Blixenprisen 2019

Skrevet af

13. juni, 2019

På en lidt kølig fredag aften den 24. maj samledes litteraturens folk i tætte stimer i Nørregade i Københavns indre by på Folketeatret. En veloplagt Ane Cortzen oplæste nomineringer og uddelte årets mange priser sekunderet af journalisterne og TV-værterne Abdel Aziz Mahmoud og Adrian Hughes.

Blixenprisen hylder “hele litteraturbranchen og det danske sprogs videreudvikling, hvad enten det nydes i fysisk form, som e-bog eller lydbog. Vi fejrer bøgerne – og alle dem, der skaber dem, formidler dem og udvikler dem.”

Den store prisfest, Danmarks svar på litteraturens Oscar-uddeling, blev etableret for fem år siden i 2015 af Dansk Forfatterforening og Danske skønlitterære Forfattere.

Hvert år byder på sine stærke og rørende øjeblikke. Et af dem kom midt i prisseancen og var faktisk uden for prisregnen. Nemlig guitarist og sanger Nikolaj Nørlunds fortolkning af Naja Marie Aidts intense og bevægende “Q-tog over Brooklyn Bridge” fra det nye album Housewarming af Aidt/Nørlund. Aidt har lavet teksterne og Nørlund står for musikken.

Alle prisvinderne kunne fremhæves. I år bliver det årets redaktør og særskilt formidlingsprisen.

Udgiver med hjerte. Sådan en er Arild Batzer fra forlaget Batzer og co med base i Roskilde og et afsæt i den gamle Roskilde Bog-café. Forlæggeren stod for et stærkt øjeblik, da han  i sin takketale fortalte, han vil bruge prisen til en ny pris. En pris til de mange seje små en-mandsforlag. Batzer og co, skønt et af landets mindre forlag, har i dag en stærk position med oversat kvalitetslitteratur. Det er lykkedes Batzer at banke det lille forlag, der lagde ud med klassikerudgivelser som Dostojevskiij og Hermann Hesse, op til at forlag, hvis udgivelser man som læser venter spændt på hver bogsæson. Blandt de seneste udgivelser er Nordisk Råds Litteraturprisvinder 2018, romanen Ar, af islandske Auður Ava Ólafsdóttirs .

Aftenens publikummer var også veloplagte og sørgede for hujen, klappen og varm anerkendelse af vinderne på scenen – af hvem mange havde nære relationer på teaterrækkerne. Efter prisuddelingen stod den på afslappet hygge, forfriskninger og DJ i Folketeatrets foyer til klokken over midnat. På gensyn til prisuddelingen i  maj 2020.

Prismodtagere 2019
Årets skønlitterære udgivelse Efter solen af Jonas Eika

Årets faglitterære udgivelse Skærmens magi af Bent Meier Sørensen

Årets litterære talent Pernille Abd-el Dayem for June

Årets redaktør Arild Batzer, forlaget Batzer & Co

Årets litteraturformidler Anne-Marie Donslund for Odsherred litteratur- og læsefestival

Årets lydbogs oplæser Camilla Lau for oplæsning af Ramt af dig

Årets børneudgivelse Bezunk og egernet af Tina Sakura Bestle og Teddy Kristiansen

Årets young adult-udgivelse Papirbryllup af Laura Ringo

Årets boghandler Clea Bautista, souschef hos Arnold Busck (Købmagergade)

Andre legater og priser:
Dansk Forfatterforenings H.C. Andersen Legat på 75.000 kroner til Knud Romer
Kjeld Elfelts Mindelegat, der tildeles en yngre oversætter, gik til Juliane Wammen.

Se mere om og fotos fra festaftenen på https://blixenprisen.dk

 

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...