I en årrække har Roskilde-borgere med jævne mellemrum kunnet deltage i hårrejsende introduktioner til Roskildes historie, når Roskilde Bibliotekerne har inviteret til 'Ghost Walk' i Roskildes brostensbelagte gader efter mørkets frembrud. Via formidling af de lokale spøgelseshistorier skaber biblioteket rammen for lokal identitet og fællesskab med et twist af gys og gru.
Vi har eksklusivt fået lov til at bringe en af Tonny Larsens fortællinger – om Byens Hus og dets gavlværelse – fortalt under corona.
Byens Hus i gamle dage
På adressen Fondens Bro 1, finder vi i dag Byens Hus. Bygningen blev opført i 1879-80 som Duebrødre Hospital. Her lå der i 1253 bygningerne til et andet hospital eller måske snarere et hospice, drevet af munke, kaldet Helligåndshuset. Det blev hovedsageligt brugt til døende fattige. Dengang var man ilde stedt, hvis man var fattig og blev syg.
På www.roskildehistorie.dk kan du læse om livet dengang. De skæbner, som dette hospice har rummet af alvorligt syge og døende, har med stor sikkerhed sat sine spor, ikke kun i dem, der arbejdede med dem dengang, men også i de gamle bygninger og området. Spor, som folk der har arbejdet i bygningen op til vore dage, har mærket på egen krop.
Ud over hospice rummede bygningen både fattiggård, hospital, og kollegium, så en mangfoldighed af forskellige skæbner har haft deres gang i bygningen. Selv om denne bygning havde mange funktioner, var det én lang bygning, hvor alle boede sammen. Syge, raske, studerende og så dem, der var døende. På kollegiedelen boede der for eksempel altid 12 unge drenge i én sovesal helt ned til 10 års-alderen.
At én bygning rummede så mange ‘faciliteter’ var ikke unormalt dengang. Byen havde kun omkring 1.500 indbyggere, måske endda færre – men alligevel kneb det med pladsen.
Helligåndshuset lå tæt på Domskolen og Latinskolen (Katedralskolen), hvor særligt udvalgte drenge fik lov at gå, inden de eksempelvis fik lov at komme til Paris og læse videre. Drengene, som alle læste på denne skole, arbejdede også alle for kirken, enten som kordrenge, alterdrenge, i kapellerne eller som kirketjenere.
Det var ikke let at være studerende på en skole, hvor kirken og skolen gik ud i ét og slet ikke nemt at bo på et hospice fyldt med død, ulykke og smerte. Derudover var smerte i form af tæsk og afstraffelse dagligdag for de drenge, der tjente kirken. Der blev brugt torturinstrumenter, som man mente, ville fremme deres lærdom. Et af de foretrukne undervisningsmidler var Ferlen. En træstok, hvis ene ende var forsynet med en rund klump eller en flad skive, som var besat med sømhoveder eller metalknopper og havde et hul i midten. Jo ældre eleven var, des mere hårdhændet gik præsten eller læreren til værks.
Ferlen har uden tvivl været til fare for elevernes liv og helbred, men det forhindrede ikke, at den blev flittigt brugt. Det endte da også i enkelte tilfælde med, at en elev blev invalideret for livet og i form af
Afstraffelse af enhver art blev oftest udført i drengenes sovesal, hvor de resterende drenge blev tvunget til at se på. De unge drenge måtte stå model til overgreb af enhver slags.
De bygninger, som husede Helligåndshuset, er for længst revet ned og stenene genbrugt til at bygge f.eks. herregårde langs fjorden. Dog er det som om de grufulde begivenheder med sygdom, død, fattigdom og overgreb, der har fundet sted her, ikke helt har forladt selve stedet. Selv med det nye hospital i 1880’erne, senere et kommunekontor, er det som om bygningerne på stedet er mærket af fortiden.
Gavlværelset i Byens Hus
I den nuværende bygning, der engang husede Duebrødre Hospital, ligger i dag Roskilde Kommunes kulturhus, Byens Hus. Siden det var hospital og senere ældreboliger, har der været både borgmesterkontor, forvaltninger, borgerservice, turistbureau og nu kulturhus.
Der har været indrettet mange kontorer og værelser til forskellige formål igennem tiden. Dog er der et af disse kontorer, der på mystisk vis altid har syntes at volde personalet problemer nemlig gavlværelset på 1. sal. Dét er det værelse, der vender mod Domkirken. Det er værelset bag vinduet lige over indgangen til Klosterkælderen.
Gavlværelset har været forsøgt indrettet til kontor mange gange, men det forlyder, at hver gang er den pågældende medarbejder, der er blevet placeret der, blevet sløj og altid med de samme symptomer nemlig hovedpine, svimmelhed og kvalme.
Bygningseksperter har forsøgt sig med et utal af målinger og prøver for både asbest, radon, skimmel og svampesporer, men man har aldrig fundet noget unormalt i de pågældende prøver. Der er endda en læge, der har udtalt sig om at det kunne være fænomenet “Sick Building Syndrome”, som er en ægte og meget virkelig diagnose, hvor der forefindes svamp, som er så dybt begravet i fundamentet, at den ikke kan måles, men som kan gøre folk syge alligevel.
Flere ting kan dog ikke forklares med den diagnose. For det første: En sådan svamp vil aldrig kun være centraliseret til ét værelse i en bygning. Den ville hurtigt sprede sig til hele huset. Og for det andet: Det er ikke alle mennesker, der reagerer lige meget på sådan en svamp. Og det forlyder i øvrigt fra dem, der har arbejdet i bygningen, at arbejdede man på lige netop dette kontor, blev man syg. Mens de, der har arbejdet ved siden af, oppe over eller neden under det pågældende kontor, intet har mærket til symptomerne. De er begrænset til udelukkende at gælde præcis det værelse.
I starten af 2001 forsøgte man et par gange at placere nye medarbejdere udefra i det pågældende værelse. Nyansatte folk som intet kendte til historien og derfor heller ikke var forudindtaget for at ‘nu bliver jeg syg’. Men de blev syge og med de selvsamme symptomer. Til sidst blev det kun anvendt som printerrum.
■ Kigger man tilbage i historien, hvor denne bygning blev opført og brugt som fortalt indledningsvis, skete det ofte, at beboerne døde. Når de afdøde afventede begravelsen, blev de lagt i netop dette værelse. Det var nemlig tættest på Domkirken, og dermed tættest på gud. Her kunne deres pårørende så komme og sige farvel. Når beboerne døde her, var det ikke kun af alderdom. Måske er det fortiden, der hænger ved?
Hvad end grunden er, så er det stadig et mystisk faktum, at folk bliver syge af at opholde sig i dette værelse for længe. Man kan kun gisne om, at det er de grusomheder, der har fundet sted igennem tidligere tider netop her, som stadig hjemsøger stedet.
Tonny Erik Larsen er specialist ved Roskilde BIbliotekerne.
Artiklen er fra Danmarks Biblioteker nr. 3, 2020.
FAKTA
Ghost Walk går digitalt under covid-19.
Det kan være svært at få fingrene i billetterne til Roskilde Bibliotekernes populære Ghost Walks, men under den midlertidige nedlukning fik alle mulighed for et godt gys, da bibliotekerne i samarbejde med VisitRoskilde præsenterede en live sending af ’Ghost Walk’ på deres Facebookside. Om aftenen den 6. maj inviterede bibliotekets Tonny Larsen nemlig alle levende og døde med på jagt efter Roskildes spøgelser via live sending på Facebook. Tonny gik gennem bymidtens gader og fortalte om heksejagten i Roskilde, bødlens arbejde i gamle dage, de dødes gudstjeneste og den ulykkelige pige på klosteret, der tog sig af dage og nu går igen.
