Hvordan finder man rette bog til rette læser?
Et centralt spørgsmål i mange biblioteksmedarbejderes hverdag.
Lyngby-Taarbæk Bibliotekernes strategiske overskrift er “Bøger og betjening”. Her er fokus på personlig service og professionel litteraturformidling, der giver låneren gode læseoplevelser med hjem. Men en velanmeldt bog eller bibliotekarens aktuelle yndlingsbog er ikke nødvendigvis et hit for låneren. End ikke en bog om et emne, der interesserer låneren, er nødvendigvis et match.
Den store, faglige aha-oplevelse
Jeg har arbejdet som litteraturformidler i mere end 10 år, og alligevel fik jeg både gåsehud og en helt ekstrem aha-oplevelse, da jeg hørte Vanja Øyrås fortælle om metoden Læserservice, der stammer fra den amerikanske metode Reader’s Advisory. Øyrås har over de seneste år implementeret metoden på adskillige norske folkebiblioteker og er i øjeblikket ved at udarbejde webkursus i metoden.
Hvor nogle biblioteksansatte ofte slår op i databasen over bøger med samme emne, genre eller forfatter, har jeg før mit møde med Læserservice i større grad anbefalet ud fra personlig smag eller nye bøger. Og flere gang har jeg haft lånere, der er blevet smittet af min begejstring, men som senere fortalte: “Jeg følte mig helt forkert. Du fik bogen til at lyde vildt god, men jeg kunne ikke lide den.”
Med Læserservice gives en simpel metode til, hvordan bibliotekspersonalet kan sætte den enkelte læser i centrum frem for database, anmeldelser eller personlige prioriteringer og smag.
Hvad er Læserservice?
Metoden er udviklet som en samtale/interviewmetode mellem biblioteksmedarbejder og læser. Samtalen skal resultere i, at læ-seren går hjem med den helt rette bog for vedkommende. Metoden skeler ikke så meget til bøgers alder, genre, forfatter eller tema, men bruger de såkaldte appelfaktorer til at spørge ind til brugerens smag. Er det bogens stemning, tempo, sted, personer, sprog eller plot, der er vigtigst? På denne måde kan det sagtens være, at en positiv læseoplevelse skal findes i en anden bog end forventet, hvis det f.eks. viser sig, at det er sprog og personer, der er vigtigt frem for tema eller genre.
Et andet vigtigt element i metoden er at orientere sig i en bog vha. appelfaktorerne. Efter at have gennemgået kursus tager det under 15 minutter at finde frem til bogens DNA – og dermed kan den anbefales videre, hvis der er appelmatch.
Litteraturen tilbage i centrum
Efter den store aha-oplevelse og en begejstret opbakning fra vores kultur- og bibliotekschef, Jeppe Bjørn, fik biblioteket hentet Vanja Øyrås til Lyngby. Her underviste hun over to dage stort set alle biblioteksansatte i metoden.
“De positive tilbagemeldinger fra medarbejderne var ganske overvældende”, fortæller Jeppe Bjørn, som også selv deltog i forløbet: “En medarbejder havde aldrig i sine tyve år på biblioteket oplevet et så effektivt fagligt løft. En anden havde allerede ubevist tillært sig noget lignende, men var begejstret for det nye fælles fodslag, mens andre, mig selv inklusive, blev næsten helt flove over at have sat bogen og ikke læseren i centrum, når der skulle anbefales.”
Efterfølgende mærkedes det hurtigt i storrumskontoret, at det blev mere legitimt at tale om bøger. At en kort anbefaling ved kaffeautomaten er gavnlig videndeling. Og den indbyggede sofa langs kontorvæggen er ikke længere blot fancy kontordesign, men et yndet sted at gå på jagt efter appelfaktorer i et par bøger.
Den altomfavnende formidlingselastik
Men hvor ofte er det egentlig, at en låner kommer og siger “jeg vil gerne låne en god bog, kan du hjælpe?”. Ikke så ofte som vi gerne vil. Er det så ikke en ressourcekrævende metode med sådanne en-til-en anbefalinger? Nej. For Læserservice er en fantastisk elastisk størrelse. Og efter godt halvandet år med metoden har langt de fleste af bibliotekets litterære formidlingstiltag både til børn og voksne fået et fagligt løft af den.
Metoden kan tilpasses og bruges på skrift, så modtager får bedre mulighed for at vurdere, om den positivt omtalte bog også er en god læseoplevelse for ham/hende. Nu udvikles i mindre grad temafokuserede artikler og udstillinger a la “Bøger om 2. Verdenskrig” eller “Familieromaner” – fokus er skiftet til appelfaktorer f.eks. “Muntre bøger med fart på” eller “Følsomme sind i den store natur”. Overraskende nok lånte vi i efteråret pludselig et hav af filosofibøger samt eksistentielle romaner og essays ud under udstillingsoverskriften “Store tanker – godt fortalt”. Mon de var blevet revet væk under overskriften “Filosofi og eksistens”?
Også i arrangementsregi har vi, der snakker om bøger live, fået et nyt grundlag. Fortæller man om flere af bøgernes appeller fremfor at fokusere på f.eks. forfatter og handling, får publikum i højere grad et indtryk af, om det er en bog for dem.
Bøger og betjening – en løbende udvikling
Et af bibliotekets nyeste tiltag inspireret af metoden er podcastserien Bogbrevkassen. Her tages udgangspunkt i et læserbrev og tales ud fra appellerne, så den enkelte lytter kan danne sig et indtryk af, om det er noget for hende/ham. Det vigtige er ikke, at bøgerne er nye eller litterære hovedværker, men at de passer til deres læsere.
I juni lanceres det allernyeste læserservicebaserede tiltag Dit skræddersyede bibliotek – en personlig abonnementsordning, hvor et team på baggrund af en formular med bl.a. appelfaktorer udvælger bøger tilpasset den enkeltes læsebehov. Bøgerne afhentes hver måned på biblioteket.
■ Hvis man som bibliotek er i tvivl om, hvorvidt Læserservice giver mening at implementere, må svaret hos Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne være et rungende JA! – og skeler man til Læsekom-passet, der via appellignende metadata finder bøger på tværs af genre og udgivelsesår, og nyeste tiltag i Netpunkt og Cicero med stemningsemneord på skønlitteratur, så tyder noget på, at Læ-serservice og lignende metoder er kommet for at blive.
Artiklen er fra Danmarks Biblioteker nr. 3, 2020.
LEA FLØE CHRISTENSEN er kultur- og litteraturformidler i Lyngby-Taarbæk Kommune.
