IFLA 2019 konference i Athen: Organisationens format og indhold til debat.
Som medlem af IFLA’s styrende organ, Governing Board, er man naturligt nok særligt optaget af de mere principielle bibliotekspolitiske og styringsmæssige linjer og sammenhænge, men to biblioteksoplevelser fælles for alle IFLA delegaterne i år skal have et par ord med på vejen her.
Kåringen af ”Public Library of the Year” har udviklet sig til et af de mest underholdende kongresindslag. Der var næsten Grand-Prix agtig stemning i salen. Prisen uddeles i et samarbejde mellem Systematic (System leverandør) og IFLA-sektionerne for Public Libraries, Metropolitan Libraries og Library Buildings and Equipment. Det var Jakob Lærkes, næstformand i DB, der med god support af Julie Broch-Mikkelsen fra Gladsaxe Bibliotekerne, som skabte høj stemning og en stram, professionel afvikling.
Nyt folkebibliotek, opera, botanisk have og nationalbibliotek i ét – i Athen var en anden oplevelse af de helt uforglemmelige: Stavros Niarchos Foundation Cultural Center, som det hedder, dannede rammen om en fin kulturaften og fest for alle deltagerne. Sikke sted. I sandhed et mødested, og udfoldelsessted for mennesker i et format, jeg ikke har set andre steder i verden. Besøgstallet forventes at overstige 6 mio. i år. Se omtalen i dette nummer af Danmarks Biblioteker.
Hvad tilbyder en IFLA kongres
Meget tid på kongressen bliver brugt på taler og oplæg i kongressens mange sessioner og berører ofte relativt få og nok især specialister i bibliotekssektoren. Disse oplæg og taler er imidlertid også vigtige og af interesse for andre og på flere ledder.
De bidrager til at sikre opmærksomhed omkring – og ofte skabe – fælles arbejds- og styringsredskaber af kvalitet som bl.a. tool-kits, guidelines osv. i IFLA medlemslandenes forskellige typer af biblioteker. Talerne fokuserer desuden på nye tendenser og opgaver, som biblioteker næsten overalt møder og står over for – f.eks. lige nu, når det handler om bæredygtige biblioteker, grøn biblioteksvirksomhed og 2030 relateret service. Samtidig er disse indlæg og taler vigtige, fordi det store frivillige og engagerede arbejde mange mennesker bidrager med i IFLA, skal værdsættes og synliggøres i den store internationale sammenhæng.
Hvad kan og skal IFLA organisationen
Hertil kommer det overordnede plan. Som altid omkring IFLA’s to særlige politik-grupper: FAIFE om ytringsfrihed og menneskerettigheder, samt CLM – hvor aktuelle copyrightudfordringer er på bordet; begge grupper i øvrigt etableret, da IFLA 1997 blev holdt i København. I disse år er fokus herudover på IFLA’s mulige input i relation til den internationale 2030-dagsorden. Men mest af alt har der, mens jeg har siddet i GB de sidste par år, været fokus på bibliotekerne i en ny medieverden med fokus på at skabe en ny Global Vision for bibliotekerne – og lige nu, så på hvordan IFLA selv som organisation kan spille bedst muligt ind i arbejdet med denne via nødvendig fornyelse og en ny strategi.
Her skal – som altid i internationale organisationer – ordene vendes, så de ikke støder eller bidrager til misforståelser. Dette er der en del af på årskongressen, som for en selv kan virke lettere trættende, nogle gange grænsende til det uengagerede. En af opgaverne i de kommende år er derfor at forny kongresformen, så den bliver mere engagerende og bidrager til at flere deltagere får mulighed for at udveksle erfaringer og ideer. Noget af en udfordring, de mange fagsektioner, aktivitetsgrupper og netværk taget i betragtning.
Der er også nye måder og formater på debatter som giver nyt liv til organisationen. Den netop tiltrådte præsident Christine Mackenzie fra Australien videreudviklede på sin President-elect-session onsdag den 28. august – med involvering af 2-300 deltagere – en to timer lang diskussion over temaet ”Let’s work together”. To af vore kendte danske politikere bidrog her med indhold til et af temaerne om, hvordan biblioteker og IFLA kan udnytte lokale og nationale erfaringer i udviklingen af forstærkede argumenter for biblioteker, se introduktionen til IFLA 2019.
Fra vision over strategi til ny governance
IFLA selv: Forandringer tager tid i en international organisation. IFLA har arbejdet i flere år med at udvikle den ny ’Global Vision’, som blev lanceret sidste år. Mere end 30.000 mennesker på verdensplan deltog i processen. I år var arbejdet så kommet så langt, at der kunne fremlægges en IFLA Strategi for 2019 -2014 med 4 strategiske indsatsområder:
- Styrk bibliotekernes stemme globalt
- Inspirer og forstærk den professionelle praksis
- Skab netværk og forstærk biblioteksområdet
- Optimer organisationen
Alle de fire strategiske områder er udfoldet med underliggende initiativfelter.
Det sidste indsatsområde peger ind i IFLA selv og i samarbejdet med bibliotekssektoren og tilgrænsende sektorer og industrier. Arbejdet med et nyt Governance-koncept er startet. Alle IFLA’s professionelle sektioner og interessegrupper er i gang med at sikre at deres planlægning af aktiviteter bidrager til opnåelse af de strategiske indsatser fremover.
■ I Governing Board arbejder vi nu med at se på hvor og hvordan, organisationen kan optimeres. Hvordan de nogle gange tunge procedurer kan blødes op, hvordan der kan skabes plads til hurtigere initiativer, når verden forandres. Og på hvordan IFLA kan nå ud til flere biblioteksprofessionelle og politikere.
KNUD SCHULZ er medlem af IFLA Governing Board for 2017-21.
