Biblioteker er for alle, lyder parolen. Men faktisk ved vi ikke så meget om biblioteks-betjeningen af mennesker med handicap i Danmark. Projektet “Det tilgængelige folkebibliotek” afdækker udfordringerne.
I juli fik vi den glædelige nyhed, at et af de tre temaspor, som bibliotekerne ifølge den nye rammeaftale for landets centralbiblioteker skal arbejde med i de kommende år, er Kultur for alle. Og at bibliotekerne er for alle, det fremgår af Lov om biblioteksvirksomhed og er en af vores fælles sandheder og credo’er i sektoren.
Der er fri og lige adgang til bibliotekerne. Men er alle lige lige?
Vi laver mange, gode og grundige undersøgelser i biblioteksvæsenet, der som oftest viser, at brugerne er glade for bibliotekerne. Vi arbejder med statistik og med data og datadreven udvikling, men når vi snakker om at nå ALLE, stiller vi så de rigtige spørgsmål? Er det de rigtige data, vi baserer vores udvikling på?
Jeg er ikke stødt på undersøgelser af biblioteksvæsnet, der har medtaget eller spurgt til de udfordringer, mennesker med handicap oplever, og jeg har kigget grundigt efter. Modsat, så kigger de undersøgelser, der fokuserer på livet med handicap, også sjældent på biblioteksbrug. Hvis kultur medtages som en faktor, er det ofte biografer, koncerter, museer der fokuseres på.
Det vil sige, at vi faktisk ikke ved særligt meget om, hvordan en stor gruppe af befolkningen opfatter og bruger landets største kulturtilbud.
Hvad ved vi?
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd kom i 2017 frem til, at 30% af befolkningen mellem 16 og 64 år har et fysisk eller psykisk selvvurderet handicap. Kommer vi over de 64 år, hvilket mange af bibliotekets brugere gør, så stiger tallet år for år og bliver ofte til mere end ét handicap hos den samme person. Det er mange mennesker og mange af vores eksisterende og potentielle brugere.
Nye tal fra rapporten om projektet Kultur på recept fra juni 2020 viser, at kulturelle aktiviteter ser ud til at forbedre langtidssygemeldte borgeres helbred og trivsel. Og vi har længe snakket om hvor vigtigt læsning er for helbred, mentalt velvære, uddannelse, øget empati mm. Samtidig ved vi også, at mennesker med handicap er mindre tilbøjelige til at deltage i kulturelle og sociale arrangementer. (Model vedhæftet – tal fra SHILD, Vive 2016)
Hvad med biblioteker og betjening af mennesker med handicap?
Vi ved faktisk ikke så meget om biblioteksbetjeningen af mennesker med handicap i Danmark.
I forbindelse med projektet Det tilgængelige folkebibliotek gennemførtes en brugerundersøgelse med fokus på om og i så fald hvordan mennesker med handicap oplever ikke at kunne benytte bibliotekernes tilbud.
Undersøgelsen blev sendt ud via centralbibliotekerne, Danmarks Biblioteksforening og Danske Handicaporganisationer. Men trods bred udsendelse og en stor indsats fra mange af landets biblioteker kom der kun omkring 150 svar. De svar, der kom, var fra hyppige biblioteksbrugere, idet 82% procent af besvarelserne kom fra folk, der bruger biblioteket mindst en eller flere gange om måneden.
Antallet af besvarelser er så relativt lille, at det er svært at konkludere noget mere generelt om biblioteksbetjening på feltet, men især i kommentarerne og i de efterfølgende interviews peges på områder, hvor vi kan og bør kigge os selv lidt bedre efter i sømmene, hvis altså bibliotekerne faktisk skal være for alle.
Fysisk tilgængelighed
Den fysiske tilgængelighed var faktisk ikke en del af projektet, men mange af brugernes kommentarer handlede alligevel om dette vigtige område. Krav til en offentlig bygning i forhold til spørgsmål vedr. handicappede og tilgængelighed fremgår af bl.a. Bygningsreglementet.dk. Lokalt holder bibliotekerne ofte til i eksisterende/ældre byggeri og har ikke altid mulighed for store ombygninger, men mindre kan nogle gange gøre det.
Hvis man ikke har muligheden for at ændre på bygninger og lokaler, kan man ændre på brugen af dem. Flytte arrangementer eller funktioner til andre områder, der er mere tilgængelige eller, som vi har set mange eksempler på under Covid19, gøre arrangementer og services tilgængelige på andre måder, f.eks. online.
Digital tilgængelighed
Flere brugeres kommentarer går på ærgrelse over ikke at kunne benytte lokale såvel som nationale digitale services med hjælpemidler eller på deres foretrukne devices.
Tilgængelig information og den rigtige information
Informationssøgning er en kæmpe del af dit liv, hvis du lever med et handicap. Hvis informationen ikke er tilgængelig og i det rigtige format, opgiver brugerne måske før de overhovedet når hen til biblioteket.
Betjening – især selvbetjening
Kommentarer i brugerundersøgelsen understreger igen og igen, at brugerne oplever, at personalet er søde, hjælpsomme, betænksomme og opfindsomme, når det kommer til at finde på alternative løsninger. Når de er der.
Hvis ubetjente bibliotekstilbud skal være tilgængelige for alle, skal der investeres i mere brugervenlige adgangs- og betjeningssystemer og bedre formidling i det selvbetjente rum.
Arrangementer og adgang
Tidspunkt på dagen antal deltagere, type af møblering og format kan spille ind på om mennesker med handicap føler de kan deltage i et arrangement. Kan man lave et arrangement der tager højde for alle typer præferencer? Måske ikke, men kan variere sine arrangementer så der er noget for enhver eller tilbyde at tilpasse arrangementer ved henvendelse.
Hvor kan vi starte, hvis alle skal være med?
Find ud af hvilke udfordringer jeres brugere med handicap oplever. Til arrangementer, i udlånet eller når I laver brugerundersøgelser. Brug de samarbejdspartnere I allerede har f.eks. ældresagen eller et botilbud eller ræk ud efter nye relevante partnere. Brugerne ved bedst, hvilke udfordringer de oplever i netop jeres bibliotek, og sammen med dem kan I finde bedre løsninger, så biblioteket reelt kan blive for alle.
Opret jeres bibliotek på godadgang.dk så kan mennesker med forskellige handicap se meget specifikke detaljer om tilgængeligheden på jeres bibliotek – og I bliver selv bevidste om, hvor der kan være problemer.
■ Tilmeld jeres bibliotek til kompetenceudviklingsforløbet Det tilgængelige folkebibliotek. For nærmere information om deltagelse i forløbet kontakt Tone Lysholm, Gentofte Centralbibliotek tle@gentofte.dk
Artiklen er fra Danmarks Biblioteker nr. 4, 2020.
MARIE ENGBERG EIRIKSSON, er formidlings- og projektudvikler, Bevica Fonden. Tidl. projektleder Det tilgængelige Folkebibliotek
Grafik: Stine Bang Iversen / Bang Bang Grafik
Referencer: De omtalte citater stammer fra en brugerundersøgelse foretaget I forbindelse med overbygningsprojektet Det tilgængelige folkebibliotek, der er et samarbejde mellem Gladsaxe Bibliotekerne og Gentofte og Vejle Centralbiblioteker. Projektet er finansieret af Slots- og kulturstyrelsens overbygningspulje. Brugerundersøgelsen offentliggøres i forbindelse med udrulningen af kompetenceudviklingsforløbet i efteråret 2020.
Kilder statistik: Mennesker med handicap – Det centrale Handicapråd -https://dch.dk/personer-med-handicap
SHILD 2016, Vive
kortlink.dk/vive/27mc4
