Bøger er noget, vi læser – og lytter til

Skrevet af

12. februar, 2020

Det danske bogmarked og borgernes litteraturforbrug er som bekendt under ændring. Til at holde øje med udviklingen i 2019-2022 nedsatte tidligere kulturminister Mette Bock (LA) i december 2018 et nyt Bogpanel. Bogpanelet har til opgave at følge udviklingen på bogmarkedet. Det gør de blandt andet ved at skabe viden og debat om litteraturens betydning for borgerne og ved at følge litteraturens udvikling i en tid præget af digitalisering. Bogpanelet indsamler også statistisk viden om for eksempel bogproduktion, distribution og læsevaner.

Stadig flere danske skønlitterære titler
Der produceres flere bogtitler i Danmark end nogensinde før med 6.744 trykte bogtitler i 2018, hvilket er en stigning på 7% i forhold til 2017. De senere år har især skønlitteraturen været i fremgang. Siden 2009 er antallet af fysiske skønlitterære titler steget med 42%, og den del af titlerne, der er skrevet på dansk, med 79%. Stigningen fra 2017 til 2018 udgør alene de 15%.

Danskernes læsevaner
Omfanget af danskernes læsning af skønlitteratur er fortsat vigende. Andelen af personer, som aldrig læser en skønlitterær bog er rimeligt stabilt, men der er tale om en forskydning fra “ugentligt eller hyppigere” til “månedligt eller sjældnere”. Specifikt for kvinder er der dog for 2017 til 2018 tale om den modsatte udvikling, blot marginalt. Det vil være interessant at se, om det er en statistisk tilfældighed eller en vedvarende tendens.

Ser man på alderens betydning for læsning, så er antallet af læ-sere af skønlitteratur stagneret i aldersgrupperne mellem 30 og 70 år og interessant nok stigende for personer over 70 år.

Produktion af e-bøger
Udgivelsen af nye e-bøger er bogpanelets rapport lidt spagfærdig om. Der er en Top-Ti over produktionen 2012-2018. Det mest produktive forlag er Gyldendal med 326 titler i 2018, mens Mellemgaard har 241 titler og Lindhardt og Ringhof har 212 titler. Der kan ikke sammenlignes med tidligere år, da opgørelsen til og med første kvartal 2017 er inkl. retrodigitaliserede e-bøger. Der skrives i rapporten derfor også, at det er svært at lave sammenligninger over længere tid. Men rapporten undlader også at bringe et samlet tal for 2018 (det ses i Statistikbanken som 6.176 titler). Dog bringes der tal for kommercielle skønlitterære førsteudgaver af e-bøger, hvoraf der 3.785 titler i 2018.

Der er sket et fald fra 2017 til 2018 af produktionen af retrodigitaliserede e-bøger (hvor udgivelsen af den fysiske bog er sket mere end 5 år tidligere) fra 6.300 til 3.680 titler. Det skyldes primært, at Lindhardt og Ringhofs projekt med digitalisering af 15.000 titler har haft et tempotab i 2018. Men dette forlag er fortsat absolut dominerende med 3.016 retrodigitaliserede titler i 2018.

Boom i produktion af netlydbøger
I 2018 blev der udgivet cirka 3.800 nye netlydbøger i Danmark. Det er en stigning på 60% i forhold til 2017, og det højeste tal registreret siden netlydbøgerne kom på markedet.

Udgivelsen af lydbøger er steget markant de seneste år. Siden 2014 er antallet af udkomne førsteudgaver steget fra 2.390 titler i 2014 til 5.115 i 2018. Størstedelen er netlydbøger med 3.799 titler. En mindre del er cd’er i mp3-format med 1.192 titler, hvoraf størstedelen dog også findes som netlydbøger. Siden 2015 er stigningen i lydbøger alene sket som netlydbøger og ikke mindre end med 60% fra 2017 til 2018.

Den trykte bog dominerer fortsat
Selv om rapporten fokuserer meget på de digitale medier, så er det fortsat den trykte bog, som er det dominerede medie. Over 85% af dem, som har læst eller lyttet til en bog de seneste tre må-neder før den pågældende undersøgelse, har gjort det ved at læ-se en trykt bog. På samme spørgsmål for både e-bøger og lydbøger er svarprocenten på knap 20%.

Pligtlæsning
Denne omtale er blot en smagsprøve på de mange informationer om bogproduktion, bogdistribution og boglæsning, som bogpanelets årsrapport indeholder. For statistik om folkebiblioteker henvises til Danmarks Biblioteker, 2019-4, side 12. Årsrapporten må siges at være pligtlæsning for alle, som ønsker at være informerede om status og udvikling i brug af bøger i alle formater.

Bogpanelet har en ambitiøs arbejdsplan for de kommende år: Rapporter om læseradfærd i forskellige bogmedier, om børns læs-ning og interaktion i litteraturformidling, om aktører i oversætternes kredsløb i Danmark og om rettighedsproblematikker i en digital og europæisk kontekst.

Bogen og litteraturens vilkår: Bogpanelets årsrapport. Årgang 2019. 57 sider.

LEIF ANDRESEN, er chefkonsulent ved Det Kgl. Bibliotek.

Artiklen er fra Danmarks Biblioteker nr. 1, 2020.

Om Bogpanelets baggrund
Det tidligere Bog- og Litteraturpanel har 2015-2018 udgivet en årsrapport, der tager temperaturen på det danske bogmarked. Det nye Bogpanelet’s første årsrapport for 2019 blev offentliggjort i november 2019.
Bogpanelet består af seks forskere fra universiteter m.v. Der er tilknyttet en følgegruppe med ti medlemmer fra bogbranchen, forfattere m.v., herunder bibliotekschef i Allerød, Annette W. Godt, som repræsentant for Danmarks Biblioteksforening.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...