succesfuldt niveautilpassede læselege, og børnene udtrykker nysgerrighed og engagement for udstillingerne.”

■ Aktuelt er man i gang med at vurdere de bedste vilkår omkring at i-drift-sætte og på baggrund af evaluering og tilbagemeldinger at lægge op til en runde nummer to frem til 2022.

 

Ti udstillinger baseret på ti fortællinger:
Vikingesagn af Josefine Ottesen • Hr. Struganoff af Kim Fupz Aakeson • Min mormors gebis af Jakob Martin Strid • Mørkebarnet af Cecilie Eken • Store monstre græder ikke af Kalle Güettler, Áslaug Jónsdóttir & Rakel Helmsdal • Garmanns hemmelighed af Stian Hole • Kaskelotternes sang af Bent Haller • Lille Virgil af Ole Lund Kirkegaard • Nord af Camilla Hübbe • Den store djævlekrig af Kenneth Bøgh Andersen

 

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...