Fra verdensmål til hverdagsmål

Skrevet af

13. oktober, 2020

Hvordan arbejder man med verdensmålene, når man er et folkebibliotek? Og hvorfor er det relevant?

De spørgsmål stod øverst på programmet, da den danske bibliotekssektor 30. september satte sig for at styrke arbejdet med verdensmålene.

Som adgang til viden for mange borgere og omdrejningspunkt for borgerinddragelse er bibliotekerne en stærk spiller i arbejdet med verdensmål. Det ansvar tager bibliotekerne naturligt på sine skuldre ved bl.a. at lave udstillinger, møder, makerspaces og arrangere forløb til at understøtte STEM-fagene og klæde fremtidens beslutningstagere på gennem kultur, viden og læring.

Næsten 50 biblioteker og en række organisationer deltog i konferencen på Ballerup Bibliotek om at arbejde med verdensmålene i bibliotekerne. Konferencen var spækket med indlæg fra biblioteker og organisationer, der arbejder med borgerinddragelse, folkeoplysning og FN’s verdensmål.

Oplæg fra dagen
På dagen blev der sat fokus på de verdensmål, der er særligt relevante for biblioteker at byde ind på, bl.a. arbejder Svendborg Bibliotek – 2030 certificeret – med nr. 3 (sundhed og trivsel), 4 (kvalitetsuddannelse), 12 (ansvarligt forbrug og produktion) og 13 (klimaindsats).

Den grønne tænketank CONCITO lagde vægt på folkebibliotekernes store rolle og rutine i folkeoplysning, og DeltagerDanmark bød ind med et oplæg om at gøre viden og folkeoplysning til handling ved at give ildsjæle i lokalområdet en platform til at engagere andre borgere gennem lyttemøder og værtskab.

Fra Aarhus Bibliotekerne kunne de fortælle om indsatsen med at gøre bæredygtighed mærkbart synligt og sanseligt for borgerne og at tænke bæredygtighed ind i alle medarbejderes arbejde, mens Ballerup Bibliotek delte erfaringer fra deres arbejde med festivalen Verdens Bedste Løsninger, se side 28.

Hvordan man kan lave festivaler billigt ved at inddrage lokalområdet, fortalte Rudersdal Bibliotekerne om, og fra Verdens Bedste Nyheder og GRO SELV kom der tips til, hvordan man som bibliotek får engageret unge.

De oplæg og mange flere ligger nu tilgængelige på Ballerup Biblioteks YouTube-side.

Tanket op med inspiration, engagement og ny viden ser vi frem til, at dagen manifesterer sig som nye aktiviteter rundt på landets biblioteker. Arbejdet har allerede været undervejs i fem år, men der er stadig meget at gøre endnu før 2030, og der er altid plads til flere på vognen.

Konferencen tog afsæt i netværket DB2030. Hvis I ønsker at deltage i netværket, kan I kontakte direktør Michel Steen-Hansen på msh@db.dk.

 

Danmarks Biblioteksforening og DB2030 netværket inviterede i samarbejde med Bibliotekschefforeningen og Ballerup Bibliotek til festivalen Verdens Bedste Løsninger Live: Hvorfor og hvordan arbejder folkebibliotekerne med verdensmålene? I en hybrid udgave, hvor man kunne deltage både fysisk og digitalt.

Biblioteket – lokalsamfundets fælles sted

I mange kommuner har man i flere år åbnet biblioteket, også når det var ‘lukket’ – altså med udvidet åbningstid uden bemanding. Det giver ind imellem uro og skaber ...

Overblik og aktuelle AI-problematikker

Sådan styres din adgang til viden på nettet af kunstig intelligens. Kunstig intelligens / AI (artificial intelligence) er for alvor kommet på dagsordenen de sidste år – ikke ...

Stevns åbner nyt børnemekka

Børnekulturhuset i Stevns Kommune skal gå hånd i hånd med den undervisning, børnene møder i skolen, men tilbyde adgang til læsning og litteraturens verden på en anderledes ...

Set fra MIN stol: Vi skal vække børnenes lyst til at læse

Med nyt Børnekulturhus for leg og læring vil Stevns Kommune genoplive læselysten og samtidig give børn med læsevanskeligheder nye oplevelser. Folkebibliotekerne står ved en ...

AI – Biblioteket har en kæmperolle

“AI – Biblioteket har en kæmperolle. Ikke mindst i forhold til unge og studerende i landets fag-, forsknings- og uddannelsesbiblioteker.” Man taler ofte om, at ...

AI – dansk sprogmodel undervejs

Når der tales kunstig intelligens tales også ofte om behovet for ‘en dansk sprogmodel’. Hvorfor det? SF har bl.a. fremsat forslag til folketingsbeslutning. Man ...

Norge: Sammen om læsning – Leselyststrategien 2024-2030

Vi skal bygge en stærkere kultur for læsning. Samarbejde mellem skoler og biblioteker skal styrke læselysten i Norge. Den norske regering har, som man kunne læse i Danmarks ...

Bibliotek på ungdomsøen

Sommeren før corona blev Middelgrundsfortet ved Københavns Havn forvandlet til de unges ø, da Ungdomsøen åbnede i august 2019. Øen er for unge og udvikles af unge. Nu har ...